Spørgsmålet er ikke umiddelbart let at svare på. De sidste par måneder har nemlig stadig været præget af stor usikkerhed om økonomien, mulig recession og de fortsat stærkt stigende priser. Men i løbet af de sidste par uger er holdningen imidlertid skiftet lidt. Det er den, fordi nogle af de største usikkerhedsfaktorer nu ser ud til at være blevet reduceret. Men er det så forkert at tro, at det nu er vejen tilbage til den verden, vi havde for 12 måneder siden? Det mener jeg bestemt.  Her er en række af de seneste tendenser.

Inflationen

Inflationen har muligvis toppet, og visse råvarer som gas, tømmer, korn og benzin er kommet ned i pris set i forhold til de høje niveauer, vi oplevede i august og september. Der er stadig en lang vej tilbage, og jeg tror ikke, at inflationen vil nærme sig Centralbankernes mål på 2% før engang i 2025. I mellemtiden er der rigtig mange mennesker, der har svært ved at få enderne til at mødes.

Et eksempel er, at mange hjælpeorganisationer oplever et stort antal ansøgere til julehjælp – en god indikator for, hvordan et samfund generelt har det. Industriproduktionen i EU er stadig på et højt niveau, men antallet af virksomheder, der oplever mangel på levering af komponenter er stigende. Det må forventes, at industriproduktionen falder henover de næste måneder, og at arbejdsløsheden vil stige.

Folketingsvalget

Valget i Danmark er afgjort, og der er fuld gang i regeringsforhandlingerne. Der spekuleres i flere både mindretals- og flertals konstellationer rundt omkring Socialdemokratiet. Hvis det ender med en bredere regering, mener jeg ikke, at det vil skabe uro.

 USA midtvejsvalg

 Midtvejsvalget i USA er nu endelig færdigoptalt. Republikanerne overtager flertallet i Kongressen fra Demokraterne, og Demokraterne bevarer deres snævre flertal i Senatet. USA er virkelig et land polariseret af to lejre, der ikke synes godt om hinanden. Det er bestemt ikke nogen nem opgave for Biden at forsøge at få de to grupper af Republikanere og Demokrater til at arbejde med hinanden for at løse de store opgaver, USA står overfor.

Fast ejendom

Hvis man ønsker at købe et hus eller en lejlighed i Danmark har man oplevet, at renterne er steget betydeligt. Efter at have været et rundt nul i lang tid, skal man nu optage lån i en 5% obligation. Det er sidenhen kommet lidt ned igen, men boligpriser vil falde på grund af de højere udgifter til finansiering.

Generelt er penge blevet dyrere. Det har vi bestemt også oplevet hos investorerne til unoterede aktier. Der er mange danske vækstvirksomheder, der af denne grund må gentænke deres ekspansionsplaner, fordi de mangler likviditet. Det betyder igen, at prisen på de enkelte selskaber er reduceret, så hvis man er parat til at investere i denne aktivklasse, er tidspunktet velvalgt.   

Jeg er forsigtig positiv i forhold til, at vi i løbet af de næste 12 måneder ser yderligere reduktioner i inflationen og dermed i energi- og fødevarepriser.

Når det er sagt, skal der ikke meget til, før usikkerheden er tilbage. Hvis krigen i Ukraine eskalerer, og Covid fortsætter med at true vareforsyningen fra Kina, kan vi hurtigt være tilbage i den samme usikkerhed, som vi så i løbet af sommeren. Ikke desto mindre er der lidt mere grund til optimisme nu.

I 2022 har det ikke været et let år for iværksætteriet i Danmark. Inflation, krig og usikkerhed har præget og sat sit aftryk på de finansielle markeder. Det betyder, at den risikovillige kapital begrænses. 

I oktober skrev vi en artikel med et par ønsker til en kommende regering, og dér hvor vi står lige nu, kan vi kun endnu engang opfordre til, at man fra politikernes side husker de problemstillinger vedrørende iværksætteri, som vi bragte op. Du kan læse den oprindelige artikel her, men du får lige en kort opsummering af de 3 punkter:

 1. Tiltrækning af arbejdskraft

Industrien har behov for mere arbejdskraft for at sikre, at de mange ledige jobs bliver besat. Derfor er det vigtigt, at vi giver kvalificeret udenlandsk arbejdskraft adgang til og mulighed for at være med til at besætte de mange ledige jobs.

