Bør fordelingen i forhold til risikospredning af porteføljen ændres i 2022?

Når vi taler om porteføljespredning og dermed også risikospredning, er det som udgangspunkt en god ide at sprede sine investeringer på både obligationer, noterede aktier og alternative former. Vi anbefaler, at man allokerer 10-15% af sin portefølje til unoterede aktier, og vi har også tidligere gjort opmærksom på, at man i forbindelse med sin porteføljespredning er opmærksom på noterede aktiers volatilitet sammenlignet med unoterede. Samtidig har vi peget på, at man holder lidt igen med obligationer på grund af den negative rente.

Men med den seneste tids ændringer i både økonomiske og sikkerhedsmæssige forhold og med Covid på sidelinjen, er spørgsmålet. Bør man gribe det anderledes an nu?

Risikobilledet

Som udgangspunkt er risiko ikke en konstant størrelse og kan ikke kvantificeres. Mange forhold påvirker nemlig risikoen i forbindelse med investering. Det kan være ændringer i lovgivning, økonomiske forhold nationalt og/eller globalt og i høj grad også en pandemi, som vi har set det de seneste par år.

Et typisk tegn når risikobilledet ændrer sig er, at der ofte indtræffer en prisstigning på olie, et vist rentefald fordi folk vælger at købe obligationer, og at aktierne får det svært. Det er nogenlunde det billede, vi normalt ser. Risikobilledet har i det sidste år især været præget af konsekvenserne af Covid og en mulig inflation samt usikkerheden i forhold til en krig imellem Rusland og Ukraine, der på ganske kort tid har ændret verdensbilledet og nu desværre er en realitet.

Krigen

Den igangværende krig i Ukraine har på rekordtid gjort alle tidligere forudsigelser om rentestigninger værdiløse. Sammenholdet i den vestlige industrialiserede verden har været uden sidestykke, og antallet af sanktioner indført overfor en stormagt er ikke set før. Hvad betyder det så for Rusland og for aktier og obligationer i den resterende del af verden?

Rusland vil få det svært. Indefrysning af deres valutareserve i EUR og USD og lukningen af adgangen til SWIFT er voldsomt. Eneste undtagelse er gas og olie, som indtil videre stadig kan handles. I virkeligheden er der masser af olie i systemet, men vesten har ikke købt olie af Rusland ved de ugentlige auktioner. Derfor er prisen steget.

Gas er en anden sag. Europas afhængighed af russisk gas kan der ikke bare ændres på i løbet af en uge. En blanding af mere vedvarende energi, atomkraft og import af LNG-gas fra Nordafrika og US vil sikkert være en del af løsningen i bestræbelserne på at gøre Europa uafhængig af gas fra Rusland.

Krigen har betydet, at de obligationer er steget i pris, og at forventede rentestigninger fra USA og ECB er rykket længere væk. Inflation er den store ubekendte, og den skal der holdes godt øje med i de kommende måneder.

Pandemien og økonomien

Når vi ser på Covid situationen, må man sige, at Danmark har klaret sig fint igennem Covid krisen. Vi har i dag en lavere statsgæld, end vi havde i 2008, og det er fantastisk. Generelt kan man sige, at både Danmark og hele den Vestlige verden er kommet godt igennem det. Derimod har mange af udviklingslandene haft en hård periode og halter bagefter. Desværre er det jo typisk, hvad man ser, når der sker store ændringer i verden.

 Inflationen

Når vi ser på Inflationen, er den blevet højere, end den har været i mange år. Centralbankerne har altid stræbt efter et lidt højere renteniveau, for selvom vi måske gerne vil undgå højere renter, så er et lavt niveau bestemt heller ikke sundt.

En inflation på 2-3 procent er jo ikke usund. Det er straks værre, når man når op på 10-20. Lige nu ser vi, at statsbankerne reagerer ved at signalere en rentestigning – sikkert i løbet af marts. Man skal have respekt for inflationen, og det er bestemt en af de risikofaktorer, man skal kigge på, men jeg mener ikke, at man skal blive nervøs, for det kan ikke stå alene.

