Central investorinformation for MTI Caretag Invest A/S

Dokument med central investorinformation for selskabet MTI Caretag Invest ApS, CVR nr. 41020504.

Dette dokument indeholder central information om dette investeringsprodukt. Dokumentet er ikke reklamemateriale. Informationen er lovpligtig og har til formål at gøre det lettere for investor at forstå dette produkts karakteristika, risici, omkostninger og mulige afkast og tab samt at gøre det lettere at sammenligne produktet med andre produkter.

Du tilrådes at læse dokumentet for at kunne træffe en kvalificeret beslutning om en eventuel investering.

Navn på PRIPP-produkt:

Kapitalandele i MTI Caretag Invest A/S

Navn på PRIPP-producent:

Megatrend Invest A/S
Cvr.nr.: 39 84 35 36

Kontaktoplysninger:

www.mega.as
mail info@mega.as
tlf +45 70 55 55 77

Kompetent myndighed:

Finanstilsynet, Århusgade 110, 2100 København Ø

Produktionsdato:

Dette dokument er opdateret den 3. november 2022

FT-nr. Megatrend Invest A/S:

23.210

FT-nr. MTI Caretag Invest A/S:

24.686

Generel Information

Investeringen i MTI Caretag Invest A/S forvaltes og udbydes af Megatrend Invest A/S. Du er ved at købe et produkt, der ikke er simpelt og kan være vanskeligt at forstå. Du tilrådes at læse dokumentet for at kunne træffe en kvalificeret beslutning om en eventuel investering. Investeringen er klassificeret som en kategori 6 ud af 7 og derved den næsthøjeste risikokategori.

Hvad dette produkt drejer sig om

Produktet er køb af kapitalandele i Selskabet, MTI Caretag Invest A/S. Dette er en unoteret alternativ investeringsfond (”AIF”). AIF’en er forvaltet af Megatrend Invest A/S (”FAIF”). Den er etableret som et kapitalselskab i henhold til Selskabsloven. Ved investering erhverves derfor unoterede kapitalandele (tillige benævnt ”Produktet”) i AIF’en.

Bæredygtighed

Har dette produkt efter vores opfattelse og viden et bæredygtigt investeringsformål?

  • Ja

  • Delvist bæredygtigt

  • Nej

Mål og midler

Produktet har til formål at skabe et afkast til AIF’s ejere efter 5-8 år, gennem Fondens investeringer i unoterede værdipapirer i Caretag ApS (”Target”). Afkastets størrelse afhænger primært af udviklingen i Target. AIF’en kan ikke optage lån eller geare sine investeringer.

Investors afkast er i høj grad proportionalt med afkastet ved (succesfuldt) salg af AIF’ens Target, idet fondens løbende omkostninger ligger fast.

Forventede detailinvestor

Produktet udbydes til detailinvestorer i Forordning 1286/2014’s forstand omfattet af FAIF loven § 5, stk. 5 og til professionelle investorer. Produktet er tiltænkt investorer, som kan tåle at tabe hele det investerede beløb, men ønsker at investere med henblik på muligheden for at opnå et afkast indenfor 8 år. Produktet kan alene erhverves af følgende nøje udvalgte investorer, som minimum investerer DKK 750.000.

Dette Produkt er muligvis ikke egnet for investorer, som planlægger at trække deres penge ud inden for fem år. Du kan altid frit sælge dine kapitalandele ved at anvise en køber. Såfremt Megatrend Invest A/S skal hjælpe med at finde en køber, beregnes et fee på 7,5% af salgsprisen på en no-cure-no-pay basis.

Risikoindikator

Den summariske risikoindikator angiver dette Produkts risikoniveau i forhold til andre produkter. Den viser sandsynligheden for, at Produktet vil tabe penge på grund af bevægelser og udvikling i markedet for Target.

Produktet er klassificeret som 6 ud af 7, som er den næsthøjeste risikoklasse. Dermed vurderes de mulige tab ved den fremtidige performance på et højt niveau, og dårlige markedsbetingelser påvirker med stor sandsynlighed AIF’en evne til give afkast. Risikovurderingen afspejler, at AIF’en investerer i unoterede aktier i et specifikt dansk selskab med vækstpotentiale primært indenfor et specifikt område. Dette Produkt indeholder ikke nogen beskyttelse mod den fremtidige udvikling i markedet, så du kan tabe noget af eller hele din investering. Hvis AIF’en ikke er i stand til at betale det, den skylder, kan du tabe noget af eller hele det investerede beløb. Du påtager dig dog ikke yderligere forpligtelser, og kan derfor ikke tabe mere end det investerede beløb.

I forbindelse med risikoindikatoren antages det, at du beholder Produktet i den tid, AIF’en anbefaler, forventeligt 5-8 år. Du bør ikke indløse Produktet tidligere. Den faktiske risiko kan variere betydeligt, hvis du indløser på et tidligere tidspunkt, og du kan få markant mindre tilbage af dit oprindeligt investerede beløb. Der er ingen beskyttelse mod markedsrisici, kreditrisici m.v. Vær opmærksom på at Produktet er ikke-likvidt, og at der således er en væsentlig likviditetsrisiko. Du er måske ikke i stand til at indløse tidligere eller kan kun indløse til en kurs, der påvirker det beløb, du får tilbage, markant.

Hvilke omkostninger er der?

