Bæredygtige investeringer

MEGATREND INVEST beskæftiger sig med investeringer med fokus på bæredygtighed. Vi investerer i bæredygtige danske start-up og vækstvirksomheder inden for 9 ledende megatrends. Via risikospredning sikrer vi et solidt afkast for investorerne. Vores bæredygtige investeringer er for professionelle og semi-professionelle med en minimumsinvestering på 750.000 DKK. 

Det er godt for miljøet, samfundet – og ikke mindst dine investeringer. 

Hvad er bæredygtige investeringer?

Bæredygtighed er et bredt begreb, som dækker over mange ting. Derfor er bæredygtig investering på samme måde bredt omfavnende, og præcis hvilket område som du investerer ind i, er en personlig præference.

Med klimabevægelsen i dag, tænkes bæredygtige investeringer ofte, som virksomheder der gør noget godt for klimaet. De har enten kraftigt reduceret deres CO2 udledning, tilbyder løsninger, der nedbringer udledningen af drivhusgasser, eller fjerner decideret CO2 fra atmosfæren.

Men bæredygtig investering kan også dække over cirkulær økonomi, som begrænser ressourceforbrug, mindre forurening, menneskerettigheder, samfundsansvar og meget mere. Det er altså ikke kun klima og miljø, der dækker over bæredygtighed.

Iflg. Erhvervsstyrelsen dækker virksomheders arbejde med samfundsvar over en bred og kompleks dagsorden om, hvordan virksomheder skal, bør eller kan tage ansvar for de samfundsmæssige påvirkninger, der udspringer af eller kan kobles til, virksomheders adfærd og forretningsaktiviteter.

På investeringsområdet betegnes bæredygtighed ofte som ESG (Environment-Social-Governance) og dækker over de 3 overordnede elementer: det miljømæssige, det sociale og det etiske/ledelsesmæssige.

Derfor beslutter man selv som investor, hvordan man vil styrke bæredygtigheden. Der er flere måder at tage dette valg på. En metode er negativ screening, hvor du frasorterer specifikke industrier så som olie, kul og våben. Du kan også udføre en positiv screening, hvor du direkte tilvælger sektorer, som du ønsker at støtte op om. Det kan du bl.a. hos MEGATREND INVEST. Vil du gerne støtte op om de 2.1 mia. mennesker der mangler rent drikkevand, så kan du vælge at kigge på vores case SolarSack og investere heri.

Du kan også benytte dig af mere omfattende analyser og kombinationer af strategier, med ESG og CSR som udmærkede analyseværktøjer. Ofte kommer man dog langt alene med et mindset om at investere bæredygtigt. Husk at du ikke går på kompromis med dit afkast ved bæredygtige investeringer, tværtimod.

Hvordan investerer man bæredygtigt?

Du kan investere bæredygtigt på mange måder. Er hele din investeringsportefølje bundet i aktier, er den nemmeste måde at komme i gang med bæredygtig investering, at udføre en negativ eller positiv screening på dine fremtidige aktiekøb. Du vælger altså bestemte bæredygtige aktier og fravælger de konventionelle aktier. 

Har du en mere balanceret portefølje, som beskrevet i vores artikel, med aktier, obligationer og alternative investeringer, har du mulighed for at præge verden en smule mere, i den retning som du ønsker. Har du f.eks. venture investeringer, altså virksomhedsinvesteringer, kan du lave en positiv screening indenfor dit ønskede felt. Vil du sikre bedre og sikrere levering af medicin, kan du investere i en virksomhed som Biograil. Er du mere interesseret i et andet område, kan du investere ind i dette.

Man skal være klar over, at virksomhedsinvesteringer normalt er ekstremt tidstunge og ofte kræver kompetencer, indenfor det felt man investerer i. Hos MEGA får du fordelene ved denne type investering uden alt tidsforbruget.

Grønne ETF’er eller investeringsfonde er også en nem og overskuelig måde at starte sine bæredygtige investeringer på. Her køber du ind i en fond eller ETF med det bæredygtige fokus, som du ønsker og investeringsfonden klarer resten. Der er ofte mange aktier inkluderet i disse, og man må derfor forvente, at de opfører sig som et grønt indeks over sektoren.