Det giver mening, at se på den noget usædvanlige situation, vi har haft igennem de senere år. For nogle år siden, da vi første gang stiftede bekendtskab med negative renter, var det jo et helt nyt begreb. Vi skulle derfor til at vurdere, hvilken risiko det indebar og prøve at forstå det. Kunne det virkelig godt betale sig at købe en statsobligation, der giver 0,1% i negativ rente sammenlignet med at betale meget mere for at opbevare sine penge i en bank?

Det har betydet en noget anderledes tilgang til investering og til forvaltning af porteføljen. Vi er dog nok så småt ved at vende tilbage til normalen. Det er bare gået meget hurtigt. Vi har på rekordtid set energi og olie blive meget dyrere, og det er en væsentlig årsag til, at det er ved at vende.

Ændringer i den investeringsmæssige risikofordeling

For investorerne er det derfor vigtigt at se på baggrunden for en inflationsstigning. Det er energipriser, stigende forbrug og sikkerhedsproblemer i forsyningskæden og sanktionerne overfor Rusland, der har drevet denne ændring, og det har fået både forbrugerpriserne og energipriserne til at stige.

I 2022 er noterede aktier startet relativt dårligt. Det skyldes netop inflation og stigende renter. Den sidste uges usikkerhed tilføjet fra krisen i Rusland har forstærket dette.  Unoterede aktier har generelt gjort det ret fornuftigt og er uforandrede. Det understreger blot endnu engang, at man skal sørge for at sprede sin risiko. En majoritet af noterede aktier og en mindre investering i unoterede aktier er et godt udgangspunkt. Det er stadig min anbefaling at lægge 10-15 procent på unoterede aktier.

Derudover vil jeg anbefale at købe lidt flere obligationer, hvis man stadig kan finde positive renter. Hvad angår noterede aktier, kan man med fordel reducere lidt.

Så alt i alt vil min anbefaling være at fastholde allokeringen af alternative investeringer og kontanter, reducere lidt på noterede aktier og øge beholdningen af obligationer.

Søren Rytoft, CSO MEGATREND INVEST

Marts 2022

Hvilket aftryk sætter krisen?

Ikke siden Lemans fald under 2008 finanskrisen kan jeg huske en weekend, hvor der er truffet så mange afgørende beslutninger og sket så meget. En lang række af disse meget vidtrækkende beslutninger er foretaget af stormagter i Vesten, Nato, et samlet EU og Japan, og har ikke været set længe eller måske nogensinde.

Der er etableret no-fly zones over så mange betydende områder, at det på det nærmeste umuliggør flyvning ud af og ind til Rusland. En lukning af SWIFT-systemet, der informerer om alle pengeoverførsler globalt, er et voldsomt signal overfor et land. Indefrysningen af Ruslands valutatareserver i EUR og USD bringer implikationer, der er meget omfattende. Vi har set billeder i medierne med lange køer foran pengeautomater, hvor der var kø for at hæve kontanter.

Den korte rente i Rusland er her til morgen 28/2 forhøjet fra 9,5% til 20% for at forsvare den russiske valuta. Rublen er på samme tidspunkt faldet med hele 28% i værdi. Hvis de nuværende sanktioner fortsætter i længere tid, er det ikke den sidste af den slags renteforhøjelser, vi har set i Rusland.

Sammenholdet og beslutsomheden til at foretage hidtil usete hårde sanktioner fra alle betydende vestlige industrinationer har fået os alle til at trække i én retning. Den meningsløse russiske offensiv/krig i Ukraine har bestyrtet verden. Er det her i virkeligheden en tilbagevenden til den kolde krig fra før 80’erne med stærkt voksende forsvarsbudgetter, et stop for vores globale rejseri, og hvad jeg vil kalde et tilbageslag for globaliseringen af varer og handel på 30 år eller mere.

Verdens aktiemarkeder har taget et stort dyk i forbindelse med den russiske krise. Olie og gas er eksploderet i pris, og fokus er nu på logistikken, og hvor vi får de desværre stadig nødvendige leverancer fra. Specielt Europas sårbarhed indenfor energiområdet er stor, og derfor må man forvente drastiske skridt.

