BIONDD™ teknologien er en metode til at levere biologiske lægemidler oralt i en standardkapsel, ved at facilitere transport af biologisk lægemiddelmolekyle ind i mavevæggen, hvorved de effektivt og sikkert kan optages i blodbanen. Lægemidlet fordeles så i kroppen og leverer den ønskede virkning. Ved denne leveringsmetode kan der opnås et meget højt optag fra den orale kapsel, der svarer til, hvad der opnås ved injektion.
Udviklingen af biologisk baserede lægemidler er stærkt stigende, og den har forbedret mulighederne for at behandle en række alvorlige og udbredte sygdomme. Men denne type medicin er svær at optage i kroppen. For at opnå den ønskede effekt er man derfor nødt til at dosere langt større mængder af det virksomme stof, end der reelt bliver optaget. Omkostningerne til produktion af medicin er høje, og det påvirker naturligvis prisen. En bedre udnyttelse af medicinen vil derfor betyde mindre spild og må også forventes at have en positiv indvirkning på prisen. Alternativet kan være brugen af besværlige injektioner, men undersøgelser viser, at over 80% af patienterne klart foretrækker tabletter.
Biograil har udviklet en enkel teknologi bestående af en kapsel, der i maven åbnes op og frigør en lille hook (af bionedbrydelig PLA), der indeholder de virksomme stoffer. Den sætter sig kortvarigt fast i mavevæggen og afgiver de virksomme stoffer, der går videre i blodbanerne. Indholdet af kapslen er opløseligt og udskilles naturligt. Det giver samme høje effekt som ved brug af injektioner, samtidig med at man undgår ulemperne og kan reducere de høje omkostninger og ressourcespild ved produktion af medicin.
Vi investerer i bæredygtige danske iværksætter- og vækstvirksomheder indenfor globale megatrends. Via risikospredning sikrer vi et solidt afkast for vores investorer.