Forfatter: Anne Nedergaard

Er forandringerne blevet til forbedringer?

Er forandringerne blevet til forbedringer?

Spørgsmålet er ikke umiddelbart let at svare på. De sidste par måneder har nemlig stadig været præget af stor usikkerhed om økonomien, mulig recession og de fortsat stærkt stigende priser. Men i løbet af de sidste par uger er holdningen imidlertid skiftet lidt. Det er den, fordi nogle af de største usikkerhedsfaktorer nu ser ud til at være blevet reduceret. Men er det så forkert at tro, at det nu er vejen tilbage til den verden, vi havde for 12 måneder siden? Det mener jeg bestemt.  Her er en række af de seneste tendenser.

Inflationen

Inflationen har muligvis toppet, og visse råvarer som gas, tømmer, korn og benzin er kommet ned i pris set i forhold til de høje niveauer, vi oplevede i august og september. Der er stadig en lang vej tilbage, og jeg tror ikke, at inflationen vil nærme sig Centralbankernes mål på 2% før engang i 2025. I mellemtiden er der rigtig mange mennesker, der har svært ved at få enderne til at mødes.

Et eksempel er, at mange hjælpeorganisationer oplever et stort antal ansøgere til julehjælp – en god indikator for, hvordan et samfund generelt har det. Industriproduktionen i EU er stadig på et højt niveau, men antallet af virksomheder, der oplever mangel på levering af komponenter er stigende. Det må forventes, at industriproduktionen falder henover de næste måneder, og at arbejdsløsheden vil stige.

Folketingsvalget

Valget i Danmark er afgjort, og der er fuld gang i regeringsforhandlingerne. Der spekuleres i flere både mindretals- og flertals konstellationer rundt omkring Socialdemokratiet. Hvis det ender med en bredere regering, mener jeg ikke, at det vil skabe uro.

 USA midtvejsvalg

 Midtvejsvalget i USA er nu endelig færdigoptalt. Republikanerne overtager flertallet i Kongressen fra Demokraterne, og Demokraterne bevarer deres snævre flertal i Senatet. USA er virkelig et land polariseret af to lejre, der ikke synes godt om hinanden. Det er bestemt ikke nogen nem opgave for Biden at forsøge at få de to grupper af Republikanere og Demokrater til at arbejde med hinanden for at løse de store opgaver, USA står overfor.

Fast ejendom

Hvis man ønsker at købe et hus eller en lejlighed i Danmark har man oplevet, at renterne er steget betydeligt. Efter at have været et rundt nul i lang tid, skal man nu optage lån i en 5% obligation. Det er sidenhen kommet lidt ned igen, men boligpriser vil falde på grund af de højere udgifter til finansiering.

Generelt er penge blevet dyrere. Det har vi bestemt også oplevet hos investorerne til unoterede aktier. Der er mange danske vækstvirksomheder, der af denne grund må gentænke deres ekspansionsplaner, fordi de mangler likviditet. Det betyder igen, at prisen på de enkelte selskaber er reduceret, så hvis man er parat til at investere i denne aktivklasse, er tidspunktet velvalgt.   

Jeg er forsigtig positiv i forhold til, at vi i løbet af de næste 12 måneder ser yderligere reduktioner i inflationen og dermed i energi- og fødevarepriser.

Når det er sagt, skal der ikke meget til, før usikkerheden er tilbage. Hvis krigen i Ukraine eskalerer, og Covid fortsætter med at true vareforsyningen fra Kina, kan vi hurtigt være tilbage i den samme usikkerhed, som vi så i løbet af sommeren. Ikke desto mindre er der lidt mere grund til optimisme nu.

 

Læs videre

Husk iværksætterne efter valget

Husk iværksætterne efter valget.

Iværksætteri: 3 forslag til en kommende regering.

I 2022 har det ikke været et let år for iværksætteriet i Danmark. Inflation, krig og usikkerhed har præget og sat sit aftryk på de finansielle markeder. Det betyder, at den risikovillige kapital begrænses. 

I oktober skrev vi en artikel med et par ønsker til en kommende regering, og dér hvor vi står lige nu, kan vi kun endnu engang opfordre til, at man fra politikernes side husker de problemstillinger vedrørende iværksætteri, som vi bragte op. Du kan læse den oprindelige artikel her, men du får lige en kort opsummering af de 3 punkter:

 1. Tiltrækning af arbejdskraft

Industrien har behov for mere arbejdskraft for at sikre, at de mange ledige jobs bliver besat. Derfor er det vigtigt, at vi giver kvalificeret udenlandsk arbejdskraft adgang til og mulighed for at være med til at besætte de mange ledige jobs.

2. Mere attraktive investeringsmuligheder

Fordelagtige investeringsmuligheder skal ikke være forbeholdt store etablerede virksomheder. Selvom risikoen ved at investere i små opstartsvirksomheder er højere, er der stadig behov for at hjælpe fremtidens små virksomheder på vej med muligheder, der gør det finansielt attraktivt at starte virksomhed. Forhindringer skal fjernes, og en af dem er den ugunstige beskatning i forbindelse med syndikering.

3. Pensionskasser og iværksætter/vækstvirksomheder

Pensionskassernes investeringer i danske virksomheder afspejler ikke det danske erhvervsliv, for de har stort set ingen fokus på den danske vækstbørs, hvor der mangler likviditet. Med en specifik investeringsandel afsat til disse virksomheder, ville det i højere grad afspejle samfundets erhvervsmæssige sammensætning. Men det er ressourcetungt på grund af de eksisterende regler, og det kan kun ændres ved større bevågenhed og aktiv indsats fra politisk side.

 Politisk stabilitet

Iværksættermiljøet har behov for ændringer, der er stabile og holder i en årrække. Med et snævert rødt eller blåt regeringssamarbejde er der risiko for en yo-yo politik, så tiltag bliver ændret frem og tilbage. En beslutning hen over midten må forventes at være mere stabil og langsigtet.

