Informations- og dataindsamling er en vigtig del af ethvert firmas fundament og bør prioriteres lige fra virksomhedens start. At indsamle de rette data er grundlaget for beslutningen om virksomhedens berettigelse og mission. Er der grundlag for produktet/løsningen? Hvordan ser markedet ud? Hvem er målgruppe/kunder? Det er en lang række spørgsmål, som vi ikke umiddelbart selv kan svare på. Men svarene finder du kun, hvis du er helt klar på, hvilke spørgsmål du har brug for at stille. Her er vores bud på de vigtigste.   

Produkt/løsning

I opstartsfasen er der som regel stor begejstring forbundet med den gode idé eller det produkt, man ønsker at bringe på markedet. Her er det vigtigt at være helt klar på, hvilket behov det skal dække, og hvad der er det unikke selling point. Hvilke andre produkter er der på markedet, og hvordan adskiller de sig fra dit? Søgning på nettet i kombination med brug af officielle statistikker er et godt udgangspunkt, men det kan være vanskeligt at få svar på spørgsmål i forbindelse med mere kontroversielle nye produkter, der rammer forbrugerne på deres faste vaner og/eller måske fordomme.    

Kunder

Hvem er din målgruppe, hvordan er købsprocessen, og hvem er den reelle beslutningstager hos kunden? Det er helt afgørende spørgsmål i forbindelse med din dataopsamling om målgruppen. Hvordan finder du målgruppen, og hvor stor er den – og er den overhovedet stor nok?  Kan du lave en persona-beskrivelse på din kunde, bliver det ofte nemmere at skaffe viden om omfanget af potentielle kundeemner – især hvis du gør brug af de sociale medier, så du med en målrettet tilstedeværelse de rette steder kan få gjort potentielle emner interesseret.

På grund af GDPR-reglerne er det ikke muligt at kontakte potentielle emner uopfordret. Derfor skal din dataopsamling være baseret på emnernes egen henvendelse, der muliggør opsamling af emails. Det er her informations- og dataopsamling på det enkelte emne begynder med henblik på konvertering fra emne til lead og til slut kunde i dit CRM-system. Hvor høj er din konverteringsrate – hvor mange emner skal du have for at opnå x salg. Det skal man hele tiden monitorere og tilpasse. Hvad er prisen på 1 ny kunde – CAC (customer acquisition cost)?

Hvad skal du registrere og hvor meget? Hvor stort skal omfanget af informationer om det enkelte emne være? De fleste har ambitioner om at opsamle meget mere data, end de reelt har brug for og har mulighed for systematisk at få oplyst og opdateret. Resultatet er derfor ofte, at data ikke bliver vedligeholdt og opdateret. Det, der er vigtigt, er kun at registrere de data, der er relevante med henblik på at konvertere emnet til lead. Keep it simple. Dataindsamling uden datadisciplin har ingen værdi, og data har begrænset levetid. Dataopsamling baseret på f.eks. interesser/clicks m.m i nyhedsbreve og tilsvarende på sociale medier samt SEO optimering og hjemmeside data kan til gengæld være nyttige, fordi det er informationer, der er med til at kvalificere emner videre i salgstragten.  

Marked og konkurrenter

Hvor stort er det potentielle marked for dit produkt, og hvordan er den demografiske spredning? Det er afgørende for at kunne målrette dit budskab. Du deler marked med dine konkurrenter, så definering af konkurrenter og løbende monitorering af konkurrenter og deres adfærd er lige så vigtig som dataopsamling om potentielle kundeemner.

Det er et on-going projekt at indsamle data om konkurrenterne, og her kan man ofte købe sig til konkurrentovervågning. En af de største fejl, man begår, er ofte, at man definerer konkurrenterne alt for snævert og sammenligner med tilsvarende produkter og ikke i bredere forstand med alternativ behovstilfredsstillelse.

De mange spørgsmål her er på ingen måde udtømmende og modeller, metodikker og kanaler til informationsindsamling er ikke medtaget, da det er alt for omfattende. Vi har derimod forsøgt at definere de spørgsmål, som vi ser som de væsentligste i forbindelse med en virksomheds datagrundlag.

Vi anbefaler, at man er opmærksom på følgende:

• Begynd inden lanceringen at samle data og due diligence på potentielle kunder
• Vedligehold kun de data, der giver mening
• Kun aktuelle data giver værdi – data er ikke statisk.

 Søren Rytoft, CSO, MEGATREND INVEST

Juni 2022

Bør fordelingen i forhold til risikospredning af porteføljen ændres i 2022?

Når vi taler om porteføljespredning og dermed også risikospredning, er det som udgangspunkt en god ide at sprede sine investeringer på både obligationer, noterede aktier og alternative former. Vi anbefaler, at man allokerer 10-15% af sin portefølje til unoterede aktier, og vi har også tidligere gjort opmærksom på, at man i forbindelse med sin porteføljespredning er opmærksom på noterede aktiers volatilitet sammenlignet med unoterede. Samtidig har vi peget på, at man holder lidt igen med obligationer på grund af den negative rente.

Men med den seneste tids ændringer i både økonomiske og sikkerhedsmæssige forhold og med Covid på sidelinjen, er spørgsmålet. Bør man gribe det anderledes an nu?

