https://boardpartner.dk/vaerktoejer/bestyrelsesrapporten-2022/I februar udkom Bestyrelsesrapporten 2022, som er udarbejdet af BoardPartner, der er et netværk af erfarne bestyrelsesmedlemmer. Rapporten sætter fokus på særlige udfordringer og dilemmaer i det professionelle bestyrelsesarbejde, og i den forbindelse har vi spurgt Lone Sejersen, hvordan hun ser på disse udfordringer i forhold til implementering af den grønne agenda. Lone er bestyrelses-medlem i MEGA og har mange års erfaring fra en lang række bestyrelsesposter og som partner i BoardPartner.

Grøn omstilling og forretningsmæssig værdiskabelse

Iflg. Bestyrelsesrapporten 2022 er grøn omstilling meget lidt i bestyrelsens fokus og kommer på dagsorden, når der stilles krav – altså overvejende reaktivt. 

I hvilket omfang mener du, at virksomhederne kan se, hvilken forretningsmæssig værdiskabelse, der kan opnås ved at inddrage den grønne agenda i strategi/innovationsarbejdet i bestyrelsen? 

De sidste 2 år har vi ageret i et landskab, hvor det, der var var en god beslutning i dag, kunne være helt forkert få dage efter. Og det tror jeg har haft en voldsom indflydelse på, hvad bestyrelserne har været fokuseret på.Jeg er slet ikke i tvivl om, at den grønne omstilling i stigende grad kommer til at fylde langt mere i bestyrelsesrummet i de kommende år. Mange bestyrelser har de sidste 2 år primært beskæftiget sig med kriseledelse, udløst af Covid 19. Som en god kollega sagde til mig for få måneder siden: ”Kan du huske dengang, vi havde planer?”.

Vi ved, at virksomhedernes finansielle samarbejdspartnere i stigende grad allerede nu kræver en ESG-politik fra de virksomhedskunder, de vil samarbejde med, og vi ved også, at et nyt EU-direktiv er på vej. Her vil der blive stillet entydige krav til de ESG-faktorer, der skal rapporteres på, således at rapporteringskravene er på højde med den finansielle rapportering. 

Når direktivet bliver implementeret, vil det betyde en anden måde at drive virksomhed på ”i morgen”, ligesom jeg vurderer, at regelsættet vil få indflydelse på, om virksomheder kan sælge deres produkter, tiltrække medarbejdere og få stillet kreditfaciliteter til rådighed i banken.

Rigtig mange virksomheder har undskyldt sig med, at de ikke havde adgang til valide data. Med det nye regelsæt må de så se at skaffe sig de data. Jeg er overbevist om, at når ESG-rapportering klart og sammenligneligt tydeliggør, hvilke investeringer og udlån der giver mest bæredygtighed, så vil kapitalen følge det spor. Så min opfordring til virksomhederne og deres bestyrelser er derfor, at det er på høje tid at begynde at øve sig i at arbejde med både ESG og FN`s Verdensmål.

Forskellig opfattelse af bestyrelsens værdiskabelse

Iflg. Bestyrelsesrapporten 2022 mener 83%/80% af bestyrelsesformænd/bestyrelsesmedlemmer, at bestyrelsen har bidraget til over middel eller høj værdiskabelse. Opfattelsen for ejerledere /direktører er imidlertid kun 54%/41%.

Hvad skyldes denne forskel, og hvordan kan man opnå en mere ensartet opfattelse af værdiskabelse? Er der en sammenhæng imellem den manglende proaktive tilgang til den grønne agenda og den divergerende opfattelse af værdiskabelse?

Dybest set er det vel ikke overraskende, at bestyrelsesmedlemmernes vurdering af egen værdiskabelse ligger noget højere end ejernes og direktørernes vurdering. Det er jo ikke usædvanligt, at kundens (læs ejerens/ direktørens) forventning til varen (læs bestyrelsens indsats) er højere, end det der leveres.