2. Mere attraktive investeringsmuligheder

Fordelagtige investeringsmuligheder skal ikke være forbeholdt store etablerede virksomheder. Selvom risikoen ved at investere i små opstartsvirksomheder er højere, er der stadig behov for at hjælpe fremtidens små virksomheder på vej med muligheder, der gør det finansielt attraktivt at starte virksomhed. Forhindringer skal fjernes, og en af dem er den ugunstige beskatning i forbindelse med syndikering.

3. Pensionskasser og iværksætter/vækstvirksomheder

Pensionskassernes investeringer i danske virksomheder afspejler ikke det danske erhvervsliv, for de har stort set ingen fokus på den danske vækstbørs, hvor der mangler likviditet. Med en specifik investeringsandel afsat til disse virksomheder, ville det i højere grad afspejle samfundets erhvervsmæssige sammensætning. Men det er ressourcetungt på grund af de eksisterende regler, og det kan kun ændres ved større bevågenhed og aktiv indsats fra politisk side.

 Politisk stabilitet

Iværksættermiljøet har behov for ændringer, der er stabile og holder i en årrække. Med et snævert rødt eller blåt regeringssamarbejde er der risiko for en yo-yo politik, så tiltag bliver ændret frem og tilbage. En beslutning hen over midten må forventes at være mere stabil og langsigtet.

I forhold til iværksætteri har vi heller ikke gjort det nemmere med endnu flere partier i Folketinget og en efterhånden meget fragmenteret blå blok. Det betyder nemlig, at der er så mange politiske hensyn at tage, at der er fare for, at eventuelle tiltag bliver forfladiget og reduceret til laveste fællesnævner. Det er derfor vigtigt at få det med i regeringsgrundlaget nu, og det kan vi kun med en regering hen over midten.

Hvad er løsningen?

Der er behov for politisk handling, og derfor vil vi foreslå følgende i forhold til de 3 punkter:

1. Tiltrækning af arbejdskraft

Vi er nødt til at få fjernet de forhindringer, der blokerer for tiltrækning af den kvalificerede arbejdskraft. Det betyder også, at vi bør have mindre bureaukrati.

2. Mere attraktive investeringsmuligheder

En af de største forhindringer i forhold til investering i små opstartsvirksomheder er syndikeringsreglen. Vi anbefaler, at den fjernes helt.

3. Pensionskasser og iværksætter/vækstvirksomheder

Tving pensionskasserne til at investere i iværksætteri via vækstbørsen, men det er nødvendigt samtidig at fjerne bureaukrati i forbindelse med investeringen.

Lad os håbe, at den kommende regering har den rette konstellation og holdning, så den kan hjælpe med at opfylde iværksætternes ønsker, for det vil gavne os alle.

Steen Egsdal, CEO MEGATREND INVEST

November 2022

Med et folketingsvalg om få uger er tiden inde til at overveje, hvilke krav og forventninger vi har til vores politikere og den kommende regering. Vi har taget iværksætterbrillerne på og ser på, hvad der står på ønskelisten hos de fleste små opstartsvirksomheder – dem som skal være fremtidens succesfirmaer.   

Tiltrækning af arbejdskraft

Valgtemaerne i forbindelse med et kommende folketingsvalg er mange, og klimaproblematikken, gas/elpriser og inflation fylder meget, men der er også et andet tema, der optager alle. Vi mangler arbejdskraft.

Men vi vil helst undgå udenlandsk arbejdskraft, for udlændingedebatten raser stadig, og set fra iværksætterens side er det en voldsom problematik. Vi har simpelthen brug for den udenlandske arbejdskraft, hvis vi skal sikre, at tilstrækkeligt mange jobs bliver besat, for industrien skriger på arbejdskraft. Det nytter ikke noget med denne frygt for fremmede. Vi må lægge det fremmedfjendtlige på hylden, og det er vigtigt, at politikerne skal gå foran.