I forhold til iværksætteri har vi heller ikke gjort det nemmere med endnu flere partier i Folketinget og en efterhånden meget fragmenteret blå blok. Det betyder nemlig, at der er så mange politiske hensyn at tage, at der er fare for, at eventuelle tiltag bliver forfladiget og reduceret til laveste fællesnævner. Det er derfor vigtigt at få det med i regeringsgrundlaget nu, og det kan vi kun med en regering hen over midten.

Hvad er løsningen?

Der er behov for politisk handling, og derfor vil vi foreslå følgende i forhold til de 3 punkter:

1. Tiltrækning af arbejdskraft

Vi er nødt til at få fjernet de forhindringer, der blokerer for tiltrækning af den kvalificerede arbejdskraft. Det betyder også, at vi bør have mindre bureaukrati.

2. Mere attraktive investeringsmuligheder

En af de største forhindringer i forhold til investering i små opstartsvirksomheder er syndikeringsreglen. Vi anbefaler, at den fjernes helt.

3. Pensionskasser og iværksætter/vækstvirksomheder

Tving pensionskasserne til at investere i iværksætteri via vækstbørsen, men det er nødvendigt samtidig at fjerne bureaukrati i forbindelse med investeringen.

Lad os håbe, at den kommende regering har den rette konstellation og holdning, så den kan hjælpe med at opfylde iværksætternes ønsker, for det vil gavne os alle.

 

Steen Egsdal, CEO MEGATREND INVEST

November 2022

Læs videre

Megatrends – Industry 4.0

Megatrends – Industry 4.0.

Forretning baseret på 9 megatrends.

I MEGATREND INVEST driver vi forretning baseret på 9 overordnede megatrends. Disse trends er vores bud på de mest interessante og overordnede tendenser, som vi mener vil præge samfundets udvikling fremover. Samtidig er de et godt udgangspunkt for udvikling af produkter og løsninger hos startup og vækstvirksomheder, og repræsenterer derfor gode investeringsmuligheder. Se alle trends.

Denne gang ser vi nærmere på Industry 4.0. Alt kan efterhånden forbindes og er ofte cloud baseret. Vi ser cyber fysiske systemer og stadig mindre og kraftigere elektronik forsynet med sensorer med mulighed for at transmittere data trådløst. De mange nye muligheder åbner op for, at man kan agere hurtigere end nogensinde på markedets behov. Industry 4.0 omfatter bl.a. områder som 3D printing, nano engineering, smart factory og solution-as-a-service, som gør det muligt at tilbyde individuelle skræddersyede løsninger.

Baggrunden for Industry 4.0

En af de mest omfattende og skelsættende tendenser i dag er Industry 4.0. For de fleste er det blot et buzzword, men hvad er Industry 4.0 egentlig i en enkel version? For at forklare Industry 4.0 er man nødt til at gå tilbage og forstå Industry 1, 2 og 3.

Industry 1.0 fandt sted i sidste halvdel af 1700-tallet, hvor man begyndte at bevæge sig fra udpræget landbrug til etablering af de første fabrikker. Det blev muliggjort af bl.a. opfindelsen af dampmaskinen, den begyndende mekanisering og starten på produktion af jern, minedrift og anvendelsen af maskiner.

Ca. 100 år senere opstår Industry 2.0 med opfindelsen af elektricitet og større fabrikker med samlebånd og mulighed for masseproduktion. Opfindelsen af biler og af jernbanen gør det muligt at udveksle varer globalt, og vi ser den første urbanisering, hvor mange mennesker flytter fra land til by for at udnytte de nye muligheder.

I 1970´erne opstår Industry 3.0 med opfindelsen af computeren, netværk og automatisering og programmeringsmuligheder, som udvikler sig og ændrer verden radikalt med implementering af IT, brug af elektroniske devices og digitalisering på alle områder – i både kommunikation og i forbindelse med industriproduktion. 

Hvad er Industry 4.0

Begrebet eller konceptet Industry 4.0 opstår for ca. 10 år siden. Den fysiske og digitale verden begynder nu at blive koblet sammen, automatiseringsgraden bliver endnu højere, og personalisering og individualisering af produkter er blandt de nye tendenser. Store informationsmængder baseret på big data forbindes og udveksles intelligent imellem mennesker, processer og services m.m. Den teknologiske udvikling har nu ved hjælp af kunstig intelligens og digital sammenkobling gjort det muligt at koble den fysiske, digitale og biologiske verden sammen. Det påvirker både teknologi, industri og vores sociale adfærdsmønstre via en række nye muligheder.

Den traditionelle produktion og hidtidige praksis automatiseres nu bl.a. via smart technology, maskine-til-maskine kommunikation og internet of things (IoT). Det gør det muligt at automatisere i endnu højere grad, og mere intelligente opgaver overtages af maskiner uden menneskelig indblanding via brug af robotter og robotteknologi. Men allervigtigst er det, at Industry 4.0 er kendetegnet af en interconnectivity, der frem for alt forenkler og forbedrer vores tilværelse.

Industry 4.0 tager udgangspunkt i en række teknologier. Her er et par enkelte eksempler på nogle af dem med udgangspunkt i links til relevante artikler.

  • Internet of Things (IoT)
    • Her kan du læse mere om Internet of Things på Dansk Industris hjemmeside
  • 3D printing
    • Hvad er 3d printing. Læs mere her i artiklen på I-Scoops hjemmeside
  • Logistics 4.0 og optimering af forsyningskæder
    • På I-Scoops hjemmeside kan du få en uddybning af Logistics 4.0 og forsyningskæder

Eksempel på en af MEGA´s egne investeringscases

Vores investeringscase Caretag er et eksempel på avanceret robotteknologi. De tilbyder en komplet tracking løsning med RFID-tags, der sættes på hospitalsinstrumenter ved hjælp af en patenteret robot.

Læs mere om Caretag

Du kan se hele vores portefølje af investeringer indenfor de 9 megatrends på vores hjemmeside .

  

Ulrik Falkenstrøm, COO, MEGATREND INVEST, Oktober 2022

Læs videre

Iværksætternes ønsker til det kommende valg

Iværksætternes ønsker til det kommende valg.

Det ønsker iværksætterne.