Nej, du går ikke på kompromis med dit afkast

Bæredygtige investeringer betyder ikke, at du går på kompromis med dit afkast. Faktisk klarer både Morningstars og MSCIs bæredygtige indeks sig bedre end deres ikke bæredygtige modstykke. MSCI World SRI Select Reduced Fossil Fuels er fra 2012 til juli 2020 steget omkring 30% mere end MSCIs konventionelle verdensindeks – MSCI World indeks. Kigger vi på Morningstars indeks over bæredygtige europæiske virksomheder, har det fra 2009-2017 klaret sig bedre end det traditionelle brede indeks.

Det er ikke kun indeks, der viser at bæredygtige investeringer, klarer sig bedre. Studier har også vist dette. Et metastudie fra 2015 af Friede, Busch og Bassen har analyseret 2200 individuelle studier, som alle har forsket i hvorvidt ESG og corporate financial performance (CFP), har en positiv sammenhæng. Det viser sig, at det har de. Studiet skriver, at størstedelen af undersøgelserne har vist en positiv sammenhæng mellem ESG og virksomhedernes finansielle performance. De uddyber endda, at denne sammenhæng ser ud til at være stabil over tid.

Vi ser altså både fra indeks og fra forskningen, at bæredygtigheden er en styrke fremfor en svaghed, med en positiv indvirkning på dit afkast.

“[…] this study is by far the most exhaustive overview of academic research on this topic and allows for generalizable statements. The results show that the business case for ESG investing is empirically very well-founded. Roughly 90% of studies find a nonnegative ESG–CFP relation. More importantly, the large majority of studies report positive findings. We highlight that the positive ESG impact on CFP appears stable over time.”

*Gunnar Friede, Timo Busch & Alexander Bassen (2015) ESG and financialperformance: aggregated evidence from more than 2000 empirical studies, Journal of Sustainable Finance & Investment, 5:4, 210-233, DOI: 10.1080/20430795.2015.1118917

Hvorfor MEGATREND?

Invester med os fordi

  • Gennemsnitsafkast over middel
  • MEGATREND INVEST håndterer processen fra start til slut
  • MEGATREND INVEST er altid selv medinvestor
  • Risikospredning ved investering i flere selskaber
  • Transparens og løbende status i hele forløbet
  • Ingen krav om indbetaling ud over investeringen
  • Ingen solidarisk hæftelse

Vores bæredygtige investeringscases

Investering i en bæredygtig fremtid

Er du blevet nysgerrig på bæredygtig investering?

Hos MEGATREND INVEST tilbyder vi investering i danske bæredygtige startup- og vækstvirksomheder indenfor vores 9 megatrends. Vi er et link mellem investorer, der søger alternative investeringsformer, og kapitalsøgende startup og vækstvirksomheder. Som investor har du mulighed for at investere direkte ind i en enkelt virksomhed eller investere bredt i vores MTI Selection I for en endnu større risikospredning. Uanset hvad får du fordelene ved unoterede aktier og virksomhedsinvesteringer uden det enorme tidsforbrug. 

Vi stiller krav til virksomhederne om en ansvarlig og bæredygtig forretning. Det gavner både virksomheder, investorer og samfund, og samtidig bidrager det til en investering i fremtiden med en målrettet fokus på bæredygtige produkter og løsninger. Du finder altså kun bæredygtig investering hos os.

Har du lyst til at høre mere, så er du velkommen til at kontakte os. Det kan ske via kontaktformularen på denne side, pr. mail eller på tlf. +45 70 55 55 77.

Vi ved meget mere

Lad os dele ud af vores viden – så står du bedre.

Kontakt os her.

Den bæredygtige investeringsordbog

Få et nemt og overskueligt overblik over de vigtigste bæredygtige investeringsbegreber herunder.

Aktivt ejerskab

Aktivt ejerskab er essentielt i MEGATREND INVEST. Du har måske set eller hørt os omtale det som ”hånden på kogepladen”. Det betyder blot, at man aktivt går ind i sine investeringer, og prøver at dreje dem i en mere bæredygtig retning.

Carbon Footprint

Carbon Footprint er et udtryk for den samlede mængde drivhusgas emissioner, som en person, et produkt eller en anden given enhed udleder. Det måles i CO2 ækvivalenter. Se også CO2.

