Få 6 gode råd.

Hvor aktiv skal man være for at være aktiv investor og hvornår er man passiv investor? Læs mere her og få et par tips til, hvad du skal være opmærksom på i forhold til, hvor aktiv du er.

Hvor aktiv er du?

Man kan tegne en skala fra 1 – 100, hvor 1 er den passive investor, der blot hvert år modtager et årsregnskab fra den virksomhed, der er investeret i og til den anden ende af skalaen, hvor man er aktivt deltagende i form af aktivt bestyrelsesarbejde eller som konsulent for virksomheden. Mange befinder sig måske et sted midt imellem, men uanset hvor stort dit personlige engagement er, skal du være selektiv, når du vælger dine aktiviteter og samtidig være opmærksom på, hvad det indebærer at være investor. Hvor stor en arbejdsbyrde vil du påtage dig?

Aktivitetsniveau og investeringsspredning

Der er fordele og ulemper ved både at være aktiv og passiv investor. Som udgangspunkt, er det svært at være aktiv i alle bestyrelser, hvis man har valgt at være investor i mange selskaber. Det kan nemlig meget hurtigt ende med at være et fuldtidsarbejde. Der hvor man vælger at være aktiv, er ofte dér hvor man har en stor viden og kan bidrage. Går man alligevel efter at være aktiv investor i alle sine investeringsvirksomheder, betyder det sandsynligvis også, at du er i gang med at investere mange penge i et meget smalt område – nemlig det område, hvor du skal stille ekspertise til rådighed. Et smalt investeringsområde betyder nemlig en portefølje med begrænset spredning og manglende diversifikation. Det indebærer naturligvis derfor også en større risiko.

Differentieret involvering – gå sammen med andre

Det kan derimod være en god idé at være involveret på forskellige niveauer i den række af virksomheder, man investerer i – aktiv i nogle og passiv eller knap så aktiv i andre, så kan du sammensætte en portefølje, der sikrer dig en bedre spredning og mindre risiko. Her kan det være interessant at se på syndikering som en mulighed i forhold til den del af din investeringsportefølje, hvor du vil sikre dig både mindre involvering og mindre risiko. Begrebet syndikering dækker over en sammenslutning af flere investorer, der går sammen om at investere i ét specifikt selskab. Man er ganske enkelt flere om arbejdet, og også om risikoen. De findes i form af offentlige fora, men også bare som et privat forum, hvor man bliver enige om at gå sammen.

Professionel assistance

Det kræver dog altid en grad af indsats, og man skal også være opmærksom på, at det ofte ikke giver mening kun at investerer én gang. For den optimale investeringsstrategi, er det er en god rettesnor, at én krone investeret, kræver, at man har 2 kroner til senere investering, selvom det ikke er nogen selvfølge, at man skal investere 2. gang. Se på hvor mange runder, der forventes at skulle til, og hvilke konsekvenser en eventuel udvanding vil have. Hvor meget forventes der at skulle investeres over tid? Hvor står man før og efter, og hvad betyder det for de skattefri vilkår.

 At overskue det er ikke helt simpelt, så der er skattemæssige vilkår, man bør undersøge. Derfor er det også vigtigt at søge rådgivning og sparring hos professionelle. En advokat vil kunne hjælpe dig med at kigge ejeraftaler og andre dokumenter igennem, for det kan være komplekst og svært at overskue. Derfor anbefaler vi altid, at man søger ekstern assistance, selvom det selvfølgelig skal stå i forhold til investeringens størrelse. Er man flere til at investere, er der også flere til at dele disse omkostninger.

Mennesker og kemi

Noget andet man skal være opmærksom på, er kemien. Er både holdninger og kemi på plads, og er det let at omgås? Det gælder både i investorkredsen generelt, og hvis du går ind i en form for syndikering og så selvfølgelig, hvis du vælger at gå aktivt ind i en af bestyrelserne. Uanset hvor god kemi er, skal det juridiske dog altid være på plads. En ansvarsforsikring er et must, og det er en bestyrelsesansvarsforsikring også, hvis du er aktiv investor.

Porteføljesammensætning

Vigtig er det også at se på sin samlede portefølje. Der skal være den rette vægtning på forskellige klasser. Man skal selvfølgelig have nogle børsnoterede aktier, evt. ejendomme og noget likviditet. Hvad angår unoterede aktier starter det hos os typisk fra 750.000 kr. og opefter – anbefalingen er ca. 10-12% af din samlede porteføljeværdi – alt efter risikoappetit og investeringshorisont.