Risikobilledet

Som udgangspunkt er risiko ikke en konstant størrelse og kan ikke kvantificeres. Mange forhold påvirker nemlig risikoen i forbindelse med investering. Det kan være ændringer i lovgivning, økonomiske forhold nationalt og/eller globalt og i høj grad også en pandemi, som vi har set det de seneste par år.

Et typisk tegn når risikobilledet ændrer sig er, at der ofte indtræffer en prisstigning på olie, et vist rentefald fordi folk vælger at købe obligationer, og at aktierne får det svært. Det er nogenlunde det billede, vi normalt ser. Risikobilledet har i det sidste år især været præget af konsekvenserne af Covid og en mulig inflation samt usikkerheden i forhold til en krig imellem Rusland og Ukraine, der på ganske kort tid har ændret verdensbilledet og nu desværre er en realitet.

Krigen

Den igangværende krig i Ukraine har på rekordtid gjort alle tidligere forudsigelser om rentestigninger værdiløse. Sammenholdet i den vestlige industrialiserede verden har været uden sidestykke, og antallet af sanktioner indført overfor en stormagt er ikke set før. Hvad betyder det så for Rusland og for aktier og obligationer i den resterende del af verden?

Rusland vil få det svært. Indefrysning af deres valutareserve i EUR og USD og lukningen af adgangen til SWIFT er voldsomt. Eneste undtagelse er gas og olie, som indtil videre stadig kan handles. I virkeligheden er der masser af olie i systemet, men vesten har ikke købt olie af Rusland ved de ugentlige auktioner. Derfor er prisen steget.

Gas er en anden sag. Europas afhængighed af russisk gas kan der ikke bare ændres på i løbet af en uge. En blanding af mere vedvarende energi, atomkraft og import af LNG-gas fra Nordafrika og US vil sikkert være en del af løsningen i bestræbelserne på at gøre Europa uafhængig af gas fra Rusland.

Krigen har betydet, at de obligationer er steget i pris, og at forventede rentestigninger fra USA og ECB er rykket længere væk. Inflation er den store ubekendte, og den skal der holdes godt øje med i de kommende måneder.

Pandemien og økonomien

Når vi ser på Covid situationen, må man sige, at Danmark har klaret sig fint igennem Covid krisen. Vi har i dag en lavere statsgæld, end vi havde i 2008, og det er fantastisk. Generelt kan man sige, at både Danmark og hele den Vestlige verden er kommet godt igennem det. Derimod har mange af udviklingslandene haft en hård periode og halter bagefter. Desværre er det jo typisk, hvad man ser, når der sker store ændringer i verden.

 Inflationen

Når vi ser på Inflationen, er den blevet højere, end den har været i mange år. Centralbankerne har altid stræbt efter et lidt højere renteniveau, for selvom vi måske gerne vil undgå højere renter, så er et lavt niveau bestemt heller ikke sundt.

En inflation på 2-3 procent er jo ikke usund. Det er straks værre, når man når op på 10-20. Lige nu ser vi, at statsbankerne reagerer ved at signalere en rentestigning – sikkert i løbet af marts. Man skal have respekt for inflationen, og det er bestemt en af de risikofaktorer, man skal kigge på, men jeg mener ikke, at man skal blive nervøs, for det kan ikke stå alene.

Det giver mening, at se på den noget usædvanlige situation, vi har haft igennem de senere år. For nogle år siden, da vi første gang stiftede bekendtskab med negative renter, var det jo et helt nyt begreb. Vi skulle derfor til at vurdere, hvilken risiko det indebar og prøve at forstå det. Kunne det virkelig godt betale sig at købe en statsobligation, der giver 0,1% i negativ rente sammenlignet med at betale meget mere for at opbevare sine penge i en bank?

Det har betydet en noget anderledes tilgang til investering og til forvaltning af porteføljen. Vi er dog nok så småt ved at vende tilbage til normalen. Det er bare gået meget hurtigt. Vi har på rekordtid set energi og olie blive meget dyrere, og det er en væsentlig årsag til, at det er ved at vende.

Ændringer i den investeringsmæssige risikofordeling

For investorerne er det derfor vigtigt at se på baggrunden for en inflationsstigning. Det er energipriser, stigende forbrug og sikkerhedsproblemer i forsyningskæden og sanktionerne overfor Rusland, der har drevet denne ændring, og det har fået både forbrugerpriserne og energipriserne til at stige.

I 2022 er noterede aktier startet relativt dårligt. Det skyldes netop inflation og stigende renter. Den sidste uges usikkerhed tilføjet fra krisen i Rusland har forstærket dette.  Unoterede aktier har generelt gjort det ret fornuftigt og er uforandrede. Det understreger blot endnu engang, at man skal sørge for at sprede sin risiko. En majoritet af noterede aktier og en mindre investering i unoterede aktier er et godt udgangspunkt. Det er stadig min anbefaling at lægge 10-15 procent på unoterede aktier.

Derudover vil jeg anbefale at købe lidt flere obligationer, hvis man stadig kan finde positive renter. Hvad angår noterede aktier, kan man med fordel reducere lidt.

Så alt i alt vil min anbefaling være at fastholde allokeringen af alternative investeringer og kontanter, reducere lidt på noterede aktier og øge beholdningen af obligationer.

Søren Rytoft, CSO MEGATREND INVEST

Marts 2022