Hvordan gør vi investeringsmiljøet bedre for opstartsvirksomheder.

Investeringsmiljøet i Danmark er godt, men det kunne være meget bedre for især startup-virksomheder, for der er et kæmpe potentiale. Men hvad er det, der mangler, og hvorfor halter Danmark bagud i forhold til mange andre lande?

Sådan er et typisk forløb for en startup

En startup-virksomhed har et typisk forløb fra den spæde start, til den har fået solidt fodfæste på markedet. Når egne kapitalressourcer er brugt op, går man normalt videre til de nærmeste investeringskilder, FFF. Det står for Family, Friends og Fools og her er der nogle gange en stor hjælp at hente i første omgang, men det rækker normalt ikke så langt. Når man som startup får en smule traction, begynder man at kunne tiltrække professionelle investorer. Det er her, man ser, at startups kan have succes med at tiltrække business angels, som er i besiddelse af likvider. Ofte ser man også investorer, der syndikerer ved at gå sammen med andre – f.eks. 10 personer i et investeringssamarbejde. Nogle gange følger business angels med, men dér hvor man typisk ser en kapitalmangel i forhold til investering er i området 22-25 millioner. For netop den størrelse er for lille til at være interessant for VC´er og også alt for lille for pensionskasser. Samtidig er den ofte for stor til business angels. Der er altså tale om et mellemsegment, hvor der er væsentligt færre penge til rådighed.

Muligheder og begrænsninger

En af årsagerne til, at dette område er særligt svært, er at lånemiljøet i Danmark slet ikke er tilpasset startup virksomheder. Bankmiljøet i Danmark er simpelthen skruet sådan sammen, at det ikke er gunstigt for bankerne at låne ud til startup og vækstvirksomheder. Problemstillingen er, at man i bankmiljøet vurderer firmaer ud fra samme ensartet målestok med udgangspunkt i de typiske klassiske bankdyder. Dér passer startup- og vækstvirksomheder ikke ind. Dertil kommer at mulighederne for at opnå støtte, kaution og garantier ikke er særligt store eller nok nærmest ikke-eksisterende.

I acceleratormiljøet er der heldigvis nogle områder, der er specialiseret.  Der er for eksempel DTU, og der er nogle specifikke brancheorienterede områder – f.eks. omkring robotter, men også flere andre. Under alle omstændigheder er det altid indenfor stærkt specialiserede miljøer. Der findes ikke et generelt acceleratorprogram i DK, som dækker alle brancher. Der er tale om udvalgte områder og oftest indenfor store populationer af virksomheder.

Der er dog muligheder, der ikke er udtømt – f.eks. softfunding eller accelerator programmer – det vi kalder gratis penge. Som situationen er, betyder det, at der altid er langt flere ansøgere til disse, end der reelt er mulighed for at honorere. Der er stor aktivitet og run på, når der åbnes op for programmerne.

Pensionskassernes rolle

En anden grund til, at vi ikke har et større iværksættermiljø er, at pensionskasserne stort set er helt fraværende i startup- og iværksættermiljøet. Det er tankevækkende, for det er netop her, de helt store penge findes, men pensionskasserne er ikke rigtigt gearet til at investere ind i det her miljø på det tidspunkt, hvor behovet findes.

De sender typisk store beløb til storforvaltere, og her er der tale om større milliardbeløb, og målgruppen er børsnoterede virksomheder. Er det så, fordi dette er en aktivklasse, der ikke er interessant? Det er i hvert fald ikke indenfor det her miljø, de har deres fokus. Det er tungt, og inden de har fået deres juridisk folk på, er der brugt flere millioner på bare at kigge på sagen. Virkeligheden for de små startups er bare en noget anden.

Skatteregler i Danmark og udlandet

En anden problemstilling i det her miljø er, at vi har nogle skatteregler i DK, som gør, at hvis man vil investere i denne type virksomheder, så er det ikke på nogen måde attraktivt. Man skal selv tage risikoen 100%. Det er nemlig ikke fradragsberettiget.