Geografi

Selvom Corona perioden mere end nogensinde har vænnet os til at arbejde på distancen, må man ikke undervurdere den fysiske tilstedeværelse, så det er også vigtigt at vurdere, hvor meget plads du har i kalenderen og indregne den tid, det vil tage ekstra, hvis du er aktiv i virksomheder, der geografisk ligger langt fra din egen bopæl.

6 gode råd

Skal vi samle op og skære ned til 5 enkle råd, er de vigtigst forhold du skal være opmærksom på i forbindelse med din involvering og dit aktivitetsniveau i dine investeringsvirksomheder derfor følgende:

1. Sørg for at få ekstern juridisk assistance
2. Få sikret spredning af din portefølje for at minimere risikoen
3. Minimér arbejdsbyrden ved at gå sammen med andre
4. Sørg for, at der er plads i din kalender
5. Undgå at geografien bliver en stopklods
6. Vurdér kemien mellem jer

 Steen Egsdal, CEO MEGA/Ulrik Falkenstrøm, COO MEGA – december 2021

Investering i opstartsvirksomheder.

Overvejelser før investering i opstartsvirksomheder

Går du med planer om at investere i en opstartsvirksomhed er der især 3 forhold, du skal være opmærksom på og tage stilling til, inden du går i gang.

Først og fremmest er det vigtigt at have en plan for sin investering og overveje, hvor man skal hen med investeringen. Hvad er dine forventninger, og hvad vil du gerne have ud af det?

Dernæst bør du vurdere, hvor risikovillig du er. At investere i opstartsvirksomheder indebærer altid en vis risiko. Du kan vælge at sprede dine investeringer over flere virksomheder, eller du kan samle dine investeringer på få eller en enkelt virksomhed.

Sidst men ikke mindst. Hvor aktiv ønsker du at være i forbindelse med din investering? Mange foretrækker at være aktive – især hvis man har kompetencer, som kan anvendes til virksomhedens fremme, og områder man især interesserer sig for. I MEGATREND INVEST prøver vi at opfordre til at gøre brug af disse kompetencer med udgangspunkt i, hvad virksomheden eventuelt mangler, så man får fyldt eventuelle huller ud.

Hvor mange investeringer bør du have

Ønsker du at investere i flere virksomheder, skal du være opmærksom på, hvor meget arbejde der er forbundet med det, før du kaster dig ud i alt for mange opgaver. For der er naturligvis en grænse for, hvor meget man kan overkomme. Derudover bør du også vurdere og undersøge, om det firma du investerer i er interesseret i investorernes involvering og i hvilket omfang. En god regel er, at hvis man skal have en god spredning på sin investering og være aktiv, er 5-10 investeringer rigeligt. Man kan sagtens investere i langt flere, men så skal du gøre op med dig selv, i hvilke af dem du ønsker og kan se, at det giver mening at være aktiv.

At investere i mange virksomheder stiller også krav til overblik, for ellers er det svært at overskue. I den forbindelse kan det ikke understreges nok, at virksomhedens dokumentation og systematiske informations flow er helt afgørende for det overblik. Det handler om at have en løbende informationsproces, som sikrer dig den fornødne viden for at gå aktivt ind i firmaet.

Hvordan bidrager du som investor – viden

Hvad er det så helt præcis, du kan bidrage med i de virksomheder, du investerer i. Måske har du et rigtig godt branchekendskab, og det kan være en stor fordel. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at du har en masse detailviden og knowhow. For virksomheden handler det nemlig om at trække på viden fra flere forskellige og på den måde få en samlet knowhow.

Det kan også være en god idé at syndikere med nogen, der er stærke på områder, hvor man ikke selv er det.  Risikomæssigt giver det naturligvis også mening, fordi man er flere om at dele investeringen, og når vi taler om antallet af investeringer, man kan overskue, kan netop denne form være det, der skal til for at man måske kan komme helt op på 20 investeringer.

Tanken er at når man spreder sine investeringer, er der typisk noget man har stor indsigt i, og andet hvor man ikke har nogen speciel viden. På den måde vil du kunne bidrage aktivt i nogle firmaer og være passiv i andre, og dermed skabe en balance imellem at være passiv og aktiv.

