Hvorfor unoterede aktier bør anvendes til risikospredning i din portefølje.

Portefølje diversificering med unoterede aktier

Det seneste kursfald på aktiemarkedet er forårsaget af den alvorlige Covid-19 virus, og den olieprisreduktion der er startet op af en tvist mellem OPEC og Rusland har samtidig påvirket alle. Især i Europa er virkningen af Coronaen med til at ændre de daglige rutiner for mange mennesker. Den bekymring i befolkningen og de drastiske foranstaltninger, som regeringerne har iværksat, kombineret med usikkerheden om, hvor længe det vil fortsætte, medfører helt grundlæggende ændringer for mange mennesker.

Kursudsvingene på aktiemarkederne har været betydelige og spørgsmålet om, hvor og hvornår man skal geninvestere sine penge, er meget vanskeligt at besvare.

Det grundlæggende argument for porteføljespredning er nøglen til at opretholde værdien af din portefølje og derigennem minimere virkningen af markedsudsving. Dette er afgørende for at holde den samlede risiko på din portefølje inden for moderat niveau og samtidig investere i virksomheder med innovative produkter på lang sigt.  Det betyder ikke, at det er problemfrit, når de finansielle markeder går i panik mode, men det vil begrænse dine tab. De grundlæggende aktivklasser er aktier og obligationer. Derudover kan du investere i derivater og alternative investeringer, der dækker en masse forskellige muligheder.

Unoterede aktier i modne opstartsvirksomheder er en af mange måder at sprede sin risiko på for investorer. I lang tid har unoterede aktier kun været tilgængelig for institutionelle investorer. MEGATREND INVEST er blandt en række virksomheder, der tilbyder investeringer i bæredygtige unoterede aktier til private investorer. Fordelen ved at investere i unoterede aktier er, at korrelationen med noterede aktier er lav. Korrelation indenfor finans- og investeringsområdet er et statistisk begreb, der måler, i hvor høj grad to værdipapirer flytter sig i forhold til hinanden.  En af hovedårsagerne til, at unoterede aktier er mindre korreleret, er, at omsætteligheden er meget lavere.  I noterede aktier har investorerne adgang til løbende priser og en stor mængde information om de enkelte selskaber, der påvirker prissætningen. Dette gør sig ikke gældende for unoterede aktier.

Data kilde: Bloomberg
Korrelation er et mål, der beskriver det lineære forhold mellem, i dette tilfælde, to aktivklasser. Jo tættere værdien er på 1 imellem de to aktivklasser, jo mere samtidigt bevæger de sig.

Ovenstående tal dækker over en 10-års periode indtil december 2019.

Tilgængeligheden af modne vækstvirksomheder med etableret omsætning er spredt over mange sektorer.  Vi koncentrerer os om bæredygtige virksomheder med et gennemprøvet koncept og ved at investere i disse virksomheder, er vi med til at fremme ideer, som vil bringe vores verden fremad i løbet af det næste årti.

Sammenligner man unoterede og noterede aktier over en 5-årig, 10-årig og 20-årig periode, så gør de unoterede aktier det bedst.  Det gennemsnitlige årlige merafkast er mellem 9,8% og 13,1%, hvis man sammenligner MSCI World Index og Global PE Index.

Den optimale porteføljesammensætning mellem børsnoterede aktier, obligationer og unoterede aktier målt i forhold til risiko/afkast ville være 30% obligationer, 60% aktier og 10% unoterede aktier. Historisk er der mange eksempler på, at investorer bør medtage unoterede aktier i deres portefølje. Ikke desto mindre er det kun et fåtal, der gør det. 

For at købe unoterede aktier, skal man ifølge det danske finanstilsyn være godkendt som rød investor. Der er en betydelig risiko ved investering i unoterede aktier, såsom begrænset omsættelighed og binding over længere perioder, hvor man ikke kan sælge sine investeringer. 

MEGATREND INVEST, København er en velkonsolideret formidler af kapital imellem investorer, der søger alternative investeringer og kapitalsøgende start-up og vækstvirksomheder, der søger kapital. Vores investeringsselskaber skal drive en ansvarlig og bæredygtig forretning baseret på 9 førende megatrends i verden. Det er til gavn for virksomheden og samfundet og bidrager til en investering i fremtiden med fokus på bæredygtige produkter og løsninger.

Søren Rytoft, Senior Investment Advisor

2020.04.16