Insekter – en bæredygtig investering.

Insekter – investering i fremtiden.

Insektbaserede fødevarer kan bidrage til en mere klimavenlig og sund kost, uden at man går på kompromis med smagen. Det har firmaet Hey Planet for længst set, og de er godt i gang med at lancere flere spændende madvarer baseret på insekter. Læs mere her eller se hele interviewet med Hey Planet co-founder Malena Sigurgeirsdottir. Interview med Hey Planet

Hvorfor insekter

Der er 3 gode grunde til at vælge insektbaserede fødevarer. Det er frem for alt velsmagende og lækkert, og så er det yderst ernæringsrigt og fungerer som en komplet vitaminkilde. Du får dækket dit behov for bl.a. B12, jern og vitaminer, og det er noget man kan mærke, for det er netop det, du risikerer at komme til at mangle som vegetar. Sidst men ikke mindst er det bæredygtigt og udleder meget lidt CO2, kræver meget lidt vand i produktionen og kan dyrkes hvor som helst på meget lidt plads. Det giver en effekt på miljøet, der kan mærkes.

Verdens første bæredygtige kød

Hey Planet er en lille dansk fødevarevirksomhed, der ønsker at skabe en mere bæredygtig og innovativ madkultur ved at skabe et insektbaseret alternativ til traditionelt kød. Det er verdens første bæredygtige kød, som er baseret på proteiner fra insekter, der er tekstureret og derefter ender op som et pulver. Når pulveret herefter tilsættes vand og tryk, dannes en slags granulat, som blandes med vand.  Resultatet er en kødfars, der til forveksling ligner almindelig hakket kød, som det vi kender fra andre kødkilder.

Hvis man sammenligner med bæredygtige alternativer som plantefars, er den store forskel, at det insektbaserede sikrer det nødvendige indhold af jern og B12, som man normalt får fra kød. Med andre ord, du får det bedste fra begge verdener.

Kødspiser eller vegetar?

Når man spiser insekter, er man kødspiser, men insekter kan være interessante for de mange vegetarer, som har valgt kødet fra af hensyn til klimaet alene, og det er langt de fleste. De mange fleksitarere, som vælger kødet fra i ny og næ, vil nok også sætte pris på de insektbaserede produkter. Det antages, at der i dag er omkring 1 mill. Flexitarer i Danmark.

Dyrkning og produktion

Hey Planets insekter dyrkes på farme i Holland i et sterilt lukket miljø i skuffer. Det er næsten helt automatiseret, og der er derfor meget lidt menneskelig kontakt.

Når insekterne er klar til slagtning, køles de ned, så de går i en slags dvale. Den efterfølgende slagtning og pulverisering af insekterne er helt anderledes, end det vi kender fra traditionelle slagterier. Insekter er nemlig koldblodede dyr, og indeholder meget lidt blod og indvolde, og det gør muligheden for pulverisering nemmere.

Bæredygtigt

Verdens befolkning forventes at være i omegnen af 10 mia. i 2050. Vi står overfor en potentiel fødevarekrise, fordi vi får brug for at øge fødevareproduktionen med 70%. Vores produktion af kød i dag er ikke særligt bæredygtigt. Det kræver store mængder vand, og dyrkning af foder kræver store landarealer, som kunne være brugt mere hensigtsmæssigt på f.eks. skove, der er med til at optage CO2. Til eksempel bruges typisk 20 kg soya som foder for at producere 1 kg kød. Derfor er det en meget ineffektiv måde at opdyrke fødevarer på, og dertil kommer, at store mængder landarealer herudover bruges til opdræt af dyr. Insekterne derimod, kræver ikke meget land og vand og udleder heller ikke meget CO2.

Tallene taler for sig selv. Sammenligner man produktion af 1 kg insektprotein med produktion af 1 kg hakket oksekød ser forbruget af arealer, vand og udledning af CO2 således ud:

Insektprotein:

1 m2 land, 5 l vand, 1 kg CO2

Hakket oksekød:

250 m2 land, 15500 l vand, 33 kg CO2      

Sundhed

Som ung studerende rejste Malena til Tanzania og boede i den forbindelse hos en lokal familie. Her smagte hun for første gang et typisk måltid bestående af majsgrød og stegte græshopper. Efter i årevis at have lidt af blodmangel og mangel på B12, som muligvis stammede fra en konsekvent vegetarkost, viste et lægecheck pludselig, at alt var i orden. Selvom lægen troede det skyldtes, at hun var begyndt at spise kød, var årsagen faktisk insekterne.

Også i Afrika har man set eksempler på forbedret sundhed. I årevis har kvinder i Tanzania og Kenya spist termitter, da de ikke havde adgang til kød. Undersøgelser viste, at en håndfuld om dagen betød at de fik de vitaminer, de skulle have, og det gav sundere fødsler og bedre helbred generelt med tilstrækkelig B12, jern og vitaminer.

Desværre er den traditionelle domesticering af insekter i Afrika ved at forsvinde til fordel for sukker producenter fra Indien. Det påvirker biodiversiteten, og i Afrika er der ikke tilstrækkelig viden om, hvordan man evt. kan dyrke dem vertikalt.

Mere end 2 millioner spiser dog stadig mere end 200 forskellige insektarter i dag, men de går væk fra det, fordi det betragtes som fattigmandsmad – så hellere kopiere Vesten. Det er derfor vigtigt at forsøge at booste selvtilliden omkring insekter som daglig kost, og her kan man håbe på, at det vil lykkes, hvis vi også får øjnene op for mulighederne med insekter i den vestlige del af verden.

Udfordringer

Det er dog ikke helt uden udfordringer at introducere insekter. Det er en ny fødevare og en ny smag, og forestillingen om insekter påvirker os. Derfor er det svært at sælge ind til en typisk dansk familie. Insekter har været fjenden. Vi ser det som en pest, og noget der smager ulækkert. Men det er faktisk slet ikke en ny smag. Det smager nemlig nøddeagtigt – lidt som ristede peanuts.

Det meste ligger derfor i hovedet på os og i vores kultur. I pulveret kan du jo slet ikke se insekterne, og hvad de færreste måske tænker på er, at den røde farve i pølser faktisk også kommer fra insekter. Men det er svært, og derfor har Hey Planet også valgt at kalde det bæredygtigt kød og fremstille det, så det ligner traditionelt kød. Det gør nemlig overgangen lidt nemmere og man føler sig mere tryg.

Klimadatabasen

Med de mange åbenlyse fordele, kan man undre sig over, at vores danske klimadatabase ikke indeholder et ord om insekter. Heller ikke et produkt som tang indgår. Det er ganske vist vidt forskellige produkter, men de har det tilfælles, at de begge repræsenterer et godt bæredygtigt alternativ. Men årsagen er, at klimadatabasen medtager de produkter, der sælges mest af. Vil man slå op i klimadatabasen, kan man derfor blive klog på, hvad eksisterende produkter udleder af CO2, men intet om, hvad man kunne gøre ved at afprøve helt nye fødevarer.

Hvor køber man

Hey Planet producerer knækbrød og barer, som kan købes i Irma og i udvalgte SuperBrugser. Kødalternativet forventes at være tilgængeligt i Coop og i øvrige dagligvarebutikker snart.

Indtil videre kan man få det serveret på både restaurant Sanchez og La Neta i København. Måske kan dygtige kokke være med til at få insekterne på tallerkenen hos den danske forbruger.