CO2 og CO2-ækvivalent

CO2 eller kuldioxid indgår sammen med en række øvrige luftarter i det, vi samlet kalder drivhusgasser. For at opnå et sammenligningsgrundlag imellem de forskellige drivhusgasser indvirkning på drivhuseffekten, benytter man en omregningsfaktor, der udmønter sig i en CO2-ækvivalent værdi.

CSR – Corporate social responsibility

Kan på dansk oversættes til virksomhedens samfundsansvar. CSR omhandler en ansvarlig virksomhedsdrift på sociale og miljømæssige forhold. Ligesom ESG kan CSR være et pejlemærke for hvilke indsatsområder en virksomhed har, og hvor ansvarlige eller bæredygtige de er. Det kan være, at de stiller krav til arbejdsrettighederne hos deres leverandører, arbejder systematisk med en klimadagsorden eller vil forbedre sociale forhold.

Downcycling

Omdannelse af et materiale til et andet, som har en lavere kvalitet eller ringere funktionalitet end det oprindelige.

ESG – Environmental, Social, and Governance

Betyder miljø, sociale forhold og god selskabsledelse på dansk, og er samlet set et mål for, hvor ansvarligt og bæredygtigt en virksomhed arbejder.

Environment fokuserer på virksomhedens klima- og miljøpåvirkning i processer, produktion og produkter f.eks. konkret i form af bl.a. materiale og strømforbrug. Det kan også dække mere bredt som miljørisici, indflydelse på biodiversitet, håndtering af affald, forbrug af råmaterialer m.m.

Social dækker relationer i forhold til firmaets interessenter, herunder især krav og rettigheder for medarbejdere, leverandører og forbrugere. Det kan være arbejdsvilkår, sikkerheds- og sundhedspolitikker samt forbruger- og databeskyttelse m.m.

Governance (god selskabsledelse) er det system af regler, praksis og processer, som virksomhedens ledelse gør brug af. Her kan f.eks. indgå emner som graden af transparens fra ledelsens side, bestyrelsens sammensætning, korruption.

Ved at kigge på de tre områder i ESG, får man altså en ide om hvor ansvarlig og bæredygtig en virksomhed er. Man kan få en ide om hvilke vilkår medarbejderne har, hvordan virksomhedens klimapåvirkning er og om ledelsen er transparent og ansvarlig.

Du kan læse mere om ansvarlige investeringer her:

https://mega.as/baeredygtighed/

FN Global Compact

FN Global Compact vil skabe en bevægelse af ansvarlige virksomheder for at skabe en bedre verden. Derfor har de udarbejdet 10 principper, som de ansvarlige virksomheder forpligter sig til at efterleve. Principperne dækker over menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption.

De 10 principper kan inddeles i:

  • Menneskerettigheder – princip 1 og 2
  • Arbejdsrettigheder – princip 3, 4 og 5
  • Miljø – princip 7, 8 og 9
  • Antikorruption – princip 10

Du kan læse mere om de 10 principper her:

https://globalcompact.dk/de-10-principper/

Green Washing

På baggrund af den grønne bølge og det øgede ønske om en grønnere dagsorden, er begrebet green washing opstået. Begrebet dækker over virksomheder hvis adfærd og aktiviteter, giver indtryk af, at virksomheden gør mere indenfor bæredygtighed, end de reelt gør. Det er altså konventionelle virksomheder uden specielle miljøhensyn, som fremstiller sig selv som bæredygtige.

EU´s taksonomiordning som træder i kraft i 2022 vil komme til at skærpe kravene på dette område.

Greenblushing

Greenblushing er det modsatte af green washing og dækker over firmaer, der informerer minimalt eller slet ikke om deres indsats på bæredygtighedsområdet.

ILO – International Labour Organisation

International arbejdsorganisation, som er FN´s særlige organisation for arbejdsrelaterede spørgsmål. ILO har til formål at bekæmpe fattigdom og fremme social retfærdighed samt sikre anstændige arbejdsvilkår i forhold til faglige rettigheder.

Du kan læse mere om ILO her:

https://www.ilo.org/global/lang–en/index.htm

LCA (Life Cycle Assesment)

Måling af miljøpåvirkning baseret på hele produktets livscyklus og faser, hvor al direkte og indirekte påvirkning forsøges inkluderet.

