Bestyrelsens rolle i den grønne agenda.

https://boardpartner.dk/vaerktoejer/bestyrelsesrapporten-2022/I februar udkom Bestyrelsesrapporten 2022, som er udarbejdet af BoardPartner, der er et netværk af erfarne bestyrelsesmedlemmer. Rapporten sætter fokus på særlige udfordringer og dilemmaer i det professionelle bestyrelsesarbejde, og i den forbindelse har vi spurgt Lone Sejersen, hvordan hun ser på disse udfordringer i forhold til implementering af den grønne agenda. Lone er bestyrelses-medlem i MEGA og har mange års erfaring fra en lang række bestyrelsesposter og som partner i BoardPartner.

Grøn omstilling og forretningsmæssig værdiskabelse

Iflg. Bestyrelsesrapporten 2022 er grøn omstilling meget lidt i bestyrelsens fokus og kommer på dagsorden, når der stilles krav – altså overvejende reaktivt. 

I hvilket omfang mener du, at virksomhederne kan se, hvilken forretningsmæssig værdiskabelse, der kan opnås ved at inddrage den grønne agenda i strategi/innovationsarbejdet i bestyrelsen? 

De sidste 2 år har vi ageret i et landskab, hvor det, der var var en god beslutning i dag, kunne være helt forkert få dage efter. Og det tror jeg har haft en voldsom indflydelse på, hvad bestyrelserne har været fokuseret på.Jeg er slet ikke i tvivl om, at den grønne omstilling i stigende grad kommer til at fylde langt mere i bestyrelsesrummet i de kommende år. Mange bestyrelser har de sidste 2 år primært beskæftiget sig med kriseledelse, udløst af Covid 19. Som en god kollega sagde til mig for få måneder siden: ”Kan du huske dengang, vi havde planer?”.

Vi ved, at virksomhedernes finansielle samarbejdspartnere i stigende grad allerede nu kræver en ESG-politik fra de virksomhedskunder, de vil samarbejde med, og vi ved også, at et nyt EU-direktiv er på vej. Her vil der blive stillet entydige krav til de ESG-faktorer, der skal rapporteres på, således at rapporteringskravene er på højde med den finansielle rapportering. 

Når direktivet bliver implementeret, vil det betyde en anden måde at drive virksomhed på ”i morgen”, ligesom jeg vurderer, at regelsættet vil få indflydelse på, om virksomheder kan sælge deres produkter, tiltrække medarbejdere og få stillet kreditfaciliteter til rådighed i banken.

Rigtig mange virksomheder har undskyldt sig med, at de ikke havde adgang til valide data. Med det nye regelsæt må de så se at skaffe sig de data. Jeg er overbevist om, at når ESG-rapportering klart og sammenligneligt tydeliggør, hvilke investeringer og udlån der giver mest bæredygtighed, så vil kapitalen følge det spor. Så min opfordring til virksomhederne og deres bestyrelser er derfor, at det er på høje tid at begynde at øve sig i at arbejde med både ESG og FN`s Verdensmål.

Forskellig opfattelse af bestyrelsens værdiskabelse

Iflg. Bestyrelsesrapporten 2022 mener 83%/80% af bestyrelsesformænd/bestyrelsesmedlemmer, at bestyrelsen har bidraget til over middel eller høj værdiskabelse. Opfattelsen for ejerledere /direktører er imidlertid kun 54%/41%.

Hvad skyldes denne forskel, og hvordan kan man opnå en mere ensartet opfattelse af værdiskabelse? Er der en sammenhæng imellem den manglende proaktive tilgang til den grønne agenda og den divergerende opfattelse af værdiskabelse?

Dybest set er det vel ikke overraskende, at bestyrelsesmedlemmernes vurdering af egen værdiskabelse ligger noget højere end ejernes og direktørernes vurdering. Det er jo ikke usædvanligt, at kundens (læs ejerens/ direktørens) forventning til varen (læs bestyrelsens indsats) er højere, end det der leveres.

