Recessions resistent investering.

En investering i Caretag – hospitalsløsning.

Investeringssituationen lige nu vækker bekymring hos mange. De faldende aktier, stigende renter og muligheden for stagnerende økonomisk vækst har sat alarmklokkerne i gang hos investorerne. Derfor skal man som investor forsøge at finde de muligheder, der stadig findes på investeringsområdet – dem som bliver mindst påvirket af det ustabile marked.

Ny EU-regulering kræver hurtig løsning på hospitalerne

En af disse muligheder er den danske vækstvirksomhed Caretag. Hvorfor er denne virksomhed bedre i det nuværende markedsscenarie? Det er den, fordi den er regulatorisk drevet. Sporing af hospitalsinstrumenter er nu blevet et lovkrav, og det betyder, at hospitaler og sterilcentraler fremover har pligt til at registrere, hvad deres instrumenter er blevet anvendt til. Det sker ifølge den nye EU-regulering, Medical Device Regulation (MDR). Det betyder, at i løbet af de næste tre år skal hospitaler i EU-landene indføre software og læsere, der kan logge al brug. Behovet for en automatisering af denne proces er derfor akut, og mere end 5000 hospitaler i Europa vil være omfattet af det nye lovkrav.

Caretag har en software løsning, der i kombination med RFID-teknologi gør netop dette muligt. Løsningen fungerer på alle instrumenter uanset leverandør. 

Reguleringen blev annonceret i april 2017, og MEGATREND INVEST investerede første gang i Caretag ApS i begyndelsen af 2019. EU-lovgivningen omkring sporbarhed på kirurgiske instrumenter blev endeligt vedtaget i EU tilbage i maj 2021, hvilket betyder, at denne investering nu er regulatorisk drevet.

Den nye lovgivning ændrer forudsætningerne for hospitaler og sterilcentraler, der nu skal kunne redegøre præcis for, hvad og hvornår hvert enkelt kirurgisk instrument har været anvendt. Det kan måske lyde som en enkel opgave, men Rigshospitalet alene har mere end 1 million instrumenter, der er omfattet af forordningen, og det er ikke et stort hospital i EU-regi. Uden automatiseret information om, hvornår instrumenterne skal repareres og udskiftes, udfordres sikkerheden, og højt kvalificeret sygehuspersonale bruger tid på kontrolprocessen. Det åbner op for potentielle klage- og retssager.

Med andre ord så er sporingen af kirurgiske instrumenter ikke længere nice-to-have, men i høj grad blevet et need-to-have.

Investering i Caretag

Caretag har netop påbegyndt sin mezzanin kapitalrejsning, hvor du har muligheden for at investere i en spændende deep-tech virksomhed. Der skal rejses kr. 15 millioner, og indtil nu er der givet tilsagn for kr. 8,25 millioner fra både nye og eksisterende investorer. Caretag er værdiansat til kr. 35,5 millioner. Den nye kapital skal anvendes til indkøb af industrirobotter, softwareudvikling og yderligere markedsføring af løsningen.

Teknikken bygger på software og en komplet tracking-løsning, der gør hospitaler i stand til altid at kunne spore alle operationsinstrumenter via en RFID-tag påsat hvert instrument ved hjælp af en patenteret robot. Resultatet er, at instrumenterne kan gennemgå steriliseringsprocessen flere hundrede gange. Løsningen omfatter et komplet set-up med administrationsmodul og RFID læser, software og skannerudstyr. Ved hjælp af den avancerede software kombineret med skanneren, er det muligt at foretage bulk optælling af instrumenter og monitorere behov for servicering og/eller udskiftning baseret på anbefalet antal brug af instrumentet. Det øger ikke bare sikkerheden på hospitalerne, men kan også medvirke til store tidsbesparelser, der igen vil betyde store økonomiske besparelser.

Caretag har flere patenter på de afgørende dele af teknikken. Det bedste er at systemet kan anvendes på instrumenter fra alle producenter. Flere selskaber og producenter arbejder på at finde en løsning, men ingen har et system så fleksibelt som Caretag.

Alle hospitaler i EU skal senest i 2024 kunne spore alle deres kirurgiske instrumenter. Hospitaler skal finde en løsning inden da og det er her Caretag kan få en enorm vækst.

Du har nu mulighed for at investere i en dansk udviklet medicinsk/digital løsning i topklasse. 

 Læs mere om Caretag