At være passiv eller aktiv er dog lidt flydende begreber, for helt passiv er man jo aldrig. De fleste vil følge med i løbende information om deres investeringer og forholde sig til, om det går, som man forventer.  

Er man aktiv investor er der typisk mulighed for at deltage i bestyrelsesarbejde og advisory boards. Sammenligner man med børsnoterede selskaber, vil der i opstartsvirksomheder næsten altid være væsentlig større muligheder for at få indsigt og bidrage. Til sammenligning er der ikke nær så stor informationstilgængelighed i børsnoterede selskaber, hvor de aktieanalyser der foretages, er forbeholdt de helt store kunder og ikke altid umiddelbart til at få fat i.

Hvad kan du forvente af virksomheden – indflydelse

Der er stor forskel på, hvor aktiv en virksomhed ønsker, man skal være. Hvor meget indflydelse kan man egentlig kræve? Hvis man derfor ønsker at være aktiv investor, er det vigtigt at undersøge, om firmaet har samme ønsker og forventninger. I modsat fald, om man så er interesseret i at investere i virksomheden på disse vilkår eller foretrækker andre muligheder.

Når man vælger sin investering, er det også vigtigt, at man er opmærksom på, at investeringsbeløbets størrelse spiller en vis rolle. Det gælder selvfølgelig for både investor og investeringsfirmaet. Der skal være en sammenhæng imellem investeringens størrelse og de ressourcer, der skal lægges i arbejdet. 

Vælger du at investere i unoterede aktier/opstartsvirksomheder, skal du også være opmærksom på, at det kan være lidt af en papirmølle. De færreste tør give sig i kast med det, og derfor er det en stor fordel at have andre med ekspertise til at håndtere det. Ellers kan det blive en lang og omkostningstung affære

Virksomhedens behov for kompetencer

I en opstartsvirksomhed er behovet for kompetencer og viden langt fra statisk. En opstartsvirksomhed har ét behov i forbindelse med opstarten og et noget andet i takt med, at den udvikler sig. Man går jo typisk fra startup til scaleup, og her er behovene og kvalifikationerne helt forskellige.

Noget af det sværeste for opstartsfirmaer er ud-af-garage-skridtet, og her er det nyttigt, at nogen ude fra skubber firmaet frem. Den gode idé og nørden i første fase er vigtig, men når først salgsstrategien skal udarbejdes og hele den kommercielle proces bygges op, er der ofte behov for helt andre kvalifikationer. Det er især her, der er behov for at hente nye kompetencer ind og sammensætte den rette bestyrelse.

Exit med succes

Det handler om at få det optimale ud af din investering, og derfor er det vigtigt hele tiden at have exit for øje. Vær opmærksom på, at virksomheden har orden i penalhuset, og dokumenter, budgetter og andet vigtigt er på plads og vil kunne give en eventuel køber et godt overblik.

Husk at man jo gerne ved exit skulle stå tilbage med en investering, der kunne betale sig og også kan betale sig for kommende investorer.

 Ulrik Falkenstrøm, COO og Søren Rytoft, CSO – januar 2022

Kapitaludvidelse

Kapitaludvidelsen i MTI Caretag Invest A/S blev gennemført ultimo august, hvor alle eksisterende investorer deltog. Tegningen på den sidste del er i fuld gang, og det er en fornøjelse at se, at der allerede er kommet flere nye investorer. Runden er dog ikke fuldtegnet endnu, men er rigtig godt på vej. Selskabet har fået tilført 3,6 Mio kr og forventes samlet at få tilført ca. 7,5 Mio kr. til den videre udvikling og styrkelse af salget.

Ny lovgivning er på plads

2021 blev året, hvor flere store begivenheder faldt på plads for Caretag. Selskabet leverer en løsning for sporbarhed af kirurgiske instrumenter til bl.a. sygehuse og sterilcentraler, og det er nu blevet lovpligtigt. Den nye EU-forordning trådte endeligt i kraft 26. maj 2021. Oprindeligt skulle det have været i 2020, men datoen blev udskudt p.g.a. Covid19, da man naturligt nok ikke ønskede at udrulle dette, imens en verdensomspændende pandemi var i gang.

