De seneste 6 måneder har vendt op og ned på mange forhold.  Krigen i Ukraine, usikkerhed omkring energileverancer, den højeste inflation i 40 år og en forventet de-globalisering for nu blot at nævne nogle af de helt store temaer, der fylder i medierne og har mærkbare konsekvenser for de fleste mennesker.   

Økonomien lige nu

Investeringsmæssigt har det betydet store forandringer. Vi er på vej væk fra lave renter, uanede mængder af likviditet og et boomende aktiemarked – en trend der har varet ved i næsten 10 år.

Det betyder, at det nu er tid til at fokusere ekstra meget på høj kvalitet i de investeringer, man foretager. Det gør sig gældende for både noterede og unoterede aktier, ligesom obligationer skal indgå som et nødvendigt element i investeringsporteføljen.

Årsager og virkning

Lad mig først komme med nogle betragtninger i forbindelse med nogle af årsagerne. Fødevarer og energi ved vi alle er steget voldsomt. Nogle råvarer er dog faldet i pris de sidste uger (hvede og jern), og selvom det er positivt, så mangler det endnu at slå igennem i butikkerne.

Udbud og efterspørgsel har også gjort diesel dyrere end benzin. Det ser man meget sjældent, og det går hårdt ud over transportsektoren.

Den europæiske centralbank (ECB) forventes at hæve renten ved deres møde i næste uge. ECB har ikke været lige så aggressive som den tilsvarende amerikanske, men det er min vurdering, at vi kan forvente en stigning på mellem 50 og 75bps – dvs 0,50 – 0,75%. De meget høje inflationstal skal nemlig imødegås, og her har ECB været meget afventende i lang tid.

Energiforsyningen

Diskussionen om energiforsyningen til efteråret og til vinter foregår lige nu i højeste gear. Forskellige spareråd bliver flittigt delt, og det at følge el-prisen er snart ved at blive en nationalsport – og ikke uden grund, for der er mange husstande i Danmark, der har rigtig svært ved at få enderne til at mødes.  Diverse hjælpepakker fra regeringen har fået meget omtale, desværre mest på grund af den dårlige eksekvering, men der er et behov for en løsning lige nu.

Forsyningssikkerheden er også et vigtigt tema. Er der overhovedet nok gas og strøm til vinter? Ganske vist er gaslagrene fyldt godt op, men det ændrer ikke ved at lagrene ikke er store nok til at klare en kold vinter. Som følge af det totale stop for russisk gas, er prisen på gas naturligt nok skudt i vejret. Europa har allerede nu reduceret deres energiafhængighed af Rusland betydeligt. Det betyder, at vi alle skal spare både på strøm og gas for at klare os igennem vinteren, men jeg mener ikke, at vi skal gå i panik. Mild vinter og tilbageholdenhed fra os alle er en stor hjælp.

Strøm stiger meget i pris, blandt andet fordi Tyskland og Frankrig enten faser deres atomkraftværker ud, eller fravælger at køre for fuld kapacitet. Jeg tror dog, at Tyskland ændrer beslutningen om at lukke deres atomkraftværker ned til nytår. Hvis man politisk ender med at træffe denne beslutning, vil der være nukleart brændstof nok indtil maj 23, hvorefter det nok er endeligt slut.

Globalisering?

De sidste 30 år har været præget af et globaliseringstempo uden sidestykke. Nogle landes afhængighed af andre lande, specielt på energi, har nu vist sig at være meget uheldig. Der kommer derfor uden tvivl til at foregå en hjemtagning af produktion eller forsyning, så den primært kommer fra vestlige lande, fordi det simpelthen forventes at give en større sikkerhed.

Mikrochips til elektronisk udstyr er et andet ømt punkt i Vesten, hvor vi har en betydelig afhængighed af Kina. Ligesom med gas er leverancerne af mikrochips ikke noget man lige lægger om og erstatter fra den ene dag til den anden. Opbygning af fabriksfaciliteter og gasterminaler tager jo flere år og gør, at den nuværende situation kun kan nødløses, indtil der er truffet beslutning om mere permanente og varige løsninger, og faciliteterne er bygget op, så en ny produktion kan implementeres.

De kommende måneder

Med stigende renter fra Centralbanken kan det selvfølgelig mærkes på den økonomiske vækst. Stigende renter er nødvendige for at normalisere inflationen, men væksten er nødvendig for beskæftigelsen. Heldigvis klarer Danmark sig lige nu overraskende godt, og arbejdsløsheden er i bund. De næste måneder bliver afgørende for, hvor hårdt denne krise vil ramme ikke blot Danmark, men hele EU.

Med forventningen om at der bliver udskrevet valg her i landet inden længe, stiger antallet af mere valgrelaterede udtalelser og gerninger. Det er uheldigt, for det vil begrænse handlekraften for en periode, og det er bestemt ikke det, vi har brug for lige nu set fra den økonomiske side.

Valg af investeringer

Konklusionen på den nuværende situation er, at man skal søge efter højere kvalitet, når man investerer. Det betyder, at man skal være særligt opmærksom på at vælge aktier indenfor områder, som man ved, er noget vi alle skal bruge. Pharma, energi og fødevarer er gode eksempler på sektorer indenfor aktier lige nu.

Obligationer skal helst også være en bestanddel af investeringsporteføljen. Renten i kortere obligationer er højere end i længere papirer, et tegn på at krisen trods alt ikke bliver langvarig.

Unoterede aktier i selskaber med et løbende cash flow er et godt bud på, hvordan man i sin portefølje kan inddrage en aktivklasse, der er mindre volatil og giver et langsigtet afkast. Som altid er det overordnet set et must at sprede sine investeringer.   

Søren Rytoft, CSO, MEGATREND INVEST

September 2022