Attraktive investeringsmuligheder

Et andet område som politikerne burde have mere fokus på, er investeringsmuligheder i iværksættermiljøet. Det er her fremtidens arbejdspladser kommer fra, hvis disse firmaer vel at mærke får den støtte, de har brug for fra begyndelsen. Derfor er fordelagtige investerings-muligheder afgørende.

Risikoen ved at investere i iværksættervirksomheder er naturligvis generelt højere end i større etablerede virksomheder. Derfor kunne et muligt tiltag også være f.eks., at man fra politisk side gør det skattemæssigt attraktivt for investorer at sætte penge i disse virksomheder. Det kunne både være i form af fradrag på tab på investering, og det kunne være ved at fjerne nogle af de forhindringer, der er i forhold til syndikerede investeringer. Med syndikering mener vi, at flere investorer går sammen og deles om en investering. Det giver ikke bare mulighed for at reducere risikoen, men også at sprede den på flere forskellige.

I dag er der en begrænsning af deltagerantal i disse syndikerede investeringer således, at hvis mere end 7 går sammen, fører det til en ugunstig beskatning, fordi man bliver beskattet via lagerbeskatningsprincippet*. Man kunne tiltrække langt flere investeringsmidler ved helt at fjerne denne begrænsning af antal.

Smidigere kapitalrejsning ved børsnotering

En tredje ting der begrænser de små opstartsvirksomheder, er adgang til kapital, der kan rejses via børsnotering. Når det går godt, og virksomheden arbejder mod en børsnotering, ender det ofte med, at det foregår via udlandet. Vores naboland Sverige er et meget godt eksempel blandt mange. Her er antallet af virksomheder, der lader sig børsnotere langt større end i Danmark, fordi mulighederne for små opstartsvirksomheder simpelthen er langt mere favorable.

Når det forholder sig anderledes i Danmark, er det, fordi der ikke er penge nok i det danske vækstbørsmiljø til trods for, at den gennemsnitlige børsudvikling for de små virksomheder faktisk har vist sig at være langt bedre end i de store.

Pensionskasser har meget lille eller ingen fokus på de små vækstvirksomheder, som ofte bliver set som tidskrævende og ressourcetungt. Måske burde der stilles krav om, at pensionskasserne afsætter en specifik investeringsandel til vækstvirksomhederne, og dermed også afspejler det danske erhvervslivs potentiale. Det ville desuden give god mening at forsøge at skabe mulighed for større samarbejde indbyrdes imellem de forskellige pensionskasser, så der også her bliver mulighed for både at reducere arbejdsbyrden og investeringsrisikoen. Men problematikken har desværre slet ikke politikernes bevågenhed i hverken det ene eller det andet parti.

Fremtidens arbejdspladser er hos disse iværksættere, og derfor skal miljøet for dem også være godt. Skal man fra politisk side igennem forskellige organisationer støtte disse firmaer, er man nødt til at stille krav om, hvordan de bevilgede midler forvaltes og samtidig anerkende, at de bruges på vækst snarere end på kun at skabe hurtige økonomiske resultater.

Vi har i årevis talt om problemstillingen med at få unge nyuddannede på arbejdsmarkedet og give dem et godt fundament, fordi det er dem, der skal bringe erhvervslivet videre. Det samme gælder de små vækstvirksomheder. De har også brug for en rimelig platform og muligheder, for det er dem der skaber Danmarks kommende arbejdspladser og bidrager til innovation og vækst. Det er ikke bare i iværksætternes interesse. Det gavner Danmark.

 Steen Egsdal, CEO, MEGATREND INVEST, oktober 2022

*Lagerbeskatningsprincippet

For kun en måned siden skrev jeg et indlæg om de store forandringer, verden går igennem lige nu. Men store ændringer har også kendetegnet september, så her er en fortsættelse med et overblik over det, der er sket i den sidste måned.

Hjælpepakker

I mange europæiske lande er der nu vedtaget forskellige hjælpepakker, der skal gøre det muligt for både virksomheder og familier med en trængt økonomi, at komme bedre igennem vinteren. Det betyder, at der er blevet gennemført en vinterpakke med en række tiltag. Der er lagt loft over huslejestigninger, elafgiften er blevet nedsat i foreløbig 6 måneder, og det er blevet muligt at udsætte betalingen af energiregninger igennem tilbud om lån. Samtidig skal vi alle gøre en indsat for at spare på energien. Om det tilsammen muliggør, at de økonomiske ender kan nå hinanden i trængte familier, må vi afvente at se. Andre lande har indført større og dyrere økonomiske pakker.

