Når du investerer i startups, er der som regel tale om unoterede aktier, og netop en investering i unoterede aktier kan være med til at sprede risikoen på din samlede investeringsportefølje. Du kan læse mere om investeringer i startups og forskellige aktivklasser herunder.
Når du investerer i startups, foregår det i princippet på samme måde, som når du investerer i børsnoterede selskaber. I begge tilfælde køber du en andel af virksomheden, som du senere kan sælge igen – forhåbentlig med en fortjeneste, fordi virksomheden har udviklet sig siden købet.
Men her slutter de store paralleller så. Man kan nemlig ikke på samme måde shoppe investeringer i startups som på børsen. Derfor kaldes de også for unoterede aktier, da man køber aktier i en virksomhed, der ikke er børsnoteret. Ofte løber investeringerne modsat aktiekøb over en længere periode og er ikke nær så tilgængelige. Men hvis man ikke kan finde dem på børsen, hvor kan man så finde dem?
Traditionelt finder man potentielle investeringer igennem sit netværk. Det kan både være fra dit professionelle netværk, betalte netværksgrupper eller business angel foreninger. Der er dog kommet flere og flere online platforme, hvor virksomheder kan søge kapital og investorer. Derfor er det blevet meget mere tilgængeligt at investere i virksomheder inden for den sidste årrække.
Har du hverken erfaringen eller tiden til at hjælpe din investering videre, så er en mulighed som MEGATREND INVEST fordelagtig. Vi tilbyder investeringer i bæredygtige danske startups, hvor vi klarer alt arbejdet i forbindelse med investeringen. Det betyder, at du får alle fordelene uden det store tidsforbrug og uden at være ekspert i at hjælpe dine investeringer videre. Det klarer vi.
Den største fordel er de højere afkast forbundet med unoterede aktier. Finder man den rigtige virksomhed, kan man mangedoble sine penge indenfor en overskuelig tidsperiode. Der er naturligvis en risiko involveret, og det er langt fra alle virksomheder, som opnår denne status.
Et utroligt vigtigt aspekt af enhver investering er risikospredning. For at opnå en god risikospredning anbefales det normalt, at du spreder din portefølje over forskellige aktivklasser. Gør du dette, risikooptimerer du din portefølje, fordi forskellige aktivklasser ikke altid følges ad – de har en lav korrelation. Søren Rytoft, Senior Advisor i MEGA har skrevet en artikel om hvorfor netop unoterede aktier fungerer godt til dette.
Timing er mindre vigtigt, når du investerer i startups. De unoterede aktier er mindre omsættelige og derfor derfor også mindre volatile. Det betyder, at det ikke altid er vigtigt, om investeringen falder i dag eller om et halvt år, men er afhængig af virksomhedens situation.
Du får mulighed for at præge samfundet, i den retning du gerne vil. Skal verden være grønnere, smartere eller mere teknologisk, så har du muligheden for at vælge virksomheder, der drejer verden i den retning, du ønsker.
Teknologiforspringet skal heller ikke glemmes. Investerer du i en ny virksomhed med ny teknologi, så har du et forspring på denne teknologi. Det kan betyde, at den senere hen bliver meget værd baseret på den patenterede teknologi.
Til sidst, så får du mulighed for at skabe arbejdspladser og bidrage med dit samfundssind, i hvert fald hvis du investerer i danske virksomheder med arbejdspladser i Danmark.
Med det høje afkast kommer naturligvis også en højere risiko. Der er ingen garanti for, at virksomheden overlever eller vækster.
Du skal være indstillet på, at likviditeten er lavere ved investeringer i startups. Du kan ikke sælge de unoterede aktier lige så nemt som på børsen, og omsætteligheden er derfor markant lavere.
Tidshorisonten er ofte længere, da du investerer i en virksomhed for at give den kapital til at vækste. Vækst tager tid, og man bør derfor regne med at ens investering, har en løbetid på 5-8 år for at opnå de bedste resultater.
Minimumsinvestering er traditionelt set meget høj ved unoterede aktier, hvis man skal investere i en moden startup. Man kan finde investeringer på mindre beløb såsom 100.000 kroner, men ofte vil de mindre beløb være forbundet med en væsentligt højere risiko, da virksomheden ikke er særlig moden. I takt med at virksomheden modnes, stiger minimumsinvesteringen, og stærke modne startups kan derfor være dyre at komme ind i.
Når du investerer i en virksomhed, bør du lave en grundig due diligence. Det er tidstungt, og kræver, at du selv har forudsætningerne for vurdere, om investeringen er god eller ej. Dertil kommer alt det administrative, filtrering af de rette virksomheder m.m., som udover at være tidskrævende også kan blive dyrt i forbindelse med betaling for administration.
Du må ikke give op på investeringer i startups. De er en fordelagtig tilføjelse til alles portefølje. Det er netop derfor, at MEGATREND INVEST findes. Vi har fjernet de fleste af ulemperne, såsom den høje minimumsinvestering, forarbejdet, administration, de dyre omkostninger, og gjort det markant nemmere at få adgang til denne aktivklasse.
Som noget helt særligt, kan du ovenikøbet hos os få en endnu større risikospredning ved at investere i MTI Selection I. Her får du fordelene ved unoterede aktier på en nem og overskuelig måde – og samtidigt en endnu større risikospredning – da du får ejerskab i 5 danske bæredygtige selskaber.
Du har mulighed for at bruge flere typer af midler, når du investerer i startups. Både selskabsmidler, frie midler og pensionsmidler kan bruges. Man skal dog være opmærksom på, at midler fra virksomhedsordningen ikke kan anvendes til investeringer i A/S eller ApS selskaber.
Vil du læse mere om beskatning af og investering med de forskellige midler, kan du finde mere på vores side om investeringsmidler.
Investerer du alene påtager du dig alt ansvaret, arbejdet og alle administrationsomkostningerne i forbindelse med investeringen. Derfor vil det ofte være favorabelt at gå sammen med flere andre investorer om flere investeringer. Det handler igen om risikospredning. For går du sammen med andre i et investeringssyndikat kan I: Investere i flere virksomheder, dele omkostninger og trække på hinandens netværk og kompetencer, så virksomheden har de bedste mulighed for at vækste fremadrettet. Det er netop derfor MTI Selection I er så stærkt et produkt. Man får nemlig denne risikospredning, reduktion i omkostninger og samling af kompetencer i en enkelt investering.
Unoterede aktier bør udgøre en passende del af den samlede investeringsportefølje. Vi anbefaler, at kun omkring 10-20% af den totale portefølje er investeret i unoterede aktier. Det bør man tage højde for i forbindelse med investeringsbeslutningen, da vores minimumsinvestering er på 750.000 kroner. Det sikrer, at ens portefølje ikke har en uhensigtsmæssig høj risiko.
Fordelingen herunder er et tænkt eksempel på, hvordan en risikoafbalanceret portefølje kan se ud.
Søren, Chief Sales Officer & Senior Investment Advisor hos MEGATREND INVEST, guider dig igennem forskellige aktivklasser, og hvad man skal overveje, når man sammensætter sin portefølje.
Vi investerer i bæredygtige danske iværksætter- og vækstvirksomheder indenfor globale megatrends. Via risikospredning sikrer vi et solidt afkast for vores investorer.