Den nye EU-forordning betyder for Caretag, at deres marked nu er regulatorisk drevet. Sygehuse og sterilcentraler i EU skal senest i 2024 kunne dokumentere sporbarheden af deres instrumenter.

Caretag har den stærkeste løsning

Der findes flere aktører på markedet med forskellige løsninger. Kun 2 teknologier anvendes i dag. Den ene er datamatrix, som er en stregkode/QR-kode, der brændes/præges på instrumentet. Den anden er RFID løsningen, som Caretag er bygget op omkring.

Uafhængige eksperter har sammenlignet og målt på de to løsninger. De har i den forbindelse kunnet dokumentere, at der er betydelige besparelser og en lang række fordele ved at bruge RFID løsningen i stedet for datamatrix. Et par af de væsentlige fordele er, at RFID giver mulighed for at masseaflæse instrumenter i bulk (større mængde ad gangen). Det sparer rigtig meget tid for personalet og dermed også lønkroner for sundhedsvæsenet. Instrumentet klarer minimum 2500 gange igennem sterilcentralen. En beregning af systemet viser, at tilbagebetalingstiden ved køb af RFID ligger på under 3 år.

Stor interesse for Caretag

I november blev den store verdenskongres for sterilcentraler afholdt i Geneve. Den afholdes hvert 2.år. Her viser producenterne deres nyeste produkter frem, og der er vidensdeling på tværs. Det var ret tydeligt, at Caretag lå et godt stykke foran sine konkurrenter – ikke mindst fordi de som den eneste kunne vise en komplet løsning, som overholder EU-forordningen til punkt og prikke. Derfor var interessen omkring løsningen og produktet meget stor.

Det strategiske samarbejde med KLS Martin udvikler sig rigtigt fornuftigt, og man har en betydelig pipeline foran sig.

Hvordan gør vi investeringsmiljøet bedre for opstartsvirksomheder.

Investeringsmiljøet i Danmark er godt, men det kunne være meget bedre for især startup-virksomheder, for der er et kæmpe potentiale. Men hvad er det, der mangler, og hvorfor halter Danmark bagud i forhold til mange andre lande?

Sådan er et typisk forløb for en startup

En startup-virksomhed har et typisk forløb fra den spæde start, til den har fået solidt fodfæste på markedet. Når egne kapitalressourcer er brugt op, går man normalt videre til de nærmeste investeringskilder, FFF. Det står for Family, Friends og Fools og her er der nogle gange en stor hjælp at hente i første omgang, men det rækker normalt ikke så langt. Når man som startup får en smule traction, begynder man at kunne tiltrække professionelle investorer. Det er her, man ser, at startups kan have succes med at tiltrække business angels, som er i besiddelse af likvider. Ofte ser man også investorer, der syndikerer ved at gå sammen med andre – f.eks. 10 personer i et investeringssamarbejde. Nogle gange følger business angels med, men dér hvor man typisk ser en kapitalmangel i forhold til investering er i området 22-25 millioner. For netop den størrelse er for lille til at være interessant for VC´er og også alt for lille for pensionskasser. Samtidig er den ofte for stor til business angels. Der er altså tale om et mellemsegment, hvor der er væsentligt færre penge til rådighed.

Muligheder og begrænsninger

En af årsagerne til, at dette område er særligt svært, er at lånemiljøet i Danmark slet ikke er tilpasset startup virksomheder. Bankmiljøet i Danmark er simpelthen skruet sådan sammen, at det ikke er gunstigt for bankerne at låne ud til startup og vækstvirksomheder. Problemstillingen er, at man i bankmiljøet vurderer firmaer ud fra samme ensartet målestok med udgangspunkt i de typiske klassiske bankdyder. Dér passer startup- og vækstvirksomheder ikke ind. Dertil kommer at mulighederne for at opnå støtte, kaution og garantier ikke er særligt store eller nok nærmest ikke-eksisterende.

I acceleratormiljøet er der heldigvis nogle områder, der er specialiseret.  Der er for eksempel DTU, og der er nogle specifikke brancheorienterede områder – f.eks. omkring robotter, men også flere andre. Under alle omstændigheder er det altid indenfor stærkt specialiserede miljøer. Der findes ikke et generelt acceleratorprogram i DK, som dækker alle brancher. Der er tale om udvalgte områder og oftest indenfor store populationer af virksomheder.