Man kan typisk se på landene omkring os, som har en helt anden lovgivning på området, der gør det interessant at investere i startup virksomheder. Det gælder eksempelvis Sverige, som har meget gunstigere regler. Hr. og Fru Olsson kan få mulighed for at investere med skattebegunstigelse. Vi kan også se på Finland, hvor bankernes mulighed for at få støtte til at udlåne til iværksættervirksomheder er langt mere effektiv end i Danmark. Det er helt almindeligt i Finland, at bankerne har startup virksomheder på deres bøger, fordi risikoen er meget mere begrænset. Det gør alt sammen, at iværksættermiljøet bliver mere attraktivt.

Noget andet er, at hvis man i Danmark vælger at investere i børsnoterede aktier, har man mulighed for et fradrag. Det er ikke muligt, når det drejer sig om unoterede aktier, og det er selvfølgelig ikke særligt motiverende.

Hele børsmiljø startup miljøet er også problematisk. Det er ikke nær så likvidt, og der bliver ikke omsat nær så meget som i Sverige og Finland (og for så vidt også USA). Konsekvensen er, at mange virksomheder vælger at sige farvel til DK, når de bliver børs-egnet. Situationen er jo tosidet. Når der ikke er likviditet nok, søger man et andet sted hen. Når man har søgt et andet sted hen, bliver der ikke tilført likviditet, så det bider sig selv i halen. Derfor mangler vi virkelig nogen, der vil forpligte sig til at understøtte, at der er likviditet i dette marked.

Hvordan gør vi investeringsmiljøet bedre?

Hvad kunne man ønske sig, for at vi kunne få lidt flere investeringskroner ind i startup-miljøet?

Ja, det er jo egentlig politikerne, vi først og fremmest skal have på banen. De skal sørge for, at det miljø vi har omkring privatpersoners investeringer, er attraktivt, og at det i hvert fald er skattemæssigt fornuftigt at løbe en risiko.

Noget andet vi har behov for, er nok lidt nytænkning både i banker og i pensionskasser, og det betyder, at politikerne også her skal gøre det muligt at investere ind i noget, der er mere risikobetonet. Ofte ser man blot på enkeltselskaber, og så vil alle startups betegnes som risikobetonede. Ser man i stedet på det i sammenhæng, er det jo sådan, at en del af dem bliver succesfulde og overlever, og de vil kunne kompensere for dem, der ikke lykkes med deres projekt.

Selvfølgelig skal der være konsolidering i dette marked, men den konsolidering behøver ikke nødvendigvis at gå ud over investeringsmiljøet. Man kan også sige, at Danmark er et af de nemmeste lande at starte virksomheder i, men det er bestemt ikke et let land, når det kommer til finansieringen. Lad os få mere fokus på det.

Vi ser jo også at den succes, vores nabolande har, er kendetegnet ved, at der er et miljø omkring startups – et miljø, hvor der tiltrækkes penge, og det gør også, at det tiltrækker udenlandske investorer og kapital.

Det ville også være muligt i Danmark, og især hvis vi tager de områder i betragtning, hvor vi er særligt stærke – fødevarer, grøn energi og hele den grønne omstilling. Der er jo masser af områder i Danmark, og der er masser af penge til rådighed på verdensplan. Det kunne vi få meget mere ud af, hvis vi fik lidt større velvilje og hjælp fra politikerne.

 Steen Egsdal, CEO, MEGATREND INVEST

November 2021

Pressemeddelelse  4. november 2021.

Megatrend Invest og BoardPartner indgår aktivt samarbejde, der skal fremme professionaliseringen og kvaliteten af bestyrelserne i bæredygtige iværksætter- og vækstvirksomheder og sikre solide afkast til investorerne.

Megatrend Invest deltager aktivt i bestyrelserne i selskabets investeringscases og har derfor løbende behov for nye bestyrelsesmedlemmer. Boardpartner kan bidrage både med afklaring af kompetencebehovet og med professionelle bestyrelsesmedlemmer.

De sammenfaldende interesser gælder dels de virksomheder i Megatrends portefølje, som står foran et gearskifte i udviklingen eller strategiske udfordringer, og derfor skal tilføres målrettede bestyrelseskompetencer. Dels de potentielle investeringscases, hvor ledelseskvaliteten skal vurderes og efterfølgende sikres.

”Vi ser en meget stor fordel i at have en partner, vi kan ringe til, der hurtigt kan træde til med kompetente bestyrelsesmedlemmer. Vi investerer i virksomheder, der udvikler sig hurtigt, og hvad enten de vækster voldsomt eller skal ind på rette spor, er det vigtigt at få afdækket, hvad der skal til for at lykkes. Forretningsmæssigt, kompetencemæssigt og personligt,” siger Steen Egsdal, CEO i Megatrend Invest.