Og drastisk det er det, når man ser en overskrift om, at Tyskland overvejer at ændre sin beslutning om udfasning af atomkraft. Energipolitik og sikkerhedspolitik går hånd i hånd og omstillingen til vedvarende energi skal nu accelereres voldsomt. Det må forventes, at eventuelle rentestigninger er udskudt nogen tid endnu, og det er nødvendigt, at implikationerne af stigende el- og varmepriser kommer mere under kontrol. Heldigvis er foråret lige om hjørnet, og det kan reducere indvirkningerne.

Hvad skal man så investere i lige nu? Aktier kommer til at forblive volatile et stykke tid. Obligationer med positiv rente er derfor et godt sted at gemme sig lige nu. Alternativer som guld og krypto valutaer er også spændende muligheder.

Private Equity er mindre volatilt end børsnoterede aktier, og når man investerer en mindre del af sin frie kapital i denne aktivklasse, er man trods alt nogenlunde sikker. Hos MEGATREND INVEST er vi altid parate til at tage en diskussion og hjælpe med rådgivning, hvis du har interesse i at udnytte denne mulighed.

 Søren Rytoft, CSO, 28. februar 2022

Nøglen til den optimale investering. Fordeling af dine investeringer med henblik på at sprede risikoen.

Hvad er porteføljeallokering?

Porteføljeallokering betyder bare fordeling af dine investeringer med henblik på at sprede risikoen. Hvordan du præcis fordeler, er der ingen facitliste til, for vi taler om fremtiden, og der er alle argumenter lige gode. Det er også det, der er så fascinerende ved investeringer. Der er så meget, der kan få indflydelse og gribe ind fremover – både politisk og samfundsmæssigt. Vi kan tage udgangspunkt i visse erfaringer, og forventninger, men ikke alt kan forudses – tænk bare på Covid19, som kom bag på de fleste.

Sådan gør du

Ikke desto mindre er der stadig nogle tips og ideer til, hvordan man kan få fordelt midlerne på en fornuftig måde baseret på nogle grundlæggende ideer og forslag.

En generel betragtning er, at man anbefaler en fordeling af kontanter, obligationer, aktier, fast ejendom og en eller anden form for alternativ investering. Vi argumenterer selvfølgelig i MEGA for, at man i forhold til alternativ investering vælger vækstvirksomheder og unoterede aktier, men det kan også være andet.

Budskabet er bare, at man sørger for at fordele sine investeringer og er opmærksom på, at det på ingen måde er statisk. Der sker hele tiden noget, der ændrer billedet, og det skal man være opmærksom på. Så grundlæggende skal man sørge for at have en plan for investering af sine midler. Jeg synes jo forarbejdet er vigtigt. At lave selve investeringen tager ikke ret lang tid og er ikke det store problem. Hvilket afkast leder du efter? Vil du have 100% eller 2% i forrentning? Er du risikovillig eller ej? Det er hovedelementerne i de overvejelser, man skal gøre sig.

Har man ikke erfaring med det, kan det anbefales, at man gør brug af en uvildig rådgiver for at diskutere, hvordan skal investeringen sammensættes i forhold til den økonomi, man har. Det er simpelthen så komplekst, og det er jo din opsparing, der er tale om. Den skulle gerne blive ved med at være der.

Typisk vil man kunne vælge nogle obligationer (med positiv rente). Dernæst aktier i nogle af de helt store virksomheder som f.eks. Novo eller Mærsk – dem der også er der i morgen. Herefter kan man vælge områder ud, som man er særligt optaget af. Det vil være noget af det, du følger med i og derfor også har en viden om. Så har man en helt naturlig interesse i at se på det. Men hovedparten skal bestå af kontanter, obligationer og aktier.

Især bæredygtige virksomheder har manges interesse i øjeblikket.  Det er jo dem, der skal bringe samfundet videre, så de spiller en meget vigtig rolle og skal også indgå som et vigtig parameter i overvejelserne om, hvilke virksomheder, man skal investere i.

Fordeling af porteføljen

Jeg vil anbefale, at 5-10% ligger i obligationer og kontanter. Det er sikkert, stabilt og bliver stående. Man skal selvfølgelig forsøge at begrænse den negative rente, så lige nu er det nok ikke statsobligationer. Men selvom man skal betale, kan det nu ofte stadig betale sig.

