For kun en måned siden skrev jeg et indlæg om de store forandringer, verden går igennem lige nu. Men store ændringer har også kendetegnet september, så her er en fortsættelse med et overblik over det, der er sket i den sidste måned.

Hjælpepakker

I mange europæiske lande er der nu vedtaget forskellige hjælpepakker, der skal gøre det muligt for både virksomheder og familier med en trængt økonomi, at komme bedre igennem vinteren. Det betyder, at der er blevet gennemført en vinterpakke med en række tiltag. Der er lagt loft over huslejestigninger, elafgiften er blevet nedsat i foreløbig 6 måneder, og det er blevet muligt at udsætte betalingen af energiregninger igennem tilbud om lån. Samtidig skal vi alle gøre en indsat for at spare på energien. Om det tilsammen muliggør, at de økonomiske ender kan nå hinanden i trængte familier, må vi afvente at se. Andre lande har indført større og dyrere økonomiske pakker.

Priserne på strøm

I EU benyttes en særlig måde at fastsætte strømprisen på. Systemet bygger på, at strømprisen fastsættes efter den dyreste, nødvendige enhed, der skal anvendes for at sikre efterspørgslen. Det betyder, at selv hvis prisen på vindenergi er relativt lav, vil den samlede pris blive bestemt at den dyre pris på f.eks. gas.  Det er ofte et fossilfyret kraftværk, der måske anvender dyr gas til at producere strøm med, og derved bliver al strøm, der handles på et specifikt tidspunkt, fastsat til den høje pris. Den bæredygtige strøm fra vindmøller, der produceres langt billigere, bliver derfor også afregnet til den høje pris til stor glæde for vindmølleejerne. Det understreger, at en fortsat udbygning af vedvarende energi er nødvendigt, men at der også skal tænkes i en løsning på de dage, hvor solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Der er behov for et fundament af vedvarende energi, der kan produceres alle dage og derigennem danne en fast basis for strømforsyningen.

Renter og inflation

Renterne er steget betydeligt i den sidste måned. Det betyder, at realkreditten står overfor at skulle åbne 6% 30-årige lån. I februar måned blev der til sammenligning udstedt lån i et tilsvarende 1% lån. Aktierne er faldet over en bred kam, og selv porteføljer med lav risiko er blevet mindre værd. Heller ikke guld duer længere, og det har ellers været den sikre havn.

Inflation og krig er normalt en oplagt anledning til at se stigende priser på guld. Netop det skete også i marts måned, hvor prisen steg, som den skulle. Sidenhen har den amerikanske centralbank FED løftet renten ganske aggressivt, hvilket har resulteret i en rekordstærk US dollar. Det påvirker værdien af guld, og derfor ser vi nu, at prisen falder.

Råvarer

Råvarer som korn, tømmer, jern og gas er alle faldet betydeligt i pris siden toppen i marts. Det indikerer, at vi bevæger os henimod en reduktion af inflationen, men der er stadig langt igen. Det kan tage flere år, inden inflationen igen er tilbage på 2%.

På trods af de faldende priser, har flere EU-lande store problemer med at få fyldt gaslagrene op, inden vinteren kommer. Italien er et eksempel på det. Landet har meget lidt bæredygtig produktion af energi og er derfor meget afhængig af gas import.

For nylig vandt det højreorienterede parti Italiens Brødre valget, og mange holder nu vejret for at se, om partiets leder Giorgia Meloni kan finde på at gå direkte til Rusland for at forhandle gasleveringer. Den kommende tid bliver derfor afgørende for, om EU´s fælles holdning overfor Rusland kan risikere at blive sat på prøve.

Hvad kan vi forvente?

En forventet konklusion må være, at regeringerne i EU udviser parathed til at hjælpe deres befolkning imod inflation og energipriser. Det er positivt og så alligevel ikke, for indgreb i den frie prisdannelse er normalt aldrig en god vej. Renterne vil fortsætte med at stige, og der kommer flere renteforøgelser fra FED og den Europæiske Centralbank i de kommende måneder. Forsyningssikkerheden af strøm og varme bliver heftigt diskuteret i mange lande, og Danmark er ingen undtagelse. En vinter med milde temperaturer og masser af blæst vil derfor være et ønske scenarie for Danmark.

Langtidsprognoser for vinteren tager udgangspunkt i gennemsnitlige temperaturer, men man kan ikke bygge en konklusion på vejrforudsigelser. Inflationen må forventes at ville toppe i de kommende måneder, men der er stadigt lang vej, før en normalisering er realistisk.

Søren Rytoft, CSO, MEGATREND INVEST, oktober 2022