Det er min erfaring, at det er helt afgørende for et frugtbart samarbejde, at forventningsafstem-ningen er på plads mellem ejer og bestyrelse. Den forventningsafstemning bør klart fremgå af den bestyrelseskontrakt, der er mellem parterne – altså hvad skal det enkelte bestyrelsesmedlem levere. Og selvfølgelig vil det, der skal leveres, veksle over tid og nøje afspejle, hvad virksomheden har behov for sparring omkring, herunder hvilke konkrete opgaver der skal løses i den kommende periode, som oplagt kan være det kommende budgetår. Vi sidder ikke i bestyrelser, vi arbejder.

Vi ved, at forskellige værktøjer virker i forhold til forventningsafstemning. Det er f.eks. anvendelsen af årshjul, der er bestyrelsens og ledelsens fælles arbejdsplan for året. Her beskrives, hvornår hvilke temaer skal behandles og under hvilken form. Vi ved også, at et systematisk strategiarbejde virker – hvad enten det er på et årligt strategiseminar og/eller som del af strategien på temamøder hen over året. Bestyrelses- og ledelsesevalueringer giver også en super god anledning til at få talt om de forbedringspotentialer, der ligger i stort set ethvert samarbejde. Hvad vil vi gerne have mere af, mindre af osv. Det gælder i øvrigt for begge parter – altså ledelse og bestyrelse.

Jeg håber også, at de tider hvor der afholdes 4 – 5 bestyrelsesmøder årligt er ved at være ovre. Der skal mere til, for at bestyrelsesmedlemmerne hurtigt kan komme tæt på virksomheden og dermed gøre gavn og levere, hvad der er brug for. Og så skal man nok heller ikke være blind for, at nogle ejere/ansatte direktører kan blive udfordret af de krav, en bestyrelse kan finde på at stille. Det betyder jo ikke pr. automatik, at kravene er forkerte. Enhver ejer/ansat direktør har en nogenlunde klar opfattelse af egen virksomhed og dens position på markedet. Det er bare ikke en selvfølge, at bestyrelsen deler den opfattelse. Min erfaring er, at de ejere/direktører, der ønsker at blive udfordret, også får langt mere ud af deres bestyrelser.

Er der så en sammenhæng mellem manglende proaktiv tilgang til den grønne agenda og den divergerende opfattelse af værdiskabelsen? Nej, det tror jeg faktisk ikke, der er. Jeg tror som sagt, at værdiskabelse er langt mere kompleks og har sit udgangspunkt i forventninger og dermed i bløde værdier, mere end i konkrete temaer og aktiviteter, og selvfølgelig i at de seneste 2 år har stillet meget anderledes krav til såvel ledelse som til bestyrelse.

Betydningen af demografiske faktorer

Hvad betyder kønsfordeling og aldersfordeling i bestyrelsen for engagementet i den grønne agenda, og hvilken betydning kan uddannelsesniveau (og bestyrelsesuddannelse) have på prioriteringen af den grønne agenda?

Jeg tror ikke, at kønsfordeling i bestyrelserne har nogen signifikant betydning for, om den grønne agenda fylder i bestyrelseslokalet. Som jeg ser det, er værdier ikke kønsspecifikke. Måske kan aldersfordelingen betyde noget i og med, at der nok er en tendens til, at den yngre generation er mere optaget af den grønne agenda. 

Det er min opfattelse at virksomheder med svagt formulerede værdier og manglende stillingtagen til f.eks. FN`s Verdensmål, CSR m.v. har sværere ved at tiltrække kvalificerede medarbejdere, der ofte stiller krav om et klart formål – og et formål de kan/vil identificere sig med. 

Derimod er jeg ikke i tvivl om, at uddannelsesniveau, herunder også bestyrelsesuddannelse spiller en rolle for bestyrelsens arbejde, også med den grønne dagsorden. 75% af bestyrelsesformænd har f.eks. en bestyrelsesuddannelse i dag, og det er jeg overbevist om skærper deres fokus på, hvad der fremadrettet skal fylde i bestyrelsesrummet, for at virksomhederne også har en eksistensberettigelse om 10 år.