Hvad angår aktier, er de lige nu en selvopfyldende profeti. Vi har set aktier svinge fra den ene til den anden side, også i forbindelse med Coronaens start, men jeg vil stadig anbefale, at størstedelen lægges her, dvs. 50-60% i aktier. Mit bud er, at der stadig er luft i aktiemarkedet, og jeg kan godt forestille mig, at aktier i den nærmest tid kan stige 5-10 %. Der sættes høje rekorder på mange indekser i øjeblikket.

Det efterlader 20-25%. Her kan du vælge noget fast ejendom (10-15%) og så noget alternativt, hvor vi i MEGA anbefaler at investere i danske vækstvirksomheder. Det betyder, at man får andel i både billige og tidlige investeringer. Når de er en smule billigere, betyder det jo også, at risikoen er større. Her er det, som tidligere nævnt, vigtigt at søge information og vejledning, så man har et grundlag for at træffe de rigtige beslutninger.

Med en sådan sammensætning har man noget i noterede papirer, der kan omsættes straks og andet i f.eks. unoterede aktier, som er meget værdistabilt, men mere langsigtet. Dog er det vigtigt igen at understrege, at det er meget forskelligt fra den ene til den anden, hvad der er det rigtige valg.

Risikovillighed

Er alternative investeringer for alle? Nej, ikke nødvendigvis. Hvis risikovilligheden er meget lav, skal man måske vælge noget mindre risikabelt. Men i forhold til de investorer, der opererer med store midler og har en høj risikovillighed, kan det også give mening at bruge en endnu højere andel på alternativ investering

Anbefalingerne her er dog primært for mindre investorer, og det er jo i øvrigt også her, at investeringsforeninger har sin berettigelse, hvis man ikke har tid til det selv. Man kan så via investeringsforeningerne vælge obligationer, aktier og lidt fast ejendom. Det er en udmærket portefølje, og man kan jo altid løbende justere, når man ser, hvordan investeringselementerne udvikler sig.

Jeg synes man skal se det som et regneark, hvor man hele tiden kan flytte rundt på indholdet. Det er jo sådan set også på den måde, de professionelle griber det an. De laver scenarier og fremskrivninger for at se påvirkningen af porteføljen, når de enkelte elementer ændrer sig.

Hvis man er 25 og begynder at spare op til sin pension, er investeringshorisonten lang i modsætning til, hvis man er 60 og måske skal spare op til pension og bruge dem om få år. Det påvirker i høj grad også risikoviljen.

Inflationens indvirkning på din investering

Vi har jo i mange år haft lavinflation, og der har derfor ikke været talt så meget om inflationssvingninger. I forbindelse med alle vores lukninger i det sidste års tid, og det der er sket i relation til Covid og hændelser som blokering i Suez og lukninger i Kinas havne, er der kommet lidt uro i logistikkæden med hensyn til transport af varer til USA og Europa. Det har skabt en vis grad af inflation.

Priserne på containertransport er steget kraftigt. Det vil virksomhederne ikke betale, og så bliver det jo lagt over på forbrugerne, og dermed får vi prisstigninger. Vi har set ret pæne inflationstal både i Europa og USA. Diskussionen er så, om det er vedvarende eller forbigående. Jeg hælder mest til den holdning, at det er forbigående, så jeg ville ikke gå ”i negativ” lige nu, og heller ikke være nervøs for at købe aktier på nuværende tidspunkt. Der er ingen grund til at se inflationsspøgelser. Jeg tror stadig, der er lidt luft, og at vi kan forvente at se stigninger på aktier langt inde i 2022, fordi renterne fortsat vil forblive lave.

Mere information om alternativ investering

Er du interesseret i alternative investeringer, er der mange muligheder – fra kryptovalutaer til råvarer, unoterede aktier eller ejendomme. Det er stort spektrum. Men igen er det meget interessebaseret, og afhængig af, hvad du har indsigt i og interesse for. Kontakt os for mere information på tlf. 30511042 eller sr@mega.as.

Søren Rytoft, CSO, MEGATREND INVEST

www.mega.as

Hvad er forskellen på at investere i Danmark og i USA?