Med et folketingsvalg om få uger er tiden inde til at overveje, hvilke krav og forventninger vi har til vores politikere og den kommende regering. Vi har taget iværksætterbrillerne på og ser på, hvad der står på ønskelisten hos de fleste små opstartsvirksomheder – dem som skal være fremtidens succesfirmaer.   

Tiltrækning af arbejdskraft

Valgtemaerne i forbindelse med et kommende folketingsvalg er mange, og klimaproblematikken, gas/elpriser og inflation fylder meget, men der er også et andet tema, der optager alle. Vi mangler arbejdskraft.

Men vi vil helst undgå udenlandsk arbejdskraft, for udlændingedebatten raser stadig, og set fra iværksætterens side er det en voldsom problematik. Vi har simpelthen brug for den udenlandske arbejdskraft, hvis vi skal sikre, at tilstrækkeligt mange jobs bliver besat, for industrien skriger på arbejdskraft. Det nytter ikke noget med denne frygt for fremmede. Vi må lægge det fremmedfjendtlige på hylden, og det er vigtigt, at politikerne skal gå foran.

Attraktive investeringsmuligheder

Et andet område som politikerne burde have mere fokus på, er investeringsmuligheder i iværksættermiljøet. Det er her fremtidens arbejdspladser kommer fra, hvis disse firmaer vel at mærke får den støtte, de har brug for fra begyndelsen. Derfor er fordelagtige investerings-muligheder afgørende.

Risikoen ved at investere i iværksættervirksomheder er naturligvis generelt højere end i større etablerede virksomheder. Derfor kunne et muligt tiltag også være f.eks., at man fra politisk side gør det skattemæssigt attraktivt for investorer at sætte penge i disse virksomheder. Det kunne både være i form af fradrag på tab på investering, og det kunne være ved at fjerne nogle af de forhindringer, der er i forhold til syndikerede investeringer. Med syndikering mener vi, at flere investorer går sammen og deles om en investering. Det giver ikke bare mulighed for at reducere risikoen, men også at sprede den på flere forskellige.

I dag er der en begrænsning af deltagerantal i disse syndikerede investeringer således, at hvis mere end 7 går sammen, fører det til en ugunstig beskatning, fordi man bliver beskattet via lagerbeskatningsprincippet*. Man kunne tiltrække langt flere investeringsmidler ved helt at fjerne denne begrænsning af antal.

Smidigere kapitalrejsning ved børsnotering

En tredje ting der begrænser de små opstartsvirksomheder, er adgang til kapital, der kan rejses via børsnotering. Når det går godt, og virksomheden arbejder mod en børsnotering, ender det ofte med, at det foregår via udlandet. Vores naboland Sverige er et meget godt eksempel blandt mange. Her er antallet af virksomheder, der lader sig børsnotere langt større end i Danmark, fordi mulighederne for små opstartsvirksomheder simpelthen er langt mere favorable.

Når det forholder sig anderledes i Danmark, er det, fordi der ikke er penge nok i det danske vækstbørsmiljø til trods for, at den gennemsnitlige børsudvikling for de små virksomheder faktisk har vist sig at være langt bedre end i de store.

Pensionskasser har meget lille eller ingen fokus på de små vækstvirksomheder, som ofte bliver set som tidskrævende og ressourcetungt. Måske burde der stilles krav om, at pensionskasserne afsætter en specifik investeringsandel til vækstvirksomhederne, og dermed også afspejler det danske erhvervslivs potentiale. Det ville desuden give god mening at forsøge at skabe mulighed for større samarbejde indbyrdes imellem de forskellige pensionskasser, så der også her bliver mulighed for både at reducere arbejdsbyrden og investeringsrisikoen. Men problematikken har desværre slet ikke politikernes bevågenhed i hverken det ene eller det andet parti.

Fremtidens arbejdspladser er hos disse iværksættere, og derfor skal miljøet for dem også være godt. Skal man fra politisk side igennem forskellige organisationer støtte disse firmaer, er man nødt til at stille krav om, hvordan de bevilgede midler forvaltes og samtidig anerkende, at de bruges på vækst snarere end på kun at skabe hurtige økonomiske resultater.

Vi har i årevis talt om problemstillingen med at få unge nyuddannede på arbejdsmarkedet og give dem et godt fundament, fordi det er dem, der skal bringe erhvervslivet videre. Det samme gælder de små vækstvirksomheder. De har også brug for en rimelig platform og muligheder, for det er dem der skaber Danmarks kommende arbejdspladser og bidrager til innovation og vækst. Det er ikke bare i iværksætternes interesse. Det gavner Danmark.

 Steen Egsdal, CEO, MEGATREND INVEST, oktober 2022

*Lagerbeskatningsprincippet

Læs videre

Store ændringer påvirker fortsat store dele af verden

store ændringer  påvirker fortsat verden.

Verden i forandring.

For kun en måned siden skrev jeg et indlæg om de store forandringer, verden går igennem lige nu. Men store ændringer har også kendetegnet september, så her er en fortsættelse med et overblik over det, der er sket i den sidste måned.

Hjælpepakker

I mange europæiske lande er der nu vedtaget forskellige hjælpepakker, der skal gøre det muligt for både virksomheder og familier med en trængt økonomi, at komme bedre igennem vinteren. Det betyder, at der er blevet gennemført en vinterpakke med en række tiltag. Der er lagt loft over huslejestigninger, elafgiften er blevet nedsat i foreløbig 6 måneder, og det er blevet muligt at udsætte betalingen af energiregninger igennem tilbud om lån. Samtidig skal vi alle gøre en indsat for at spare på energien. Om det tilsammen muliggør, at de økonomiske ender kan nå hinanden i trængte familier, må vi afvente at se. Andre lande har indført større og dyrere økonomiske pakker.