Impact investering

Impact betyder påvirkning og benyttes ofte i forbindelse med virkningen af miljømæssige og sociale tiltag. I MEGATREND INVEST har vi valgt at anvende følgende definition:

Ved impact investering forstår vi økonomisk attraktive og bæredygtige investeringer, hvis primære formål er at gøre en mærkbar forskel for sårbare grupper. MEGATREND INVEST bestræber sig på at inkludere impact investeringer i så vidt et omfang som muligt.

KPI – key performance indicator

En KPI er en målsætning, der er konkret og målbar, så man løbende kan vise, hvor effektivt man indfrier sin målsætninger.

Negativ screening og etiske investeringer

Negativ screening er en aktiv filtrering af virksomheder eller sektorer, som ikke lever op til ens krav om etik eller bæredygtighed. Det kan f.eks. være et fravalg af virksomheder som beskæftiger sig med våben, atomkraft eller tobak, ligesom hos MEGATREND INVEST. Negativ screening er den nemmeste måde at begynde på bæredygtig investering, da det ikke kræver andet end et valg om ens fremtidige investeringer. 

Læs mere om vores negative screening her:

https://mega.as/baeredygtighed/

MEGATREND definition af bæredygtighed

Ligesom ordet impact er der ikke nogen entydig definition af bæredygtighed. VI har i MEGATREND INVEST valgt følgende definition:

”Produkter og/eller serviceydelser, der er i overensstemmelse med den til enhver tid gældende EU- taksonomi og samtidig bidrager til en bæredygtig udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare” (ref. Brundtland Rapporten 1987).

Positiv screening

Positiv screening er, modsat negativ screening, et aktivt tilvalg af virksomheder eller sektorer som lever op til ens krav og ønsker om f.eks. bæredygtighed. I forhold til negativ screening er der således tale om et aktivt tilvalg, så investeringerne er mere målrettede, og bidrager til den agenda, der ønskes. I MEGA har vi valgt kun at investere i virksomheder indenfor megatrends. 

PRI – Principles for Responsible Investment

Eller principperne for ansvarlige investeringer på dansk, omhandler 6 konkrete retningslinjer fra FN for ansvarlige og bæredygtige investeringer. Retningslinjerne bør følges af investorer der gerne vil lave bæredygtige og ansvarlige investeringer. De omfatter aktivt ejerskab, ESG, transparens og ikke mindst implementering af principperne.

Du kan se de 6 principper her:

https://www.unpri.org/pri/what-are-the-principles-for-responsible-investment 

Læs mere om MEGA’s implementering af disse på vores side om bæredygtighed:

https://mega.as/baeredygtighed/

Recycling

Recycling betyder, at affaldsmateriale genanvendes i produktion af nye materialer eller ting.

Reuse

Reuse betyder, at et materiale eller en ting genanvendes af andre eller på en ny måde, men stadig i dets oprindelige form.

Scope 1, 2 og 3 emissioner

Scope 1 er direkte udledninger/emissioner, der kommer direkte fra en virksomheds egne faciliteter. F.eks. udledninger, der stammer direkte fra produktion eller fra egne biler.

Scope 2 er indirekte udledninger/emissioner, der kommer fra eksempelvis elektricitet, som virksomheden køber og forbruger.

Scope 3 er indirekte og omfatter alle andre emissioner fra eksempelvis organisationens værdikæde og aktiviteter. Det er som regel den mest omfattende. Det kan f.eks. være udledninger knyttet til rejseaktivitet.

SDG – Sustainable Development Goals – FNs 17 verdensmål

SDG er en forkortelse for Sustainable Development Goals, på dansk FNs 17 verdensmål. Verdensmålene blev i 2015 vedtaget af alle 193 af FNs medlemslande i et forsøg på at gøre en ende på fattigdom, beskytte planeten og sikre at alle mennesker oplever fred og velstand inden 2030. De er dybt forankret i en bæredygtig fremtid, og har fokus på en balance af social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.

Målene sikrer at FN-landene målrettet arbejder imod en bedre fremtid på 17 vigtige områder, som bl.a. omfatter ligestilling, sult, havmiljø, klima, grøn strøm og meget mere. Både kommuner og virksomheder bruger derudover verdensmålene til at kommunikere deres fokus på et eller flere bæredygtige områder. 