Værdiansættelse

Vækstselskaber har i sagens natur forskellige værdiansættelser, og det er der mange grunde til. Der indgår nemlig masser af parametre, når man skal værdiansætte et selskab. Et par af disse parametre er helt indlysende. Der skal naturligvis tages højde for, hvilket udviklingsstadie, virksomheden befinder sig på, og hvor nemt det vil være at skalere produktet eller servicen. Men man er også i høj grad nødt til at vurdere det team, der skal bringe virksomheden videre. Dertil kommer de mange andre forhold, der skal vurderes, for at man kan danne sig et billede af potentialet for virksomheden, og det gælder uanset, hvilket stadie den befinder sig i. For værdiansættelsen er et af de vigtigste nøgletal for investorerne.

Forskel på værdiansættelse i Danmark og i udlandet

Er der forskel på værdiansættelsen i forhold til, om den sker i Danmark, Europa eller i USA? Ja, det er der i høj grad! Umiddelbart vil man jo antage, at de forskellige værdiansættelsesmodeller er fuldstændig ens, hvad enten man anvender dem i Danmark eller et hvilken som helst andet sted på jorden, for modellen er jo den samme.

Men når der alligevel er en forskel, skyldes det de subjektive parametre, der også indgår i værdiansættelsen. Man kan jo spørge sig selv, om VC´er og investorer i f.eks. USA er mindre pessimistiske end i Danmark – hvad med risikovilligheden?

Investering i USA

På baggrund af mine mange års erfaring fra investeringsbranchen i USA, vil jeg umiddelbart mene, at det er en kombination af flere forskellige faktorer. Det er en kendsgerning, at risikovilligheden og adgangen til kapital er meget stor i USA. Det skaber en større konkurrence imellem VC-selskaberne og fører til højere værdiansættelser. Det er jo lidt som en auktion eller som udgangspunktet for den almindelig prisdannelse. Når der er stor efterspørgsel efter en vare, eller i dette tilfælde et selskab med et vurderet højt potentiale, så stiger prisen.

Desværre er der ikke så mange tilgængelige tal for Europa for 2021, men Pitchbook har netop offentliggjort, hvor mange penge, der blev investeret i vækstvirksomheder i USA. Venture selskaber rejste i 2021 USD 330 milliarder, og det svarer til næsten dobbelt så meget som i 2020. Af dette beløb tog investorer som SWF, PE-selskaber, hedgefonde og corporate ventures 77% af den samlede værdi. Early stage venture fonde rejste USD 80 milliarder i 2021, og også her er der tale om næsten en fordobling i forhold til 2020. Alt tyder på, at både tilgængeligheden af likvide midler og risikovilligheden til at investere dem er til stede i USA.

Investering i Danmark

Jeg har ikke kunnet finde sammenlignelige tal fra Europa, men det er min klare opfattelse, at interessen for unoterede aktier er mere moden ude vestpå, end den er i Danmark.

I Danmark er der en løbende diskussion og et stærkt ønske om at bevare lovende danske vækstselskaber i Danmark, men for at forstå forskellen på Danmark og USA, er man nødt til at se på det område, hvor de allerstørste likvide midler findes, og det er blandt andet i danske pensionskasser og virksomhedsfonde.

Der er ingen tvivl om, at pensionskasser og virksomhedsfonde allerede har set muligheden i at investere tidligt, og dermed tage en kontrolleret risiko i jagten på den nye succesvirksomhed. Hvem vil ikke gerne finde en ny Just Eat, Pleo eller tilsvarende og investere i dem på den lange rejse frem til en mulig børsnotering?

Men måske skal der investeres ind på et endnu tidligere stadie i virksomheden, så de ikke når at forsvinde. Vilkårene for mindre virksomheder er udmærkede i Danmark. Det er nemt at starte op, men måske har nye virksomheder brug for en håndsrækning tidligere i forløbet, hvis vi vil fastholde dem i Danmark. Men det kræver en større investeringsvilje fra alle sider.

Hos MEGATREND INVEST mærker vi den øgede konkurrence i vores søgning efter selskaber, vi kan investere i. Lige nu har vi dg kig på flere forskellige og interessante muligheder, så hold øje med nye investeringsmuligheder fra MEGA i den næste tid. 

Søren Rytoft, CSO, MEGATREND INVEST

Februar 2022