Der er dog muligheder, der ikke er udtømt – f.eks. softfunding eller accelerator programmer – det vi kalder gratis penge. Som situationen er, betyder det, at der altid er langt flere ansøgere til disse, end der reelt er mulighed for at honorere. Der er stor aktivitet og run på, når der åbnes op for programmerne.

Pensionskassernes rolle

En anden grund til, at vi ikke har et større iværksættermiljø er, at pensionskasserne stort set er helt fraværende i startup- og iværksættermiljøet. Det er tankevækkende, for det er netop her, de helt store penge findes, men pensionskasserne er ikke rigtigt gearet til at investere ind i det her miljø på det tidspunkt, hvor behovet findes.

De sender typisk store beløb til storforvaltere, og her er der tale om større milliardbeløb, og målgruppen er børsnoterede virksomheder. Er det så, fordi dette er en aktivklasse, der ikke er interessant? Det er i hvert fald ikke indenfor det her miljø, de har deres fokus. Det er tungt, og inden de har fået deres juridisk folk på, er der brugt flere millioner på bare at kigge på sagen. Virkeligheden for de små startups er bare en noget anden.

Skatteregler i Danmark og udlandet

En anden problemstilling i det her miljø er, at vi har nogle skatteregler i DK, som gør, at hvis man vil investere i denne type virksomheder, så er det ikke på nogen måde attraktivt. Man skal selv tage risikoen 100%. Det er nemlig ikke fradragsberettiget.

Man kan typisk se på landene omkring os, som har en helt anden lovgivning på området, der gør det interessant at investere i startup virksomheder. Det gælder eksempelvis Sverige, som har meget gunstigere regler. Hr. og Fru Olsson kan få mulighed for at investere med skattebegunstigelse. Vi kan også se på Finland, hvor bankernes mulighed for at få støtte til at udlåne til iværksættervirksomheder er langt mere effektiv end i Danmark. Det er helt almindeligt i Finland, at bankerne har startup virksomheder på deres bøger, fordi risikoen er meget mere begrænset. Det gør alt sammen, at iværksættermiljøet bliver mere attraktivt.

Noget andet er, at hvis man i Danmark vælger at investere i børsnoterede aktier, har man mulighed for et fradrag. Det er ikke muligt, når det drejer sig om unoterede aktier, og det er selvfølgelig ikke særligt motiverende.

Hele børsmiljø startup miljøet er også problematisk. Det er ikke nær så likvidt, og der bliver ikke omsat nær så meget som i Sverige og Finland (og for så vidt også USA). Konsekvensen er, at mange virksomheder vælger at sige farvel til DK, når de bliver børs-egnet. Situationen er jo tosidet. Når der ikke er likviditet nok, søger man et andet sted hen. Når man har søgt et andet sted hen, bliver der ikke tilført likviditet, så det bider sig selv i halen. Derfor mangler vi virkelig nogen, der vil forpligte sig til at understøtte, at der er likviditet i dette marked.

Hvordan gør vi investeringsmiljøet bedre?

Hvad kunne man ønske sig, for at vi kunne få lidt flere investeringskroner ind i startup-miljøet?

Ja, det er jo egentlig politikerne, vi først og fremmest skal have på banen. De skal sørge for, at det miljø vi har omkring privatpersoners investeringer, er attraktivt, og at det i hvert fald er skattemæssigt fornuftigt at løbe en risiko.

Noget andet vi har behov for, er nok lidt nytænkning både i banker og i pensionskasser, og det betyder, at politikerne også her skal gøre det muligt at investere ind i noget, der er mere risikobetonet. Ofte ser man blot på enkeltselskaber, og så vil alle startups betegnes som risikobetonede. Ser man i stedet på det i sammenhæng, er det jo sådan, at en del af dem bliver succesfulde og overlever, og de vil kunne kompensere for dem, der ikke lykkes med deres projekt.

Selvfølgelig skal der være konsolidering i dette marked, men den konsolidering behøver ikke nødvendigvis at gå ud over investeringsmiljøet. Man kan også sige, at Danmark er et af de nemmeste lande at starte virksomheder i, men det er bestemt ikke et let land, når det kommer til finansieringen. Lad os få mere fokus på det.