Priserne på strøm

I EU benyttes en særlig måde at fastsætte strømprisen på. Systemet bygger på, at strømprisen fastsættes efter den dyreste, nødvendige enhed, der skal anvendes for at sikre efterspørgslen. Det betyder, at selv hvis prisen på vindenergi er relativt lav, vil den samlede pris blive bestemt at den dyre pris på f.eks. gas.  Det er ofte et fossilfyret kraftværk, der måske anvender dyr gas til at producere strøm med, og derved bliver al strøm, der handles på et specifikt tidspunkt, fastsat til den høje pris. Den bæredygtige strøm fra vindmøller, der produceres langt billigere, bliver derfor også afregnet til den høje pris til stor glæde for vindmølleejerne. Det understreger, at en fortsat udbygning af vedvarende energi er nødvendigt, men at der også skal tænkes i en løsning på de dage, hvor solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Der er behov for et fundament af vedvarende energi, der kan produceres alle dage og derigennem danne en fast basis for strømforsyningen.

Renter og inflation

Renterne er steget betydeligt i den sidste måned. Det betyder, at realkreditten står overfor at skulle åbne 6% 30-årige lån. I februar måned blev der til sammenligning udstedt lån i et tilsvarende 1% lån. Aktierne er faldet over en bred kam, og selv porteføljer med lav risiko er blevet mindre værd. Heller ikke guld duer længere, og det har ellers været den sikre havn.

Inflation og krig er normalt en oplagt anledning til at se stigende priser på guld. Netop det skete også i marts måned, hvor prisen steg, som den skulle. Sidenhen har den amerikanske centralbank FED løftet renten ganske aggressivt, hvilket har resulteret i en rekordstærk US dollar. Det påvirker værdien af guld, og derfor ser vi nu, at prisen falder.

Råvarer

Råvarer som korn, tømmer, jern og gas er alle faldet betydeligt i pris siden toppen i marts. Det indikerer, at vi bevæger os henimod en reduktion af inflationen, men der er stadig langt igen. Det kan tage flere år, inden inflationen igen er tilbage på 2%.

På trods af de faldende priser, har flere EU-lande store problemer med at få fyldt gaslagrene op, inden vinteren kommer. Italien er et eksempel på det. Landet har meget lidt bæredygtig produktion af energi og er derfor meget afhængig af gas import.

For nylig vandt det højreorienterede parti Italiens Brødre valget, og mange holder nu vejret for at se, om partiets leder Giorgia Meloni kan finde på at gå direkte til Rusland for at forhandle gasleveringer. Den kommende tid bliver derfor afgørende for, om EU´s fælles holdning overfor Rusland kan risikere at blive sat på prøve.

Hvad kan vi forvente?

En forventet konklusion må være, at regeringerne i EU udviser parathed til at hjælpe deres befolkning imod inflation og energipriser. Det er positivt og så alligevel ikke, for indgreb i den frie prisdannelse er normalt aldrig en god vej. Renterne vil fortsætte med at stige, og der kommer flere renteforøgelser fra FED og den Europæiske Centralbank i de kommende måneder. Forsyningssikkerheden af strøm og varme bliver heftigt diskuteret i mange lande, og Danmark er ingen undtagelse. En vinter med milde temperaturer og masser af blæst vil derfor være et ønske scenarie for Danmark.

Langtidsprognoser for vinteren tager udgangspunkt i gennemsnitlige temperaturer, men man kan ikke bygge en konklusion på vejrforudsigelser. Inflationen må forventes at ville toppe i de kommende måneder, men der er stadigt lang vej, før en normalisering er realistisk.

Søren Rytoft, CSO, MEGATREND INVEST, oktober 2022

Investeringssituationen lige nu vækker bekymring hos mange. De faldende aktier, stigende renter og muligheden for stagnerende økonomisk vækst har sat alarmklokkerne i gang hos investorerne. Derfor skal man som investor forsøge at finde de muligheder, der stadig findes på investeringsområdet – dem som bliver mindst påvirket af det ustabile marked.