Priserne på strøm

I EU benyttes en særlig måde at fastsætte strømprisen på. Systemet bygger på, at strømprisen fastsættes efter den dyreste, nødvendige enhed, der skal anvendes for at sikre efterspørgslen. Det betyder, at selv hvis prisen på vindenergi er relativt lav, vil den samlede pris blive bestemt at den dyre pris på f.eks. gas.  Det er ofte et fossilfyret kraftværk, der måske anvender dyr gas til at producere strøm med, og derved bliver al strøm, der handles på et specifikt tidspunkt, fastsat til den høje pris. Den bæredygtige strøm fra vindmøller, der produceres langt billigere, bliver derfor også afregnet til den høje pris til stor glæde for vindmølleejerne. Det understreger, at en fortsat udbygning af vedvarende energi er nødvendigt, men at der også skal tænkes i en løsning på de dage, hvor solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Der er behov for et fundament af vedvarende energi, der kan produceres alle dage og derigennem danne en fast basis for strømforsyningen.

Renter og inflation

Renterne er steget betydeligt i den sidste måned. Det betyder, at realkreditten står overfor at skulle åbne 6% 30-årige lån. I februar måned blev der til sammenligning udstedt lån i et tilsvarende 1% lån. Aktierne er faldet over en bred kam, og selv porteføljer med lav risiko er blevet mindre værd. Heller ikke guld duer længere, og det har ellers været den sikre havn.

Inflation og krig er normalt en oplagt anledning til at se stigende priser på guld. Netop det skete også i marts måned, hvor prisen steg, som den skulle. Sidenhen har den amerikanske centralbank FED løftet renten ganske aggressivt, hvilket har resulteret i en rekordstærk US dollar. Det påvirker værdien af guld, og derfor ser vi nu, at prisen falder.

Råvarer

Råvarer som korn, tømmer, jern og gas er alle faldet betydeligt i pris siden toppen i marts. Det indikerer, at vi bevæger os henimod en reduktion af inflationen, men der er stadig langt igen. Det kan tage flere år, inden inflationen igen er tilbage på 2%.

På trods af de faldende priser, har flere EU-lande store problemer med at få fyldt gaslagrene op, inden vinteren kommer. Italien er et eksempel på det. Landet har meget lidt bæredygtig produktion af energi og er derfor meget afhængig af gas import.

For nylig vandt det højreorienterede parti Italiens Brødre valget, og mange holder nu vejret for at se, om partiets leder Giorgia Meloni kan finde på at gå direkte til Rusland for at forhandle gasleveringer. Den kommende tid bliver derfor afgørende for, om EU´s fælles holdning overfor Rusland kan risikere at blive sat på prøve.

Hvad kan vi forvente?

En forventet konklusion må være, at regeringerne i EU udviser parathed til at hjælpe deres befolkning imod inflation og energipriser. Det er positivt og så alligevel ikke, for indgreb i den frie prisdannelse er normalt aldrig en god vej. Renterne vil fortsætte med at stige, og der kommer flere renteforøgelser fra FED og den Europæiske Centralbank i de kommende måneder. Forsyningssikkerheden af strøm og varme bliver heftigt diskuteret i mange lande, og Danmark er ingen undtagelse. En vinter med milde temperaturer og masser af blæst vil derfor være et ønske scenarie for Danmark.

Langtidsprognoser for vinteren tager udgangspunkt i gennemsnitlige temperaturer, men man kan ikke bygge en konklusion på vejrforudsigelser. Inflationen må forventes at ville toppe i de kommende måneder, men der er stadigt lang vej, før en normalisering er realistisk.

  

Søren Rytoft, CSO, MEGATREND INVEST, oktober 2022

 

 

 

 

Læs videre

Megatrends – Urbanisering

Megatrends – Urbanisering.

Forretning baseret på 9 megatrends. 

I MEGATREND INVEST driver vi forretning baseret på 9 overordnede megatrends. Disse trends er vores bud på de mest interessante og overordnede tendenser, som vi mener vil præge samfundets udvikling fremover. Samtidig er de et godt udgangspunkt for udvikling af produkter og løsninger hos startup og vækstvirksomheder, og repræsenterer derfor gode investeringsmuligheder. Se alle trends.

Ca. halvdelen af verdens befolkning lever i dag i byer, og det forventes at stige til 68% i 2050 iflg. FN´s World Cities Report 2022. Der er en klar tendens til, at flere trækkes mod byerne, og det stiller helt nye krav til, hvordan vi lever og indretter os. De allerstørste stigninger ses i Asien, Afrika og Latinamerika, men tendensen er global.

Storbyer med mere end 10 millioner indbyggere kaldes megabyer. I 1950 var kun New York en megaby. I dag er der mere end 30 megabyer på verdensplan, og mange af megabyerne er placeret i udviklingslandene. Til eksempel har Asien 18 megabyer – og 16 hvis Japan vælges fra. 54% af Asiens bymæssige befolkning bor i byer på under 1 mil. Indbyggere, mens 16% bor i megabyer. (Kilde: FN´s World Cities Report 2022). Flere af megabyerne er endda så store, at de kunne betegnes som dobbelte megabyer. Der findes megabyer i blandt andet Kina, Japan, USA, Mexico, Indien og flere lande i Afrika. 

Ser vi på Danmark, bor der ifølge Danmarks statistik i 2022 1,35 mil. mennesker i hovedstadsområdet. Det svarer til, at ca. hver 4. dansker bor i hovedstadsområdet. Men vi flytter ikke bare til de helt store byer. Der er også en tendens til, at vi i højere grad flytter til nærmeste store by.

Urbaniseringen har selvfølgelig både fordele og ulemper, men uanset giver den anledning til store ændringer i vores samfund og måden vi lever på.

Se FN rapport om fremtiden i byerne (engelsk)

Infrastruktur

Mange arbejdspladser er i dag placeret i eller tæt på de større byer. Derfor er det også helt naturligt, at mange forsøger at vælge bolig i nærheden for at afkorte den daglige transport og spare tid. Udbredt og hyppig tilgængelighed af offentlig transport er vigtigt. Det samme er et veludbygget og omfattende netværk af cykelstier, så der er mulighed for at cykle eller gå sikkert.   

Og skulle man have fravalgt egen bil, er der mulighed for en delebil, som er en både billigere og mere bæredygtig løsning.