Der er i forskellen mellem det investerede beløb i AIF’en og anskaffelsessummen for anparterne i Target hensat beløb til dækning af stiftelsesomkostninger og de beregnede driftsomkostninger i AIF’en for en periode af 3 år. I 3. driftsår forventes det, at investeringen begynder at give afkast, hvorfor AIF’en forventes at kunne klare sig uden yderligere indskud fra investorerne. Skulle dette ikke være tilfældet, er MEGATREND INVEST A/S forpligtet til at yde AIF’en et lån i en periode frem til, at selskabet er i stand til at betale. De øvrige investorer kan ikke tilpligtes at indbetale beløb udover investeringstilsagnet.

Det hensatte beløb andrager DKK 92.855, der forventes anvendt på stiftelsesomkostninger, revision og bestyrelses-omkostninger.

Der betales ikke resultatbetinget honorar.

Resultatscenarier ved investering på DKK 750.000 og DKK 5 mio.

Nedenstående tabel viser det beløb, som du forventeligt kan få tilbage i løbet af de næste 8 år, under forskellige scenarier, hvis du investerer hhv. DKK 750.000 og DKK 5 mio. De viste scenarier illustrerer, hvorledes din investering kan udvikle sig. Du kan sammenligne dem med scenarierne for andre produkter. De viste scenarier er et bredt skøn over den fremtidige udvikling, baseret på nuværende forhold som viser, hvordan værdien af denne investering varierer, og er ikke en præcis indikator. Hvad du får, afhænger af udviklingen i markedet, og hvor længe du beholder Produktet samt en række andre faktorer. Stressscenariet viser, hvad du eventuelt får tilbage under ekstreme markedsforhold hvor Target må antages at gå konkurs.

I forudsætninger for ovenstående er indarbejdet at der alene investeres i en opstartsvirksomhed og derfor reelt ikke forventes eller budgetteres med udbytte i de første 5 år. I år 5-8 er udbytte også så usikkert at dette ligeledes forudsættes til kr. 0. Investors primære afkast forventes at komme ved exit hvor Target sælges eller på anden måde afhændes. Exit i forhold til target kan dog ske i før år 8.

I forhold til ovennævnte scenarier er følgende forudsætninger indlagt. En exit i år 1 vil altid medføre 100% tab. I stressscenariet er indlagt et 100% tab i alle år. I ufordelagtigt scenarie er indlagt 75% tab og 50% tab i hhv. år 4 og 8. I moderat scenarie er indlagt 0 % tab og 50% gevinst i hhv. år 4 og 8. I moderat scenarie er indlagt 50 % gevinst og 250% gevinst i hhv. år 4 og 8.

Dette Produkt bør ikke indløses før tid. Det betyder, at det er svært at vurdere, hvor meget du får tilbage, hvis du indløser før afslutningen af den anbefalede investeringsperiode. Enten kan du ikke indløse før tid, eller du skal betale store omkostninger eller vil lide et stort tab, hvis du gør det. De viste tal inkluderer alle omkostninger ved selve Produktet, men inkluderer ikke de omkostninger, du betaler til din rådgiver. Der tages ikke højde for dine personlige skatteforhold, som også har betydning for, hvor meget du får tilbage.

Du kan blive udsat for et økonomisk tab, hvis AIF’en og værdien af dine aktier falder under din indkøbspris. Der er ikke nogen kompensations- eller garantiordning, der kan kompensere for dette tab. Som investor hæfter du alene for dit indskud og begrænser dermed dit tab maksimalt hertil.

Hvilke omkostninger er der? 

Afkastforringelsen (RIY) viser, hvad effekten af de samlede omkostninger, som du betaler, har for det afkast på investeringen, du eventuelt får. De samlede omkostninger omfatter engangsomkostninger, løbende omkostninger og yderligere omkostninger. De her viste beløb er selve Produktets kumulative omkostninger. Bemærk at alle omkostninger, udover evt. fee ved salg før exit, bliver afholdt i AIF’en og derfor ikke opkræves hos dig som investor.

Der betales ikke resultatbetinget honorar.

Omkostninger over tid

Omkostningernes sammensætning

Hvordan kan jeg klage?

Hvis du har klager over Produktet, Megatrend Invest A/S’ adfærd eller den person, der rådgiver om eller sælger Produktet, kan du indgive din klage via e-mail til se@mega.as.

Anden relevant information

Der er yderligere relevante oplysninger, du bør gennemgå. Det er følgende dokumenter: Tilsagnserklæring, prospekt, udkast til generalforsamlingsprotokollat, udkast til ejeraftale, udkast til vedtægter, udkast til forretningsorden, udkast til managementaftale og privatlivspolitik. Disse dokumenter samt nærværende central investorinformation kan rekvireres ved skriftlig henvendelse til Megatrend Invest A/S. Du skal ikke betale herfor. Oplysninger om markedet for unoterede værdipapirer på de pågældende investeringsområder i Danmark generelt og forudsigelser om markedets udvikling vil tillige være relevant for dig. Sådan information stiller Megatrend Invest A/S dog ikke til rådighed.

Megatrend Invest A/S kan kun drages til ansvar for oplysningerne i dette dokument, hvis de er vildledende, unøjagtige eller ikke i overensstemmelse med de relevante dele af AIF’ens prospekt. Megatrend Invest A/S og AIF’en er godkendt i Danmark og reguleres af Finanstilsynet. Denne centrale investorinformation er korrekt pr. 3. november 2022.