Lone Sejersen, bestyrelsesmedlem i MEGATREND INVEST

Marts 2022

Intense møder og forhandlinger  i Glasgow. Tid til status. Hvad fik vi ud af det?

intense møder og forhandlinger i Glasgow. Tid til status. Hvad fik vi ud af det?

COP26 er slut efter 14 dages intense møder og forhandlinger i Glasgow. Tid til status. Hvad fik vi ud af det? Blev det endnu en bla bla bla, som Greta Thunberg forudsagde, da konferencen startede, eller er vi kommet videre med konkrete resultater?

Den dystre udmelding fra start var, at det ser ud til at vi er på vej mod 2,7 graders temperaturstigning i år 2100 i forhold til førindustrielt niveau. Med bl.a. Indiens udmelding om at være klimaneutral i 2070, er der måske udsigt til, at det kun bliver 1,9 grader, forlyder det. Det ændrer dog ikke ved, at det haster mere end nogensinde, og der skal handling bag ordene nu. 

Agendaen på COP26 var da også omfattende, og hver dag på konferencen var dedikeret til et bestemt tema, hvor der blev diskuteret, forhandlet og indgået aftaler og alliancer. Her er blot et udpluk af nogle af højdepunkterne fra COP26.

Aftaler, alliancer og samarbejde

Allerede på konferencens anden dag blev der indgået en aftale imellem 104 lande svarende til 70% af den globale økonomi med det formål at reducere methan udledning med 30% (Global Methane Pledge).

Samme dag blev der indgået en aftale om at standse afskovning inden 2030 og genoprette verdens skove. Politiske ledere fra 114 lande skrev under på aftalen, der som noget særligt denne gang også inkluderede store skovrige nationer som USA, Kina og Brasilien.

En række lande, herunder Danmark, USA, Storbritannien og Marshalløerne offentliggjorde en fælleserklæring, der opfordrer til at opnå klimaneutral skibsfart inden 2050.

Men den ubetinget største overraskelser var nok udmeldingen om, at de to største udledere af drivhusgasser, Kina og USA, nu går sammen om at øge klimaindsatsen. Det blev meldt ud på et pressemøde i Glasgow onsdag og blev dagens store nyhed. De to lande har allerede i et stykke tid haft drøftelser, som altså nu ser ud til at blive konkretiseret i planer, hvori der blandt andet indgår rammer for reduktion af drivhusgasser, især methan og en plan for kul. Klimamål for 2035 vil blive fremlagt senest i 2025.

COP26 gav også anledning til at præsentere en række nye tiltag. Klimaminister Dan Jørgensen præsenterede en ny alliance for udfasning af olie og gas – Beyond Oil & Gas, som består af en mindre gruppe af lande, der sammen har valgt at sætte slutdato på produktion af ole- og gasproduktion eller for nogle landes vedkommende i hvertfald bidrage til at reducere olie- og gasproduktion.

Et andet initiativ er AIM for Climate, der består af mere end 30 lande og 40 organisationer, hvor der skydes 40 milliarder dollars ind i startfinansiering af et projekt, der skal få gjort landbrug og fødevaresystemer mere klimavenlige. Landbrug står højt på prioriteringslisten, da mere end 20% af vores drivhusgasser stammer fra landbrug.

Resultater fra COP26

COP26 sluttede lørdag den 13. november efter et par hektiske uger. Man kunne altid ønske sig mere, men alt i alt er der noget, der tyder på, at vi nu er rykket et godt stykke videre. Her er de væsentlige resultater fra COP26.