På trods af det pendler vi som aldrig før. Måske har de teknologiske muligheder med større fleksibilitet og delvis uafhængighed af arbejdssted medvirket til en nuancering af urbaniseringstendensen – i hvert fald når det gælder tilflytning til de største byer. Det kan gøre det attraktivt for nogle at flytte til byer lidt længere væk. Her er priserne på boliger generelt lavere og transportmulighederne er stadig gode, fordi vores infrastruktur i Danmark er velfungerende både i forhold til motorveje og offentlig transport.  Der er blevet ”kortere” imellem byerne, og der er da også i dag rigtig mange, der derfor i stedet vælger at pendle.  

Teknologi og smart cities

Både de store og mellemstore byer ændrer sig i hastigt tempo i disse år. Højhusbyggeriet breder sig, og nye bygninger og boligområder skyder i vejret for at imødekomme det store behov for boliger i takt med at flere ønsker at bo i byerne. Man kan diskutere fordele og ulemper ved at bo tæt og også ofte i mindre boliger, men der er også en række praktiske fordele, der sig udtryk i for eksempel mere effektivt energiforbrug og bedre muligheder for at isolere effektivt.

De såkaldte smart cities kobler byggeri og teknologi sammen. 3D mobility ser vi allerede i form af de omtalte byggerier i højden og underjordisk transport, parkering m.m. Corporate cities i form af mindre selvstændige enheder i byerne er en anden tendens, og der vil være brug for mere fleksible boliger, som kan ændres løbende i form af modulbyggeri, der gør det muligt at omstille boliger til forskellige målgrupper (unge og ældre) og til forskellige størrelser, alt efter behov.

Ønsket om at tilgodese menneskelige behov betyder flere rekreative områder og færre biler. I smart cities udnyttes de teknologiske muligheder til at forbinde og optimere infrastruktur, kommunikation, produktion og distribution. Byerne vil fremover være selvforsynende på en række områder og derfor også mindre sårbare overfor eventuelle politiske, tekniske og sociale kriser.

I de senere år der også eksperimenteret med at flytte dyrkning af visse landbrugsprodukter til byerne i form af vertikal dyrkning af f.eks. grøntsager. Der dyrkes i højden i etager inden døre, og det sparer store mængder landbrugsjord, reducerer transporttid og øger derfor tilgængeligheden.   

Nye forbrugertyper

Den store tilflytning til byerne betyder også, at der er opbygget en tiltagende magt og rigdom i byområderne. Mange unge forbliver i – eller flytter til byerne, og i Danmark ser vi, som i flere andre lande, at mange også vælger at flytte til byerne i deres senior tilværelse. Byerne tiltrækker især på grund af de mange let tilgængelige kulturelle og fritidsmæssige tilbud.

Det har givet anledning til en helt ny forbrugertype: Citysumers. Et udtryk der først blev introduceret af det amerikanske trendbureau Trendwatching.  Citisumers er kendetegnet ved, at de er tæt knyttet til bylivet. De bor og lever i byerne, og de bruger en del penge på både fritidsaktiviteter og fornøjelser – eksempelvis restaurantbesøg. De er karakteriseret ved at være ”connected” og meget åbne og villige til at prøve nyt. Til gengæld er de også krævende.

Urbaniseringens bagside

Urbaniseringen har mange fordele, men desværre også en bagside, som ikke er ny, men forstærkes af omfanget af tilflyttere især i udviklingslandene.

I de fattige lande vokser slumbyerne, og det er et særligt stort problem, fordi det er i de fattigste lande, at den største bymæssige befolkningstilvækst vil foregå i de kommende år. Det er her, at mange ser muligheder. Det er da også en kendsgerning, at der er større muligheder for både uddannelse og jobs, men hvor der i de rige lande, som tidligere nævnt, er mange fordele ved at bo i byerne, er situationen ofte en noget anden i de fattigste lande. De dårlige boligforhold giver nemlig anledning til sygdomme, dårlig hygiejne og i visse områder også øget kriminalitet.  

Der er derfor brug for effektive løsninger på blandt andet boligforhold, for at disse lande for alvor kan begynde at drage flere fordele af urbaniseringens muligheder.

Eksempler fra MEGA´s egne cases

Du kan se hele vores portefølje af investeringer indenfor de 9 megatrends på vores hjemmeside.

Ulrik Falkenstrøm, COO, MEGATREND INVEST

September 2022

Læs videre

Store ændringer i verden lige nu

Store ændringer i verden lige nu.

Hvordan ser fremtiden ud.

De seneste 6 måneder har vendt op og ned på mange forhold.  Krigen i Ukraine, usikkerhed omkring energileverancer, den højeste inflation i 40 år og en forventet de-globalisering for nu blot at nævne nogle af de helt store temaer, der fylder i medierne og har mærkbare konsekvenser for de fleste mennesker.   

Økonomien lige nu

Investeringsmæssigt har det betydet store forandringer. Vi er på vej væk fra lave renter, uanede mængder af likviditet og et boomende aktiemarked – en trend der har varet ved i næsten 10 år.

Det betyder, at det nu er tid til at fokusere ekstra meget på høj kvalitet i de investeringer, man foretager. Det gør sig gældende for både noterede og unoterede aktier, ligesom obligationer skal indgå som et nødvendigt element i investeringsporteføljen.

Årsager og virkning

Lad mig først komme med nogle betragtninger i forbindelse med nogle af årsagerne. Fødevarer og energi ved vi alle er steget voldsomt. Nogle råvarer er dog faldet i pris de sidste uger (hvede og jern), og selvom det er positivt, så mangler det endnu at slå igennem i butikkerne.

Udbud og efterspørgsel har også gjort diesel dyrere end benzin. Det ser man meget sjældent, og det går hårdt ud over transportsektoren.

Den europæiske centralbank (ECB) forventes at hæve renten ved deres møde i næste uge. ECB har ikke været lige så aggressive som den tilsvarende amerikanske, men det er min vurdering, at vi kan forvente en stigning på mellem 50 og 75bps – dvs 0,50 – 0,75%. De meget høje inflationstal skal nemlig imødegås, og her har ECB været meget afventende i lang tid.

Energiforsyningen

Diskussionen om energiforsyningen til efteråret og til vinter foregår lige nu i højeste gear. Forskellige spareråd bliver flittigt delt, og det at følge el-prisen er snart ved at blive en nationalsport – og ikke uden grund, for der er mange husstande i Danmark, der har rigtig svært ved at få enderne til at mødes.  Diverse hjælpepakker fra regeringen har fået meget omtale, desværre mest på grund af den dårlige eksekvering, men der er et behov for en løsning lige nu.