Vi ser jo også at den succes, vores nabolande har, er kendetegnet ved, at der er et miljø omkring startups – et miljø, hvor der tiltrækkes penge, og det gør også, at det tiltrækker udenlandske investorer og kapital.

Det ville også være muligt i Danmark, og især hvis vi tager de områder i betragtning, hvor vi er særligt stærke – fødevarer, grøn energi og hele den grønne omstilling. Der er jo masser af områder i Danmark, og der er masser af penge til rådighed på verdensplan. Det kunne vi få meget mere ud af, hvis vi fik lidt større velvilje og hjælp fra politikerne.

 Steen Egsdal, CEO, MEGATREND INVEST

November 2021

Pressemeddelelse  4. november 2021.

Megatrend Invest og BoardPartner indgår aktivt samarbejde, der skal fremme professionaliseringen og kvaliteten af bestyrelserne i bæredygtige iværksætter- og vækstvirksomheder og sikre solide afkast til investorerne.

Megatrend Invest deltager aktivt i bestyrelserne i selskabets investeringscases og har derfor løbende behov for nye bestyrelsesmedlemmer. Boardpartner kan bidrage både med afklaring af kompetencebehovet og med professionelle bestyrelsesmedlemmer.

De sammenfaldende interesser gælder dels de virksomheder i Megatrends portefølje, som står foran et gearskifte i udviklingen eller strategiske udfordringer, og derfor skal tilføres målrettede bestyrelseskompetencer. Dels de potentielle investeringscases, hvor ledelseskvaliteten skal vurderes og efterfølgende sikres.

”Vi ser en meget stor fordel i at have en partner, vi kan ringe til, der hurtigt kan træde til med kompetente bestyrelsesmedlemmer. Vi investerer i virksomheder, der udvikler sig hurtigt, og hvad enten de vækster voldsomt eller skal ind på rette spor, er det vigtigt at få afdækket, hvad der skal til for at lykkes. Forretningsmæssigt, kompetencemæssigt og personligt,” siger Steen Egsdal, CEO i Megatrend Invest.

Ved Megatrends sonderinger i investeringscases vil BoardPartner kunne evaluere kvaliteten af virksomhedens ledelse og bestyrelse og klarlægge eventuelle behov for indsættelse af nye kvalifikationer.

”Vi kan tage ud og kigge på det hold, der leder virksomheden og se, hvilke udfordringer der er lige nu. Hvor ligger der knaster, og hvor er der noget, der skal afklares.  Tilsvarende kan vi sikre kompetenceafklaring i de eksisterende cases, alt efter de skiftende behov på forretningsrejsen. Har vi ikke blandt vores egne partnere de rette kompetencer til bestyrelsen, kender vi andre, der har,” siger Klaus Bach Thomsen, bestyrelsesformand i BoardPartner.

For en relativ nystartet virksomhed som Megatrend er det naturligvis en gevinst ikke at skulle ud i de lidt omfattende rekrutteringsprocesser af bestyrelsesmedlemmer på sædvanlig vis. BoardPartners erfarne medlemmer vil kunne levere professionalismen.

Begge parter har et tæt samarbejde med Vækstfonden.

Kontakt:             

Steen Egsdal, CEO Megatrend Invest             Klaus Bach Thomsen, bestyrelsesformand BoardPartner

53 73 53 32                                                           20 81 09 90

se@mega.as                                                        klaus.bach.thomsen@hotmail.com

BoardPartner er et netværk af dedikerede, erfarne bestyrelsesmedlemmer, der arbejder målrettet for at udvikle og vækste de virksomheder, som partnerne tilknyttes som bestyrelsesmedlemmer.

BoardPartner hjælper med etablering og evaluering af bestyrelser, og faciliterer kompetent rekruttering der sikrer, at virksomheden får netop de kompetencer, der matcher dens potentiale.

boardpartner.dk

Megatrend Invest investerer i bæredygtige danske iværksætter- og vækstvirksomheder inden for globale mega trends. Via risikospredning sikrer Megatrend et solidt afkast for investorerne.

Megatrend drives af erfarende investorer, med solid viden om kapitalfremskaffelse, ledelse af organisationer og massivt indblik i iværksætteri.

På vegne af investorerne deltager Megatrend aktivt i bestyrelsesarbejdet og følger derfor investeringscasen tæt.

mega.as