• Reducere udledning af drivhusgasser. Forbedrede 2030 mål for hvert land til næste COP i overensstemmelse med Paris aftalens mål om at holde temperaturstigningen på 1,5 grader. Det presser en række lande med mindre ambitiøse klimaplaner.
• Rapportering og transparens. Aftale om rapportering på CO2 udledning med henblik på at synliggøre fremdrift og gøre det målbart og sammenligneligt. Landene skal senest med udgangen af 2022 opdatere og styrke deres klimamål. Det blev vedtaget at følge fast standardisering for rapportering fra 2024, så det er muligt at følge fremdrift i forhold til klimaplaner.
• Fossile brændstoffer. Beslutning om at eskallere udfasning af fossile brændstoffer. Det er første gang, at det fremgår direkte af en klimaaftale i FN.
• Finansiel støtte til klimatilpasning. De rige lande skal levere på den allerede indgåede aftale om hjælp til fattige lande med et beløb på 100 milliarder dollars årligt. Aftalen løber indtil 2025.
• Skærpet aftale om CO2 handel, der giver mulighed for at udveksle klimakreditter imellem landene. Aftalen har været undervejs længe, er blevet mødt med stor skepsis, og handel med klimakreditter ses stadig af mange som en undskyldning for at bevare status quo og fortsætte med at forurene.

LÆS MERE – Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets hjemmeside

LÆS MERE – UK COP26

I MEGA er vores målsætning at skabe det bedst mulige afkast for vores investorer, og vi investerer kun i iværksætter- og vækstvirksomheder med et bæredygtigt produkt eller service. Men hvornår er en virksomhed eller et produkt bæredygtigt, og hvordan sikrer vi, at der er handling bag ordene?

Anne Nedergaard, CMO i MEGATREND INVEST, Juni 2021

Der er ingen entydig definition af bæredygtighed, men vi har valgt at præcisere vores opfattelse af bæredygtighed med følgende definition:

”Produkter og/eller serviceydelser, der er i overensstemmelse med den til enhver tid gældende EU-taksonomi og samtidig bidrager til en bæredygtig udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare”.

Vi har med andre ord taget udgangspunkt i Brundtland Rapporten fra 1987.

Mange sætter lighedstegn imellem bæredygtig investering og impact investering. I MEGA har vi valgt af definere en impact investering som en bæredygtig investering, der gør en forskel for sårbare grupper. Det betyder, at alle vores investeringer er bæredygtige, og nogle af disse derudover er impact investeringer.

Vores mål og politikker er sammenfattet i dokumentet Bæredygtighed og ansvarlige investeringer, og som udgangspunkt har vi valgt at opsætte praktiske målsætninger og KPI´er knyttet til 4 udvalgte verdensmål

Transparens er en væsentlig del af hele vores investeringsproces. Det gælder også, når vi skal vurdere om en mulig investeringscase er bæredygtig. I den forbindelse har vi en række processer, herunder afklaring af, om virksomheden lever op til vores krav om bæredygtighed.

Første del af processen er at få afklaret, om virksomheden overhovedet opfylder vores krav til bæredygtighed. Derfor beder vi den potentielle investeringscase om at udfylde et skema med en række overordnede spørgsmål som en første screening, der er helt afgørende for, om vi skal tage den videre dialog. Med andre ord – passer vi sammen? Virksomheden skal bl.a. bekræfte, at de overholder FN Global Compact, og at deres bæredygtige produkt eller løsning både kan knyttes direkte til et af de 17 verdensmål, og at man allerede har eller forventer at opstille KPI´er til løbende monitorering af fremdrift. Besvarelsen er ikke afgørende for udvælgelsen, som også inkluderer en række andre områder, men den er medvirkende til, om vi tager den videre dialog med investeringscasen i forbindelse med den første screening.

Anden del af processen er en uddybning og konkretisering af en række forhold omkring bæredygtighed, og besvarelsen scores internt på en skala med en max score på 100 og et minimumskrav til scoring, der er afgørende for, om vi går videre med dem, hvad angår bæredygtighed. Det gør udvælgelsen kvantificerbare og også sammenlignelig og transparent overfor investorer. Derudover arbejder vi p.t. på at opsætte krav til måling af C02 udledning, med henblik på, at det også bliver en del af vores processer og krav. Men bæredygtighed er selvfølgelig kun en del af den samlede udvælgelse. Processer til afdækning af økonomi, juridiske forhold, sammensætning af team’et, udviklings- og skaleringsmuligheder, exit strategi samt tilpasning til porteføljen indgår også. Den samlede vurdering vil således være udgangspunktet for den endelige beslutning.

