Hospitaler mangler en løsning til registrering og kontrol af operationsinstrumenter, så de kan se, hvornår de skal repareres og/eller udskiftes. I dag er det ikke muligt at se historikken på operationsinstrumenter, og det påvirker sikkerheden. Det er nødvendigt at have højt kvalificerede medarbejdere til at varetage klargøring af instrumenter til operationer, og det er dyrt og kan i sidste instans føre til øgede hospitalsomkostninger, tidspres og forsinkede operationer. Det haster for alle hospitaler med operationsfaciliteter, især i Europa og USA, men også snart i Japan, at kunne registrere og tracke al deres medicinske udstyr ifølge ny lov gældende fra 2021.