Hvilket aftryk
sætter krisen?

Artikel af Søren Rytoft 28. februar.

Hvilket aftryk sætter krisen?

Ikke siden Lemans fald under 2008 finanskrisen kan jeg huske en weekend, hvor der er truffet så mange afgørende beslutninger og sket så meget. En lang række af disse meget vidtrækkende beslutninger er foretaget af stormagter i Vesten, Nato, et samlet EU og Japan, og har ikke været set længe eller måske nogensinde.

Der er etableret no-fly zones over så mange betydende områder, at det på det nærmeste umuliggør flyvning ud af og ind til Rusland. En lukning af SWIFT-systemet, der informerer om alle pengeoverførsler globalt, er et voldsomt signal overfor et land. Indefrysningen af Ruslands valutatareserver i EUR og USD bringer implikationer, der er meget omfattende. Vi har set billeder i medierne med lange køer foran pengeautomater, hvor der var kø for at hæve kontanter.

Den korte rente i Rusland er her til morgen 28/2 forhøjet fra 9,5% til 20% for at forsvare den russiske valuta. Rublen er på samme tidspunkt faldet med hele 28% i værdi. Hvis de nuværende sanktioner fortsætter i længere tid, er det ikke den sidste af den slags renteforhøjelser, vi har set i Rusland.

Sammenholdet og beslutsomheden til at foretage hidtil usete hårde sanktioner fra alle betydende vestlige industrinationer har fået os alle til at trække i én retning. Den meningsløse russiske offensiv/krig i Ukraine har bestyrtet verden. Er det her i virkeligheden en tilbagevenden til den kolde krig fra før 80’erne med stærkt voksende forsvarsbudgetter, et stop for vores globale rejseri, og hvad jeg vil kalde et tilbageslag for globaliseringen af varer og handel på 30 år eller mere.

Verdens aktiemarkeder har taget et stort dyk i forbindelse med den russiske krise. Olie og gas er eksploderet i pris, og fokus er nu på logistikken, og hvor vi får de desværre stadig nødvendige leverancer fra. Specielt Europas sårbarhed indenfor energiområdet er stor, og derfor må man forvente drastiske skridt.

Og drastisk det er det, når man ser en overskrift om, at Tyskland overvejer at ændre sin beslutning om udfasning af atomkraft. Energipolitik og sikkerhedspolitik går hånd i hånd og omstillingen til vedvarende energi skal nu accelereres voldsomt. Det må forventes, at eventuelle rentestigninger er udskudt nogen tid endnu, og det er nødvendigt, at implikationerne af stigende el- og varmepriser kommer mere under kontrol. Heldigvis er foråret lige om hjørnet, og det kan reducere indvirkningerne.

Hvad skal man så investere i lige nu? Aktier kommer til at forblive volatile et stykke tid. Obligationer med positiv rente er derfor et godt sted at gemme sig lige nu. Alternativer som guld og krypto valutaer er også spændende muligheder.

Private Equity er mindre volatilt end børsnoterede aktier, og når man investerer en mindre del af sin frie kapital i denne aktivklasse, er man trods alt nogenlunde sikker. Hos MEGATREND INVEST er vi altid parate til at tage en diskussion og hjælpe med rådgivning, hvis du har interesse i at udnytte denne mulighed.

 Søren Rytoft, CSO, 28. februar 2022