Ved Megatrends sonderinger i investeringscases vil BoardPartner kunne evaluere kvaliteten af virksomhedens ledelse og bestyrelse og klarlægge eventuelle behov for indsættelse af nye kvalifikationer.

”Vi kan tage ud og kigge på det hold, der leder virksomheden og se, hvilke udfordringer der er lige nu. Hvor ligger der knaster, og hvor er der noget, der skal afklares.  Tilsvarende kan vi sikre kompetenceafklaring i de eksisterende cases, alt efter de skiftende behov på forretningsrejsen. Har vi ikke blandt vores egne partnere de rette kompetencer til bestyrelsen, kender vi andre, der har,” siger Klaus Bach Thomsen, bestyrelsesformand i BoardPartner.

For en relativ nystartet virksomhed som Megatrend er det naturligvis en gevinst ikke at skulle ud i de lidt omfattende rekrutteringsprocesser af bestyrelsesmedlemmer på sædvanlig vis. BoardPartners erfarne medlemmer vil kunne levere professionalismen.

Begge parter har et tæt samarbejde med Vækstfonden.

Kontakt:             

Steen Egsdal, CEO Megatrend Invest             Klaus Bach Thomsen, bestyrelsesformand BoardPartner

53 73 53 32                                                           20 81 09 90

se@mega.as                                                        klaus.bach.thomsen@hotmail.com

BoardPartner er et netværk af dedikerede, erfarne bestyrelsesmedlemmer, der arbejder målrettet for at udvikle og vækste de virksomheder, som partnerne tilknyttes som bestyrelsesmedlemmer.

BoardPartner hjælper med etablering og evaluering af bestyrelser, og faciliterer kompetent rekruttering der sikrer, at virksomheden får netop de kompetencer, der matcher dens potentiale.

boardpartner.dk

Megatrend Invest investerer i bæredygtige danske iværksætter- og vækstvirksomheder inden for globale mega trends. Via risikospredning sikrer Megatrend et solidt afkast for investorerne.

Megatrend drives af erfarende investorer, med solid viden om kapitalfremskaffelse, ledelse af organisationer og massivt indblik i iværksætteri.

På vegne af investorerne deltager Megatrend aktivt i bestyrelsesarbejdet og følger derfor investeringscasen tæt.

mega.as

Hvad skal man især være opmærksom på i forbindelse med udvælgelse af investeringer.

Hvad skal man især være opmærksom på  i forbindelse med udvælgelse af investeringer.

Selvom der næppe findes en fast opskrift, så er der en række vigtige punkter, som MEGA på baggrund af mange års erfaring lægger særligt vægt på. Det er innovation, kundepotentiale, team og økonomi. Derudover arbejder MEGA med en 17 pkt. investeringsproces, men i det følgende har vi valgt at kigge lidt nærmere på de 4 områder.

I MEGATREND INVEST ligger det i firmaets DNA, at der er tale om innovative virksomheder. Vi investerer nemlig kun i startup og vækstvirksomheder inden for eksisterende megatrends og så stiller vi krav om bæredygtighed. Vores investeringer skal skabe et positivt aftryk på klima og ressourcer. Det betyder, at vi altid retter blikket mod innovative løsninger og forretningsmodeller, der både er bæredygtige og bevæger sig inden for vores 9 særligt udvalgte megatrends. Man kan sige, at det er fundamentet for vores forretning og vores udvælgelse, men der skal dog andet og mere til, for at man kvalificerer som investeringsselskab.

Kundepotentiale med skaleringsmuligheder

Intet produkt, service eller forretningsmodel giver mening, hvis der ikke er et tydeligt og veldokumenteret kundepotentiale. Når vi udvælger vores investeringsselskaber, er det derfor helt afgørende, at firmaet har gjort et stort forarbejde i form af grundige analyser af det totale marked for ydelsen eller produktet. Det gælder også potentielle muligheder i udlandet, så det er muligt at få et overblik over eventuelle skaleringsmuligheder.