Forsyningssikkerheden er også et vigtigt tema. Er der overhovedet nok gas og strøm til vinter? Ganske vist er gaslagrene fyldt godt op, men det ændrer ikke ved at lagrene ikke er store nok til at klare en kold vinter. Som følge af det totale stop for russisk gas, er prisen på gas naturligt nok skudt i vejret. Europa har allerede nu reduceret deres energiafhængighed af Rusland betydeligt. Det betyder, at vi alle skal spare både på strøm og gas for at klare os igennem vinteren, men jeg mener ikke, at vi skal gå i panik. Mild vinter og tilbageholdenhed fra os alle er en stor hjælp.

Strøm stiger meget i pris, blandt andet fordi Tyskland og Frankrig enten faser deres atomkraftværker ud, eller fravælger at køre for fuld kapacitet. Jeg tror dog, at Tyskland ændrer beslutningen om at lukke deres atomkraftværker ned til nytår. Hvis man politisk ender med at træffe denne beslutning, vil der være nukleart brændstof nok indtil maj 23, hvorefter det nok er endeligt slut.

Globalisering?

De sidste 30 år har været præget af et globaliseringstempo uden sidestykke. Nogle landes afhængighed af andre lande, specielt på energi, har nu vist sig at være meget uheldig. Der kommer derfor uden tvivl til at foregå en hjemtagning af produktion eller forsyning, så den primært kommer fra vestlige lande, fordi det simpelthen forventes at give en større sikkerhed.

Mikrochips til elektronisk udstyr er et andet ømt punkt i Vesten, hvor vi har en betydelig afhængighed af Kina. Ligesom med gas er leverancerne af mikrochips ikke noget man lige lægger om og erstatter fra den ene dag til den anden. Opbygning af fabriksfaciliteter og gasterminaler tager jo flere år og gør, at den nuværende situation kun kan nødløses, indtil der er truffet beslutning om mere permanente og varige løsninger, og faciliteterne er bygget op, så en ny produktion kan implementeres.

De kommende måneder

Med stigende renter fra Centralbanken kan det selvfølgelig mærkes på den økonomiske vækst. Stigende renter er nødvendige for at normalisere inflationen, men væksten er nødvendig for beskæftigelsen. Heldigvis klarer Danmark sig lige nu overraskende godt, og arbejdsløsheden er i bund. De næste måneder bliver afgørende for, hvor hårdt denne krise vil ramme ikke blot Danmark, men hele EU.

Med forventningen om at der bliver udskrevet valg her i landet inden længe, stiger antallet af mere valgrelaterede udtalelser og gerninger. Det er uheldigt, for det vil begrænse handlekraften for en periode, og det er bestemt ikke det, vi har brug for lige nu set fra den økonomiske side.

Valg af investeringer

Konklusionen på den nuværende situation er, at man skal søge efter højere kvalitet, når man investerer. Det betyder, at man skal være særligt opmærksom på at vælge aktier indenfor områder, som man ved, er noget vi alle skal bruge. Pharma, energi og fødevarer er gode eksempler på sektorer indenfor aktier lige nu.

Obligationer skal helst også være en bestanddel af investeringsporteføljen. Renten i kortere obligationer er højere end i længere papirer, et tegn på at krisen trods alt ikke bliver langvarig.

Unoterede aktier i selskaber med et løbende cash flow er et godt bud på, hvordan man i sin portefølje kan inddrage en aktivklasse, der er mindre volatil og giver et langsigtet afkast. Som altid er det overordnet set et must at sprede sine investeringer.   

Søren Rytoft, CSO, MEGATREND INVEST

September 2022

Læs videre

Caretag – første kommercielle ordre

Caretag –  Første kommercielle ordre

Caretag og KLS Martin vinder første udbud.

Et helt nyt hospital i Tjekkiet har netop afviklet et samlet udbud på over 30 mio kr. Udbuddet blev vundet af den store tyske leverandør af hospitalsudstyr KLS Martin med den danske virksomhed Caretag som del-underleverandør. Det er det første udbud i markedet med RFID-løsninger, og Caretag er allerede i fuld gang med leveringerne.

Tracking løsning giver større sikkerhed på hospitalerne

Teknikken bag Caretags løsning bygger på software og en komplet tracking-løsning, der gør hospitaler i stand til altid at kunne spore alle operationsinstrumenter via en RFID-tag påsat hvert instrument ved hjælp af en patenteret robot. Det øger sikkerheden på hospitalerne og kan også medvirke til store tidsmæssige og økonomiske besparelser – og så er det særligt aktuelt lige nu.

Med den nye EU-regulering – Medical Device Regulation – stilles der nu krav til alle EU-lande om indførelse af software og læsere, der kan logge brugen af hospitalsinstrumenter. Det betyder, at Caretags løsning er regulatorisk drevet, og at de vil kunne tilbyde deres løsning til de mere end 5000 hospitaler i Europa, der vil være omfattet af det nye lovkrav. Med deres software løsning i kombination med RFID-teknologi gør de det muligt for hospitalerne at redegøre præcis for, hvad og hvornår hvert enkelt kirurgisk hospitalsinstrument har været anvendt.

Caretag har flere patenter på de afgørende dele af teknikken, og systemet kan anvendes på instrumenter fra alle producenter. Derfor er der også allerede stor interesse for deres løsning fra en række andre hospitaler i Europa – ikke mindst fordi alle hospitaler i EU senest i 2024 skal kunne spore alle kirurgiske instrumenter.

Kontakt Søren Rytoft på tlf. 3051042 for yderligere information eller Læs mere om Caretag

Læs videre

Recessions resistent investering

Recessions resistent investering.

En investering i Caretag – hospitalsløsning.

Investeringssituationen lige nu vækker bekymring hos mange. De faldende aktier, stigende renter og muligheden for stagnerende økonomisk vækst har sat alarmklokkerne i gang hos investorerne. Derfor skal man som investor forsøge at finde de muligheder, der stadig findes på investeringsområdet – dem som bliver mindst påvirket af det ustabile marked.

