At eje en aktie er det samme som at eje en andel af en virksomhed. Ved køb af en aktie, bliver du således medejer af den pågældende virksomhed. Ejerskabet giver ret til en del af selskabets aktiekapital og giver som hovedregel stemmeret på selskabets generalforsamling. En aktie kan navnenoteres, det vil sige, det registreres, at du har købt netop denne aktie, og det giver dig adgang til regnskab og andre informationer fra det pågældende selskab.

Nogle selskaber har opdelt deres aktier i flere aktieklasser, typisk A- og B-aktier. A-aktier har ofte et højere antal stemmer end B, og modsat kan B-aktier have et højere udbytte end A-aktier.

Et unoteret selskab handles ikke på en børs, hvorfor omsætteligheden er betydelig dårligere end på fondsbørsen. Køber er derfor nødt til at finde en sælger, for at kunne købe aktien, og omvendt ved salg.

Kursen på en unoteret aktie er ofte udtryk for selskabets indre værdi delt med antallet af aktier med et fradrag eller tillæg afhængig af, om det er et køb eller salg. Da der ikke er en markedskurs til at prissætte værdien af selskabet, tages der ofte udgangspunkt i den indre værdi af aktien. Denne opgøres ofte kun en gang om året i forbindelse med afslutning af årsregnskabet. Kursen kan også fastsættes ud fra opstillede forventninger til selskabets fremtidige indtjening og den begrænsede mulighed for omsættelighed af aktien. Denne metode kan give en værdi, som afviger markant i forhold til indre værdi.  

Afkastet på aktier består dels af aktieudbytte fra selskabet og dels af kursændringer over tid. Aktieudbytte er et udtryk for, hvor stor en del af selskabets overskud, der udbetales til aktionærerne. Aktieudbyttets størrelse besluttes på selskabets generalforsamling. Kursændringen er et udtryk for, at aktiens værdi svinger over tid.

Fastsættelsen af handelskursen på en unoteret aktie kan svinge betydeligt i forhold til indre værdi afhængigt af, hvordan forventningerne til indtjening i den pågældende virksomhed udvikler sig. Disse forventninger påvirkes af den generelle økonomiske situation samt udviklingen på det marked, hvor virksomheden befinder sig. I værste fald – hvis virksomheden går konkurs – kan investor tabe hele det investerede beløb. Risiko kan opdeles i selskabs-, og markeds- og valutarisiko.

Selskabsrisiko er den risiko, der er forbundet med det enkelte selskab og kan f.eks. være indtjeningsvanskeligheder, afhængighed af bestemte kunder, nøglepersoner eller andet.

Markedsrisiko er en risiko fælles for alle selskaber eller en gruppe af selskaber, som beskæftiger sig med samme område. Som udgangspunkt er der tale om udefrakommende begivenheder eller ændringer, der påvirker alle selskaber inden for enkelte brancher eller i et enkelt land. Det kan f.eks. være konjunkturbevægelser, renteudvikling eller politiske faktorer, som ændrer markedssituationen i en bestemt branche.

Valutakursrisiko er risikoen for udsving i valutakursen for aktier, som handles i en anden valuta. Dermed er valutakursrisikoen ikke til stede for unoterede aktier handlet i danske kroner.

Når du investerer pensionsmidler, skal du være opmærksom på, at der gælder særlige regler for, hvordan du investerer opsparingen. Der er følgende loft for, hvor meget der må investeres:

• 20% af pensionsformuen under 2 mio. kr. opsparet i samme bank
• 50% af pensionsformuen mellem 2- 4 mio. kr. opsparet i samme bank
• 75% af pensionsformuen over 4 mio. kr. opsparet i samme bank. Yderligere skal den enkelte investering være på mindst 100.000 kr., og investor må ikke eje 25% eller mere af kapitalen i et unoteret selskab.

Kontakt os for yderligere rådgivning om dette.

Den skattemæssige behandling af afkast fra aktieinvesteringer er forskellig, alt efter hvilken type midler du anvender til investering. Der er med andre ord forskel på beskatningen af aktieafkast, som stammer fra investering af henholdsvis frie midler, pensionsopsparing, børneopsparing eller selskabsmidler. Aktier egner sig ikke til investering af midler i virksomhedsordningen. Den skattemæssige behandling kan variere og ændre sig afhængig af dine skattemæssige forhold, eller som følge af ændrede regler for beskatning. Vi anbefaler, at du kontakter en rådgiver om skattemæssige konsekvenser af en investering.