Vi er nødt til at tænke langsigtet og forventer også, at dem vi investerer i har de lange briller på. De skal med andre ord have styr på deres grundkilder og deres beslutninger skal være datadrevne. Er det markedet uden for Danmark, der især fokuseres på, er det naturligvis vigtigt også at have en vis international erfaring. Det er nødvendigt, at man kan vise os et realistisk marked med et veldokumenteret potentiale for, hvor stor en andel af markedet, man vil kunne opnå – også selvom det ligger et stykke frem i tiden. Det er med andre ord muligheden for markedsandele, der er vigtig, og så er det ikke så afgørende, hvilke lande og geografiske områder, man ser potentialet i.

Det rette team og kompetencer er vigtigt

Vi ser altid på team´et, og hvor de befinder sig lige nu. Der skal frem for alt være proof of concept. Det betyder, at der skal være potentielle aftagere/kunder, og selvom en demo kan være ganske nyttig, er det ikke nok

Hvad er det så vi kigger på i teamet? Ja, vi ser på, hvilke kompetencer der er til stede i selskabet, og også hvordan de enkelte spiller sammen. En succes kræver, at hele teamet er med, og det er vigtigt med en kommerciel tilgang til hele forretningen. Alle kompetencer er vigtige, men efter vores opfattelse drives en virksomhed altid overordnet med henblik på salg.

Nogle har særlig fokus på udvikling – andre firmaer har særlig fokus på salg. For at de enkelte kompetencer i firmaet komplementerer hinanden så godt som muligt, er det vigtigt med nogen, som har den overordnede ledelse og overblik – ellers kører det meget hurtigt på bagsmækken.

I små virksomheder har man ofte rigtig mange småopgaver. Få ansatte skal nemlig dække både de små og store daglige opgaver, der helt naturligt findes i ethvert firma. I større firmaer har man derimod mulighed for at uddelegere meget af det, der i småfirmaer ofte typisk tager megen fokus fra det væsentlige. Det er ikke sådan man vækster. Det er derfor vigtigt på et tidligt tidspunkt at sikre, at man får outsourcet hensigtsmæssigt for at undgå at drukne i arbejde. Man skal slippe kontrollen og bruge tid på det, man er bedst til, og her er det vigtigt, at man ved præcis, hvad der er ens spidskompetencer. Det er næsten altid identisk med det, man brænder mest for, og begejstring og succes hænger nøje sammen.

De vigtigste kompetencer i alle mindre startup og vækstfirmaer, og vel i virkeligheden i alle firmaer, er administration, økonomi, marketing/salg og udvikling. For at sikre at disse er repræsenteret i vores investeringer, sørger vi for at teste hele teamet. De fleste startup-virksomheder er unge på enhver måde, og derfor er det også især de personlige forcer og kompetencer der skal testes.  Man skal kunne lytte og tage imod input – være nysgerrig og turde blive udfordret og se en sag fra andre vinkler. Det er sikkert vigtigt i alle jobs og i de fleste virksomheder, men det har en særlig betydning, når man er en ung virksomhed i opstartsfasen.

Den rette bestyrelse og kompetencer er også vigtigt

Mange starter op med en ”tantebestyrelse” som det allerførste. D.v.s. en bestyrelse bestående af de nærmeste som f.eks. familie eller venner. Nogle af dem er måske også identiske med dem, der har hjulpet med den første finansiering. Men en bestyrelse bestående af investorer kan vise sig at være en ulempe, for i sagens natur har de ofte et snævert formål med bestyrelsesposten. I en bestyrelse er det ligesom i selve virksomheden vigtigt, at man har medlemmer, som kan hjælpe med nogle af de forskellige specifikke områder – altså besidder kompetencer, hvor de kan hjælpe virksomheden, og det gælder især på de områder, hvor virksomheden eventuelt er svag.

I bestyrelsen skal der være god kemi, for man skal arbejde tæt sammen. Bestyrelsen skal også helst være mangfoldig og alsidigt sammensat både i forhold til køn, alder og evt. geografi. Det giver den største alsidighed, og det, man er med til at signalere via bestyrelsen, skaber nogle rammer og en kultur, der skinner igennem i det, man møder markedet med. Bliver det for ensartet og ikke bredt nok, bliver det meget nemt opfattet negativt af markedet.

Ofte er det ejeren der sidder i bestyrelse. Egentlig er det fint nok, men ikke altid nødvendigvis en fordel. Har man en ren ejer-ledet bestyrelse, risikerer man hurtigt at komme til at mangle input udefra, og det giver udfordringer og kan blokere for innovationen. Konsekvensen kan være, at man nogle gange træffer de forkerte beslutninger.