Ny EU-regulering kræver hurtig løsning på hospitalerne

En af disse muligheder er den danske vækstvirksomhed Caretag. Hvorfor er denne virksomhed bedre i det nuværende markedsscenarie? Det er den, fordi den er regulatorisk drevet. Sporing af hospitalsinstrumenter er nu blevet et lovkrav, og det betyder, at hospitaler og sterilcentraler fremover har pligt til at registrere, hvad deres instrumenter er blevet anvendt til. Det sker ifølge den nye EU-regulering, Medical Device Regulation (MDR). Det betyder, at i løbet af de næste tre år skal hospitaler i EU-landene indføre software og læsere, der kan logge al brug. Behovet for en automatisering af denne proces er derfor akut, og mere end 5000 hospitaler i Europa vil være omfattet af det nye lovkrav.

Caretag har en software løsning, der i kombination med RFID-teknologi gør netop dette muligt. Løsningen fungerer på alle instrumenter uanset leverandør. 

Reguleringen blev annonceret i april 2017, og MEGATREND INVEST investerede første gang i Caretag ApS i begyndelsen af 2019. EU-lovgivningen omkring sporbarhed på kirurgiske instrumenter blev endeligt vedtaget i EU tilbage i maj 2021, hvilket betyder, at denne investering nu er regulatorisk drevet.

Den nye lovgivning ændrer forudsætningerne for hospitaler og sterilcentraler, der nu skal kunne redegøre præcis for, hvad og hvornår hvert enkelt kirurgisk instrument har været anvendt. Det kan måske lyde som en enkel opgave, men Rigshospitalet alene har mere end 1 million instrumenter, der er omfattet af forordningen, og det er ikke et stort hospital i EU-regi. Uden automatiseret information om, hvornår instrumenterne skal repareres og udskiftes, udfordres sikkerheden, og højt kvalificeret sygehuspersonale bruger tid på kontrolprocessen. Det åbner op for potentielle klage- og retssager.

Med andre ord så er sporingen af kirurgiske instrumenter ikke længere nice-to-have, men i høj grad blevet et need-to-have.

Investering i Caretag

Caretag har netop påbegyndt sin mezzanin kapitalrejsning, hvor du har muligheden for at investere i en spændende deep-tech virksomhed. Der skal rejses kr. 15 millioner, og indtil nu er der givet tilsagn for kr. 8,25 millioner fra både nye og eksisterende investorer. Caretag er værdiansat til kr. 35,5 millioner. Den nye kapital skal anvendes til indkøb af industrirobotter, softwareudvikling og yderligere markedsføring af løsningen.

Teknikken bygger på software og en komplet tracking-løsning, der gør hospitaler i stand til altid at kunne spore alle operationsinstrumenter via en RFID-tag påsat hvert instrument ved hjælp af en patenteret robot. Resultatet er, at instrumenterne kan gennemgå steriliseringsprocessen flere hundrede gange. Løsningen omfatter et komplet set-up med administrationsmodul og RFID læser, software og skannerudstyr. Ved hjælp af den avancerede software kombineret med skanneren, er det muligt at foretage bulk optælling af instrumenter og monitorere behov for servicering og/eller udskiftning baseret på anbefalet antal brug af instrumentet. Det øger ikke bare sikkerheden på hospitalerne, men kan også medvirke til store tidsbesparelser, der igen vil betyde store økonomiske besparelser.

Caretag har flere patenter på de afgørende dele af teknikken. Det bedste er at systemet kan anvendes på instrumenter fra alle producenter. Flere selskaber og producenter arbejder på at finde en løsning, men ingen har et system så fleksibelt som Caretag.

Alle hospitaler i EU skal senest i 2024 kunne spore alle deres kirurgiske instrumenter. Hospitaler skal finde en løsning inden da og det er her Caretag kan få en enorm vækst.

Du har nu mulighed for at investere i en dansk udviklet medicinsk/digital løsning i topklasse. 

 Læs mere om Caretag

Læs videre

Megatrends – Digital Kommunikation

Megatrends – Digital Kommunikation.

Forretning baseret på 9 megatrends.

I MEGATREND INVEST driver vi forretning baseret på 9 overordnede megatrends. Disse trends er vores bud på de mest interessante og overordnede tendenser, som vi mener vil præge samfundets udvikling fremover. Samtidig er de et godt udgangspunkt for udvikling af produkter og løsninger hos startup og vækstvirksomheder, og repræsenterer derfor gode investeringsmuligheder. Se alle trends.

Når man ser på de helt store megatrends, er digital kommunikation nok et af de områder, der har haft størst betydning for flest mennesker og på tværs af størstedelen af de andre megatrends. Det skyldes, at den digitale kommunikation ofte er integreret i nye innovative produkter og dermed er medvirkende til at facilitere mange af de andre store megatrends.

Målrettet kommunikation

De digitale platforme og mange online muligheder har åbnet op for en helt ny måde at kommunikere på, og især muligheder for at målrette aktiviteter og budskaber på en helt anden måde end tidligere. Vi anvender visuelle symboler og korte udtryk, som forstås af alle på tværs af det nationale sprog. Alt er blevet mere dialogbaseret og brugertilpasset, og det betyder højere effektivitet for afsenderen og større relevans for modtageren. Det betyder ofte, at vi bytter vores data for neutralt informationsmateriale og viden, som nu hedder content. Vi nudger modtageren med content, der selvfølgelig har et marketingformål.

”Halvdelen af al marketing er spildt. Vi ved bare ikke hvilken”. Sådan sagde man tidligere, men med målrettet digital kommunikation er det blevet muligt at opsamle store mængder relevant data, der giver langt større indsigt og viden om modtageren. Vejen til relevant data går bl.a. via SEO opsætning, aktiv brug af sociale medier og individualiserede nyhedsbreve. Dataopsamling og digital kommunikation er tæt forbundet. Tænk blot på, hvordan vi, når det gælder nyheds content i aviserne, nu også kan målrette det de artikler og områder, vi netop ønsker at læse.  