Det er min erfaring, at det er helt afgørende for et frugtbart samarbejde, at forventningsafstem-ningen er på plads mellem ejer og bestyrelse. Den forventningsafstemning bør klart fremgå af den bestyrelseskontrakt, der er mellem parterne – altså hvad skal det enkelte bestyrelsesmedlem levere. Og selvfølgelig vil det, der skal leveres, veksle over tid og nøje afspejle, hvad virksomheden har behov for sparring omkring, herunder hvilke konkrete opgaver der skal løses i den kommende periode, som oplagt kan være det kommende budgetår. Vi sidder ikke i bestyrelser, vi arbejder.

Vi ved, at forskellige værktøjer virker i forhold til forventningsafstemning. Det er f.eks. anvendelsen af årshjul, der er bestyrelsens og ledelsens fælles arbejdsplan for året. Her beskrives, hvornår hvilke temaer skal behandles og under hvilken form. Vi ved også, at et systematisk strategiarbejde virker – hvad enten det er på et årligt strategiseminar og/eller som del af strategien på temamøder hen over året. Bestyrelses- og ledelsesevalueringer giver også en super god anledning til at få talt om de forbedringspotentialer, der ligger i stort set ethvert samarbejde. Hvad vil vi gerne have mere af, mindre af osv. Det gælder i øvrigt for begge parter – altså ledelse og bestyrelse.

Jeg håber også, at de tider hvor der afholdes 4 – 5 bestyrelsesmøder årligt er ved at være ovre. Der skal mere til, for at bestyrelsesmedlemmerne hurtigt kan komme tæt på virksomheden og dermed gøre gavn og levere, hvad der er brug for. Og så skal man nok heller ikke være blind for, at nogle ejere/ansatte direktører kan blive udfordret af de krav, en bestyrelse kan finde på at stille. Det betyder jo ikke pr. automatik, at kravene er forkerte. Enhver ejer/ansat direktør har en nogenlunde klar opfattelse af egen virksomhed og dens position på markedet. Det er bare ikke en selvfølge, at bestyrelsen deler den opfattelse. Min erfaring er, at de ejere/direktører, der ønsker at blive udfordret, også får langt mere ud af deres bestyrelser.

Er der så en sammenhæng mellem manglende proaktiv tilgang til den grønne agenda og den divergerende opfattelse af værdiskabelsen? Nej, det tror jeg faktisk ikke, der er. Jeg tror som sagt, at værdiskabelse er langt mere kompleks og har sit udgangspunkt i forventninger og dermed i bløde værdier, mere end i konkrete temaer og aktiviteter, og selvfølgelig i at de seneste 2 år har stillet meget anderledes krav til såvel ledelse som til bestyrelse.

Betydningen af demografiske faktorer

Hvad betyder kønsfordeling og aldersfordeling i bestyrelsen for engagementet i den grønne agenda, og hvilken betydning kan uddannelsesniveau (og bestyrelsesuddannelse) have på prioriteringen af den grønne agenda?

Jeg tror ikke, at kønsfordeling i bestyrelserne har nogen signifikant betydning for, om den grønne agenda fylder i bestyrelseslokalet. Som jeg ser det, er værdier ikke kønsspecifikke. Måske kan aldersfordelingen betyde noget i og med, at der nok er en tendens til, at den yngre generation er mere optaget af den grønne agenda. 

Det er min opfattelse at virksomheder med svagt formulerede værdier og manglende stillingtagen til f.eks. FN`s Verdensmål, CSR m.v. har sværere ved at tiltrække kvalificerede medarbejdere, der ofte stiller krav om et klart formål – og et formål de kan/vil identificere sig med. 

Derimod er jeg ikke i tvivl om, at uddannelsesniveau, herunder også bestyrelsesuddannelse spiller en rolle for bestyrelsens arbejde, også med den grønne dagsorden. 75% af bestyrelsesformænd har f.eks. en bestyrelsesuddannelse i dag, og det er jeg overbevist om skærper deres fokus på, hvad der fremadrettet skal fylde i bestyrelsesrummet, for at virksomhederne også har en eksistensberettigelse om 10 år.

Lone Sejersen, bestyrelsesmedlem i MEGATREND INVEST

Marts 2022