Du kan læse mere om SDG’erne her:

https://sdgs.un.org/goals

SRI – Socially Responsible Investing

Socialt ansvarlig investering er en investeringsstrategi der kendetegnes ved socialt ansvarlige og bæredygtige investeringer. Ofte ses denne strategi sammen med ESG, hvor ESG er værktøjet der er med til at understøtte investeringsstrategien.

UNGP

United Nation´s Guiding Principles, som er FN´s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv. Du kan læse mere om UNGP her:

https://www.business-humanrights.org/en/big-issues/un-guiding-principles-on-business-human-rights/

Upcycling

Omdannelse af et materiale til et andet, som i modsætning til downcycling har en højere kvalitet end det oprindelige. Ofte er der tale om kreativ anvendelse, der samtidig udgør en miljømæssig fordel på grund af genanvendelsen af materialer.

Alternative investeringer
hvad investerer vi i?

Investering i en bæredygtig fremtid

  • Bæredygtige investeringer fra MEGATREND INVEST.

    Lifeshelter

    SUNDHED OG MAD, URBANISERING
    SDG-3, SDG-8, SDG-9, SDG-11, SDG-12. SDG-17
    Lifeshelter Tilbyder bæredygtige, fleksible og sunde boliger til folk i udviklingslandene. Løsningen er baseret på, at alle får mulighed for et hjem med  en rimelig komfort  til en overkommelig pr…
  • Bæredygtige investeringer fra MEGATREND INVEST.

    IOspect

    DIGITAL KOMMUNIKATION
    SDG-12
    IOspect. En SaaS virksomhed der udvikler branchespecifikke apps, som hjælper med at forenkle tidskrævende manuelle processer og sikre, at både intern audit og rapportering bliver nemmere og mere p…
  • Bæredygtige investeringer fra MEGATREND INVEST.

    Biograil

    BIOTEKNOLOGI & MEDICIN
    SDG-3, SDG-12
    Biograil. BIONDD™ teknologien er en metode til at levere biologiske lægemidler oralt i en standardkapsel, ved at facilitere transport af biologisk lægemiddelmolekyle ind i mavevæggen, hvorved de e…
  • Bæredygtige investeringer fra MEGATREND INVEST.

    4Life Solutions

    SUNDHED & MAD
    SDG-3, SDG-6, SDG-13, SDG-15
    4LifeSolutions. Genopfyldelig plastikbeholder der giver 4 l rent drikkevand på 4 timer baseret på solopvarmning. Unik løsning der tilbyder sikkert og billigt drikkevand til millioner af mennesker …
  • Bæredygtige investeringer fra MEGATREND INVEST.

    Hey Planet

    SUNDHED & MAD
    SDG-2, SDG-3, SDG-8, SDG-12
    Hey Planet. Producerer bæredygtige fødevare alternativer baseret på insekter – og er derigennem med til at reducere CO2. I dag tilbyder de lækre snacks, proteinbarer og knækbrød, og som det nyeste…
  • Bæredygtige investeringer fra MEGATREND INVEST.

    Orenda

    BIOTEKNOLOGI & MEDICIN
    SDG-3
    Orenda. En global cannabis virksomhed indenfor dyrkning, forarbejdning og distribution af seed-to-sale cannabidiol (CBD & THC). De har to produktions steder i Grækenland og licens til at produ…
  • Bæredygtige investeringer fra MEGATREND INVEST.

    YOUANDX

    IT TEKNOLOGI
    SDG-4
    YOUANDX. Hjælper med inspiration og vidensdeling. Via en sikker og transparent platform kobles firmaer sammen med eksperter og får mulighed for at vækste igennem foredrag af kompetente foredragsho…
  • Bæredygtige investeringer fra MEGATREND INVEST.

    Caretag

    BIOTEKNOLOGI & MEDICIN, IT TEKNOLOGI
    SDG-3
    Caretag. Tilbyder en komplet tracking løsning, der gør hospitaler i stand til altid at kunne spore alle operations instrumenter ved brug af en RFID tag. Ved hjælp af avanceret software kombineret …

    VORES PARTNERE.

    STÆRKE PARTNERSKABER GIVER STÆRKE virksomheder.