Ny EU-regulering kræver hurtig løsning på hospitalerne

En af disse muligheder er den danske vækstvirksomhed Caretag. Hvorfor er denne virksomhed bedre i det nuværende markedsscenarie? Det er den, fordi den er regulatorisk drevet. Sporing af hospitalsinstrumenter er nu blevet et lovkrav, og det betyder, at hospitaler og sterilcentraler fremover har pligt til at registrere, hvad deres instrumenter er blevet anvendt til. Det sker ifølge den nye EU-regulering, Medical Device Regulation (MDR). Det betyder, at i løbet af de næste tre år skal hospitaler i EU-landene indføre software og læsere, der kan logge al brug. Behovet for en automatisering af denne proces er derfor akut, og mere end 5000 hospitaler i Europa vil være omfattet af det nye lovkrav.

Caretag har en software løsning, der i kombination med RFID-teknologi gør netop dette muligt. Løsningen fungerer på alle instrumenter uanset leverandør. 

Reguleringen blev annonceret i april 2017, og MEGATREND INVEST investerede første gang i Caretag ApS i begyndelsen af 2019. EU-lovgivningen omkring sporbarhed på kirurgiske instrumenter blev endeligt vedtaget i EU tilbage i maj 2021, hvilket betyder, at denne investering nu er regulatorisk drevet.

Den nye lovgivning ændrer forudsætningerne for hospitaler og sterilcentraler, der nu skal kunne redegøre præcis for, hvad og hvornår hvert enkelt kirurgisk instrument har været anvendt. Det kan måske lyde som en enkel opgave, men Rigshospitalet alene har mere end 1 million instrumenter, der er omfattet af forordningen, og det er ikke et stort hospital i EU-regi. Uden automatiseret information om, hvornår instrumenterne skal repareres og udskiftes, udfordres sikkerheden, og højt kvalificeret sygehuspersonale bruger tid på kontrolprocessen. Det åbner op for potentielle klage- og retssager.

Med andre ord så er sporingen af kirurgiske instrumenter ikke længere nice-to-have, men i høj grad blevet et need-to-have.

Investering i Caretag

Caretag har netop påbegyndt sin mezzanin kapitalrejsning, hvor du har muligheden for at investere i en spændende deep-tech virksomhed. Der skal rejses kr. 15 millioner, og indtil nu er der givet tilsagn for kr. 8,25 millioner fra både nye og eksisterende investorer. Caretag er værdiansat til kr. 35,5 millioner. Den nye kapital skal anvendes til indkøb af industrirobotter, softwareudvikling og yderligere markedsføring af løsningen.

Teknikken bygger på software og en komplet tracking-løsning, der gør hospitaler i stand til altid at kunne spore alle operationsinstrumenter via en RFID-tag påsat hvert instrument ved hjælp af en patenteret robot. Resultatet er, at instrumenterne kan gennemgå steriliseringsprocessen flere hundrede gange. Løsningen omfatter et komplet set-up med administrationsmodul og RFID læser, software og skannerudstyr. Ved hjælp af den avancerede software kombineret med skanneren, er det muligt at foretage bulk optælling af instrumenter og monitorere behov for servicering og/eller udskiftning baseret på anbefalet antal brug af instrumentet. Det øger ikke bare sikkerheden på hospitalerne, men kan også medvirke til store tidsbesparelser, der igen vil betyde store økonomiske besparelser.

Caretag har flere patenter på de afgørende dele af teknikken. Det bedste er at systemet kan anvendes på instrumenter fra alle producenter. Flere selskaber og producenter arbejder på at finde en løsning, men ingen har et system så fleksibelt som Caretag.

Alle hospitaler i EU skal senest i 2024 kunne spore alle deres kirurgiske instrumenter. Hospitaler skal finde en løsning inden da og det er her Caretag kan få en enorm vækst.

Du har nu mulighed for at investere i en dansk udviklet medicinsk/digital løsning i topklasse. 

 Læs mere om Caretag