SMS, Messenger, TikTok og lignende platforme bevirker, at vi hurtigt kan kommunikere kort med hinanden og dermed også reagere og handle hurtigt. Lige så vigtigt er vores mulighed for at benytte location-based services ved at kunne tracke via GPS, WiFi og Bluetooth, og vi skaber opmærksomhed og interesse igennem story telling og brugen af influencers.

Innovation og produkter

Mange nye produktløsninger er baseret på digital kommunikation i en eller anden form. Crowd action er blevet meget udbredt og det gælder også områder som f.eks. crowd funding, idé generering og globale projekter online. Vi kan udvikle produkter og samarbejde på tværs af geografiske afstande og er næsten uafhængige af tid. Det giver fleksibilitet og muligheder i et hidtil ukendt omfang.

Den digitale integration i forbindelse med produktudvikling dækker over et bredt område, men uanset produktets eller løsningens karakter, er fordelen som regel forbundet med skabe større sikkerhed, mere nøjagtige resultater og spare tid for brugeren. Mulighed for automatisering, sikkerhed, nøjagtighed og tidsbesparelse er netop de områder, som gør, at den digitale verden er mere optimal end den manuelle og har vundet indpas så hurtigt. Det kan være produkter, der er med til at overflødiggøre en række arbejdsgange, eliminere menneskelige fejl og i sidste instans spare tid.

Internet of Things (IoT) gør det muligt at forbinde fysiske objekter digitalt, og med den nye 5G standard er der endnu flere muligheder på det område. Et eksempel er førerløse biler og smart homes – interface imellem mennesker og tekniske user interfaces ved hjælp af multi-touch, stemmegenkendelse m.m. Fjernstyring af varme, fjernstyring af biler er også eksempler, som gør livet nemmere, enklere og hurtigere.

Digital selvbetjening

Den digitale selvbetjening er også gradvis blevet helt uundværlig for de fleste. Vi betaler med mobilepay. Vi går på borger.dk og sundhed.dk for at få informationer. Vi ordner bankforretning online, og vi bestiller dagligvarer, som leveres direkte til døren. Hotel, flybilletter og biografbilletter bestilles også online, og vi bruger rejsekortet, når vi skal bevæge os rundt med offentlig transport. Det er alt sammen digital kommunikation integreret i nye produkter, hvor telefonen er det uundværlige redskab.

Digitale målinger

Vores interesse for eksempelvis sundhed har bevirket, at vi måler vores præstationer og adfærd på en lang række områder med udgangspunkt i dataopsamling. Her er den digitale kommunikation også helt afgørende. Tænk blot på smartwatches og andre verabels, som man kender i dag – f.eks. datalocker, hvor vi kan blive klogere på vores krop, hvordan vi bruger den, skåner den og udnytter den optimalt. Det er blot et enkelt eksempel på målinger, og på sammenkoblingen imellem dataopsamling og digital kommunikation, som tidligere nævnt.  Der er ingen tvivl om, at netop produkter baseret på dataopsamling et et godt bud på endnu flere forretningsmuligheder med et betydeligt potentiale.

Mobilitet

Digitale kommunikationsmuligheder har spillet en væsentlig rolle især i forbindelse med nedlukningen i Corona perioden. De fleste savnede det sociale element fra den fysiske arbejdsplads, men ikke desto mindre lykkedes det at få arbejdsdagen til at fungere hjemmefra for dem, der vel at mærke havde et mobilt arbejde – kunne flytte kontoret hjem. Man sad fysisk langt fra hinanden, men Zoom, Teams og lignende online platforme med mødefaciliteter gjorde det muligt at holde møder og både ”ses” og være effektive alligevel. For mange var det nyt, for andre var det blot mere af noget velkendt, men i dag er digitale møder blevet en del af vores arbejdsform. Coronaen var med til at eskalere brugen af denne digitale kommunikationsform.

Mobilitet handler også om at være uafhængig af tid. Det ser vi i forbindelse med TV-forbrug, hvor flow TV er på retur og erstattet af streaming tjenester, og muligheden for selv at beslutte, hvornår man ønsker at se en tv-udsendelse, giver langt større fleksibilitet

Telefonen – et all-in-one værktøj

Telefonen og/eller IPad´en er blevet det digitale kommunikationsværktøj nr. 1. Ikke at de mange apps ikke kan benyttes på en almindelig PC, men telefonen samler det hele, gør det nemt og kan tilgås overalt.  Vi betaler som tidligere nævnt via mobile pay. Telefonen er blevet vores tegnebog. Kørekortet ligger på telefonen, og det samme gør vores musik spillelister, så vi altid har dem ved hånden hvor som helst og når som helst. Telefonen er også din GPS, der sikrer, at du altid kan finde vej med f.eks. google maps.

De forskellige digitale eksempler, der er nævnt i denne artikel, er selvfølgelig kun en lille del af de mange muligheder, der findes. Det er et område, der udvikler sig i takt med, at der kommer nye ideer og produkter på markedet.

Eksempler fra MEGA´s egne cases

Du kan se hele vores portefølje af investeringer på vores hjemmeside.

Indenfor området digital kommunikation har MEGATREND INVEST følgende investerings- muligheder

Caretag

Tilbyder en komplet tracking løsning, der gør hospitaler i stand til altid t kunne spore alle operationsinstrumenter ved brug af en RFID tag. Ved hjælp af avanceret software kombineret med en skanner er det muligt at foretage bulk optælling af instrumenter og monitorere behov for servicering og/eller udskiftning baseret på anbefalet antal brug af instrumentet.

https://mega.as/caretag/

IOspect

En SaaS virksomhed der udvikler branchespecifikke apps, som hjælper med at forenkle tidskrævende manuelle processer og sikre, at både intern audit og rapportering bliver nemmere og mere præcis. IOspects hovedprodukt er app´en DomuSpect, der hjælper private udlejere og ejendomsadministratorer med at gøre flyttesynet digitalt, så alle dokumenter, billeder og noter er samlet ét sted overskueligt, dokumenteret og papirløst.

https://mega.as/iospect/

Ulrik Falkenstrøm, COO, MEGATREND INVEST

Læs videre