Kommunikation af bæredygtighed skal være enkelt, nemt at formidle og let at forstå, og det er netop årsagen til, at vi har valgt at benytte verdensmålene både i eget regi og overfor de virksomheder, vi vælger at investere i. Små iværksætter- og vækstvirksomheder har ofte en unik og bæredygtig idé, men ikke ressourcerne til at udarbejde lange og komplekse dokumenter med høj detaljegrad. Det skal være enkelt og overkommeligt, så dokumentation og beskrivelse af bæredygtighed ikke bare bliver et skuffedokument. Det vigtigste er, at der er handling bag ordene.

Hos MEGATREND INVEST er bæredygtighed et livsvilkår i alles vores investeringer. Vi udfører derfor udelukkende bæredygtige investeringer. Det er der flere grunde til. Blandt andet har det bæredygtige indeks fra MSCI (Select Reduced Fossil Fuel) et 30% bedre afkast siden 2012 end det tilsvarende ikke bæredygtige indeks. Derudover støtter man med bæredygtige investeringer op om et bedre klima og en bedre fremtid for os alle. Man hjælper altså både klimaet og sin investeringsportefølje.

Heyfunding har snakket med Steen og Mathias fra MEGA om problematikker, startups, investorer m.m. i forbindelse med bæredygtige investeringer. Herunder finder du et uddrag af indlægget.

“Problemet når man starter med at snakke om bæredygtige investeringer er spørgsmålet – hvad er bæredygtighed? Det er forskelligt fra person til person og kultur til kultur. Begrebet bliver ofte brugt og sommetider misbrugt. Et sjovt eksempel, en bekendt så engang på en messe i Asien, var en virksomhed, der havde produceret et krus i ler, som de annoncerede som bæredygtigt. Da de blev spurgt, hvorfor det var bæredygtigt, svarede de “jo, det er fordi, at man kan vaske det op og bruge det igen”, fortæller Steen.

“For os handler bæredygtighed om at lave et positivt aftryk på klima, miljø, jordkloden, mennesker etc., og det er dét, vi hos MEGATREND INVEST mener, når vi snakker om bæredygtighed. Vores investeringer skal understøtte fremtiden – sagt med andre ord: Vi investerer i de virksomheder, vi ikke vil have, at fremtiden skal gå glip af.”

”Men bæredygtigheden kan være svær at måle på, netop fordi opfattelsen af begrebet varierer. Hvordan rapporterer man for eksempel, at vi sparer så og så meget CO2, og sammenligner det med en anden virksomhed, der redder så og så mange børn? Det er svært at stille op i kroner og ører.

Lad mig komme med et hurtigt eksempel:

• Bæredygtig virksomhed 1 producerer fødevarer af insekter. De sparer bl.a. vand, fordi der bruges mindre vand til 1 kg protein fra insekter end til 1 kg protein fra dyr.
• Bæredygtig virksomhed 2 er en medicovirksomhed. De redder bl.a. patienter, fordi man med deres produkt bedre kan afhjælpe sygdomme.

Begge virksomheder er blevet sat i samme kategori – nemlig “bæredygtige virksomheder”, men hvordan søren kan vi sammenligne og måle dem ens?”

”Der er altså endnu et hul i markedet for, hvordan vi måler på bæredygtighed på tværs af virksomheder. Vi kan sagtens dykke ned i hver enkelt case og finde nogle tal, der viser, at de gør en forskel på forskellige parametre. Men lige så snart vi skal til at sammenligne flere forskellige bæredygtige virksomheder og sætte et beløb på deres værdi, bliver vi udfordret – især fordi mængden af cases, vi kan sammenligne med hinanden endnu er forholdsvis lav.

Fordi det er så svært at sammenligne bæredygtigheden på tværs af forskellige cases på et parameter, må vi altså sikre bæredygtigheden på anden vis. Hos MEGATREND INVEST stiller vi krav til, at virksomhederne selv har relevante KPI’er indenfor bæredygtighed. De skal have tænkt en bæredygtig life cycle og et bæredygtigt design ind i deres forretning og produkter, og vise relevante KPI’er på baggrund af dette.”

Læs resten af interviewet her.