COP 26 – højdepunkter.

Intense møder og forhandlinger  i Glasgow. Tid til status. Hvad fik vi ud af det?

intense møder og forhandlinger i Glasgow. Tid til status. Hvad fik vi ud af det?

Aftaler og alliancer fra COP 26.

COP26 er slut efter 14 dages intense møder og forhandlinger i Glasgow. Tid til status. Hvad fik vi ud af det? Blev det endnu en bla bla bla, som Greta Thunberg forudsagde, da konferencen startede, eller er vi kommet videre med konkrete resultater?

Den dystre udmelding fra start var, at det ser ud til at vi er på vej mod 2,7 graders temperaturstigning i år 2100 i forhold til førindustrielt niveau. Med bl.a. Indiens udmelding om at være klimaneutral i 2070, er der måske udsigt til, at det kun bliver 1,9 grader, forlyder det. Det ændrer dog ikke ved, at det haster mere end nogensinde, og der skal handling bag ordene nu. 

Agendaen på COP26 var da også omfattende, og hver dag på konferencen var dedikeret til et bestemt tema, hvor der blev diskuteret, forhandlet og indgået aftaler og alliancer. Her er blot et udpluk af nogle af højdepunkterne fra COP26.

Aftaler, alliancer og samarbejde

Allerede på konferencens anden dag blev der indgået en aftale imellem 104 lande svarende til 70% af den globale økonomi med det formål at reducere methan udledning med 30% (Global Methane Pledge).

Samme dag blev der indgået en aftale om at standse afskovning inden 2030 og genoprette verdens skove. Politiske ledere fra 114 lande skrev under på aftalen, der som noget særligt denne gang også inkluderede store skovrige nationer som USA, Kina og Brasilien.

En række lande, herunder Danmark, USA, Storbritannien og Marshalløerne offentliggjorde en fælleserklæring, der opfordrer til at opnå klimaneutral skibsfart inden 2050.

Men den ubetinget største overraskelser var nok udmeldingen om, at de to største udledere af drivhusgasser, Kina og USA, nu går sammen om at øge klimaindsatsen. Det blev meldt ud på et pressemøde i Glasgow onsdag og blev dagens store nyhed. De to lande har allerede i et stykke tid haft drøftelser, som altså nu ser ud til at blive konkretiseret i planer, hvori der blandt andet indgår rammer for reduktion af drivhusgasser, især methan og en plan for kul. Klimamål for 2035 vil blive fremlagt senest i 2025.

COP26 gav også anledning til at præsentere en række nye tiltag. Klimaminister Dan Jørgensen præsenterede en ny alliance for udfasning af olie og gas – Beyond Oil & Gas, som består af en mindre gruppe af lande, der sammen har valgt at sætte slutdato på produktion af ole- og gasproduktion eller for nogle landes vedkommende i hvertfald bidrage til at reducere olie- og gasproduktion.

Et andet initiativ er AIM for Climate, der består af mere end 30 lande og 40 organisationer, hvor der skydes 40 milliarder dollars ind i startfinansiering af et projekt, der skal få gjort landbrug og fødevaresystemer mere klimavenlige. Landbrug står højt på prioriteringslisten, da mere end 20% af vores drivhusgasser stammer fra landbrug.

Resultater fra COP26

COP26 sluttede lørdag den 13. november efter et par hektiske uger. Man kunne altid ønske sig mere, men alt i alt er der noget, der tyder på, at vi nu er rykket et godt stykke videre. Her er de væsentlige resultater fra COP26.

  • Reducere udledning af drivhusgasser. Forbedrede 2030 mål for hvert land til næste COP i overensstemmelse med Paris aftalens mål om at holde temperaturstigningen på 1,5 grader. Det presser en række lande med mindre ambitiøse klimaplaner.
  • Rapportering og transparens. Aftale om rapportering på CO2 udledning med henblik på at synliggøre fremdrift og gøre det målbart og sammenligneligt. Landene skal senest med udgangen af 2022 opdatere og styrke deres klimamål. Det blev vedtaget at følge fast standardisering for rapportering fra 2024, så det er muligt at følge fremdrift i forhold til klimaplaner.
  • Fossile brændstoffer. Beslutning om at eskallere udfasning af fossile brændstoffer. Det er første gang, at det fremgår direkte af en klimaaftale i FN.
  • Finansiel støtte til klimatilpasning. De rige lande skal levere på den allerede indgåede aftale om hjælp til fattige lande med et beløb på 100 milliarder dollars årligt. Aftalen løber indtil 2025.
  • Skærpet aftale om CO2 handel, der giver mulighed for at udveksle klimakreditter imellem landene. Aftalen har været undervejs længe, er blevet mødt med stor skepsis, og handel med klimakreditter ses stadig af mange som en undskyldning for at bevare status quo og fortsætte med at forurene.

LÆS MERE – Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets hjemmeside

LÆS MERE – UK COP26