Investeringsmiljøet i Danmark.

Muligheder og begrænsninger i investeringsmiljøet.

Investeringsmiljøet i Danmark er godt, men det kunne være meget bedre for især startup-virksomheder, for der er et kæmpe potentiale. Men hvad er det, der mangler, og hvorfor halter Danmark bagud i forhold til mange andre lande?

Sådan er et typisk forløb for en startup

En startup-virksomhed har et typisk forløb fra den spæde start, til den har fået solidt fodfæste på markedet. Når egne kapitalressourcer er brugt op, går man normalt videre til de nærmeste investeringskilder, FFF. Det står for Family, Friends og Fools og her er der nogle gange en stor hjælp at hente i første omgang, men det rækker normalt ikke så langt. Når man som startup får en smule traction, begynder man at kunne tiltrække professionelle investorer. Det er her, man ser, at startups kan have succes med at tiltrække business angels, som er i besiddelse af likvider. Ofte ser man også investorer, der syndikerer ved at gå sammen med andre – f.eks. 10 personer i et investeringssamarbejde. Nogle gange følger business angels med, men dér hvor man typisk ser en kapitalmangel i forhold til investering er i området 22-25 millioner. For netop den størrelse er for lille til at være interessant for VC´er og også alt for lille for pensionskasser. Samtidig er den ofte for stor til business angels. Der er altså tale om et mellemsegment, hvor der er væsentligt færre penge til rådighed.

Muligheder og begrænsninger

En af årsagerne til, at dette område er særligt svært, er at lånemiljøet i Danmark slet ikke er tilpasset startup virksomheder. Bankmiljøet i Danmark er simpelthen skruet sådan sammen, at det ikke er gunstigt for bankerne at låne ud til startup og vækstvirksomheder. Problemstillingen er, at man i bankmiljøet vurderer firmaer ud fra samme ensartet målestok med udgangspunkt i de typiske klassiske bankdyder. Dér passer startup- og vækstvirksomheder ikke ind. Dertil kommer at mulighederne for at opnå støtte, kaution og garantier ikke er særligt store eller nok nærmest ikke-eksisterende.

I acceleratormiljøet er der heldigvis nogle områder, der er specialiseret.  Der er for eksempel DTU, og der er nogle specifikke brancheorienterede områder – f.eks. omkring robotter, men også flere andre. Under alle omstændigheder er det altid indenfor stærkt specialiserede miljøer. Der findes ikke et generelt acceleratorprogram i DK, som dækker alle brancher. Der er tale om udvalgte områder og oftest indenfor store populationer af virksomheder.

Der er dog muligheder, der ikke er udtømt – f.eks. softfunding eller accelerator programmer – det vi kalder gratis penge. Som situationen er, betyder det, at der altid er langt flere ansøgere til disse, end der reelt er mulighed for at honorere. Der er stor aktivitet og run på, når der åbnes op for programmerne.

Pensionskassernes rolle

En anden grund til, at vi ikke har et større iværksættermiljø er, at pensionskasserne stort set er helt fraværende i startup- og iværksættermiljøet. Det er tankevækkende, for det er netop her, de helt store penge findes, men pensionskasserne er ikke rigtigt gearet til at investere ind i det her miljø på det tidspunkt, hvor behovet findes.

De sender typisk store beløb til storforvaltere, og her er der tale om større milliardbeløb, og målgruppen er børsnoterede virksomheder. Er det så, fordi dette er en aktivklasse, der ikke er interessant? Det er i hvert fald ikke indenfor det her miljø, de har deres fokus. Det er tungt, og inden de har fået deres juridisk folk på, er der brugt flere millioner på bare at kigge på sagen. Virkeligheden for de små startups er bare en noget anden.

Skatteregler i Danmark og udlandet

En anden problemstilling i det her miljø er, at vi har nogle skatteregler i DK, som gør, at hvis man vil investere i denne type virksomheder, så er det ikke på nogen måde attraktivt. Man skal selv tage risikoen 100%. Det er nemlig ikke fradragsberettiget.

Man kan typisk se på landene omkring os, som har en helt anden lovgivning på området, der gør det interessant at investere i startup virksomheder. Det gælder eksempelvis Sverige, som har meget gunstigere regler. Hr. og Fru Olsson kan få mulighed for at investere med skattebegunstigelse. Vi kan også se på Finland, hvor bankernes mulighed for at få støtte til at udlåne til iværksættervirksomheder er langt mere effektiv end i Danmark. Det er helt almindeligt i Finland, at bankerne har startup virksomheder på deres bøger, fordi risikoen er meget mere begrænset. Det gør alt sammen, at iværksættermiljøet bliver mere attraktivt.

Noget andet er, at hvis man i Danmark vælger at investere i børsnoterede aktier, har man mulighed for et fradrag. Det er ikke muligt, når det drejer sig om unoterede aktier, og det er selvfølgelig ikke særligt motiverende.

Hele børsmiljø startup miljøet er også problematisk. Det er ikke nær så likvidt, og der bliver ikke omsat nær så meget som i Sverige og Finland (og for så vidt også USA). Konsekvensen er, at mange virksomheder vælger at sige farvel til DK, når de bliver børs-egnet. Situationen er jo tosidet. Når der ikke er likviditet nok, søger man et andet sted hen. Når man har søgt et andet sted hen, bliver der ikke tilført likviditet, så det bider sig selv i halen. Derfor mangler vi virkelig nogen, der vil forpligte sig til at understøtte, at der er likviditet i dette marked.

Hvordan gør vi investeringsmiljøet bedre?

Hvad kunne man ønske sig, for at vi kunne få lidt flere investeringskroner ind i startup-miljøet?

Ja, det er jo egentlig politikerne, vi først og fremmest skal have på banen. De skal sørge for, at det miljø vi har omkring privatpersoners investeringer, er attraktivt, og at det i hvert fald er skattemæssigt fornuftigt at løbe en risiko.

Noget andet vi har behov for, er nok lidt nytænkning både i banker og i pensionskasser, og det betyder, at politikerne også her skal gøre det muligt at investere ind i noget, der er mere risikobetonet. Ofte ser man blot på enkeltselskaber, og så vil alle startups betegnes som risikobetonede. Ser man i stedet på det i sammenhæng, er det jo sådan, at en del af dem bliver succesfulde og overlever, og de vil kunne kompensere for dem, der ikke lykkes med deres projekt.

Selvfølgelig skal der være konsolidering i dette marked, men den konsolidering behøver ikke nødvendigvis at gå ud over investeringsmiljøet. Man kan også sige, at Danmark er et af de nemmeste lande at starte virksomheder i, men det er bestemt ikke et let land, når det kommer til finansieringen. Lad os få mere fokus på det.

Vi ser jo også at den succes, vores nabolande har, er kendetegnet ved, at der er et miljø omkring startups – et miljø, hvor der tiltrækkes penge, og det gør også, at det tiltrækker udenlandske investorer og kapital.

Det ville også være muligt i Danmark, og især hvis vi tager de områder i betragtning, hvor vi er særligt stærke – fødevarer, grøn energi og hele den grønne omstilling. Der er jo masser af områder i Danmark, og der er masser af penge til rådighed på verdensplan. Det kunne vi få meget mere ud af, hvis vi fik lidt større velvilje og hjælp fra politikerne.

 Steen Egsdal, CEO, MEGATREND INVEST

November 2021