I MEGA stiller vi krav om at have en bestyrelsespost ude i de enkelte selskaber. Det gør vi for at styrke bestyrelserne, og her bruger vi professionelle organisationer til at sikre de bedste bestyrelsesmedlemmer. Vores egen bestyrelsespost har selvfølgelig til formål at bidrage til forretningsmæssigt at hjælpe med at udvikle virksomheden, men vi fungerer også som investorernes vagthund. Vi er der for at holde styr på, at det der sker, også bliver effektueret. Det er jo MEGA´s mål at få solgt en virksomhed. Det er vigtigt, at vi tager hensyn til det, og derfor skal vi også forme/skabe rammerne for, at den er så attraktiv som muligt.

Økonomi

På økonomiområdet er det vigtig med en afdækning af de præcise kapitalkrav og ønsker for at realisere sin forretning. Også her er det vigtigt at have de lange briller på, for det duer ikke at investere ind og se, at alle pengene er brændt af i løbet af de første 6 måneder. Når vi investerer ind i en virksomhed, skal vi vide, om der er behov for at rejse penge en eller flere gang, så vi har mulighed for at være proaktive. Kapitalgrundlaget skal også være stort nok til at drive virksomheden. Ellers bliver der brugt alt for meget tid på fundraising og alt for lidt på udvikling af selve forretningen.

Sådan arbejder MEGA med de udvalgte virksomheder

I MEGA har vi vores kompetencer inden for det investeringsmæssige og ikke inden for den enkelte investeringsvirksomheds fagspecifikke områder. Det overlader vi til virksomheden og eksterne rådgivere og specialister. MEGA arbejder proaktivt med firmaerne i hele investeringsperioden, og det vi især kan tilbyde, er vores omfattende netværk, evt. at indgå i advisory boards og at assistere i forbindelse med soft funding og rådgivning.

Ulrik Falkenstrøm, Vicepresident & COO

September 2021

De vigtigste punkter man bør have med i sine overvejelser.

De vigtigste punkter man bør have med i sine overvejelser omkring unoterede investeringer.

Unoterede aktier er typisk investeringer i vækstvirksomheder. Det vil sige, at man køber en ide, produkt eller service, som man mener kan blive en succes og derigennem skabe en værdistigning.

I det følgende har jeg beskrevet nogle af de vigtigste punkter, som man bør have med i sine overvejelser, inden man giver sig i kast med et sådant forehavende. Det er vigtigt at forstå, at det tager både tid og koster nogle penge at foretage en investering, men gjort rigtigt giver det også en tilfredshed, fordi man har været med til at bringe et selskab videre, bidraget til at skabe arbejdspladser og forhåbentlig også tjent nogle penge.

I det følgende er 5 hovedpunkter, der altid skal indgå i processen. Brug gerne en rådgiver, hvis du ikke er tryg ved hele eller dele af processen.

Passer unoterede aktier ind i min portefølje?

Unoterede aktier bør være en del af en portefølje af forskellige aktivklasser. Det vil typisk være obligationer, aktier og fast ejendom, men der er rigtigt mange forskellige investeringer at vælge imellem. Som hovedregel plejer jeg at anbefale, at unoterede aktier bør udgøre 10% af porteføljen. Det er selvfølgelig et generelt udsagn, som altid kan øges eller reduceres alt efter erfaring og risikoprofil.

Investeringen er typisk ikke omsættelig i en del år, og det bør derfor overvejes, hvor stor en del af ens investeringsportefølje, man ønsker at gøre illikvid. Hvis man har en likvid portefølje af aktier og obligationer på 50-70% af de samlede investérbare midler, mener jeg, at unoterede aktier bør være et attraktivt alternativ.   

Hvordan finder jeg en virksomhed at investere i?

Der findes investor netværk, eget netværk og muligheder igennem bankerne, hvor man kan blive involveret i investering i vækstvirksomheder. Netværk som f.eks. Keystones, accelerator programmer eller MEGATREND INVEST er blot nogle få eksempler på, hvor man kan lokalisere virksomheder at investere i.

Due diligence og selve investeringen

Denne del af processen er altafgørende for at finde en succesfuld investering. Er produktet eller servicen salgbar, er det noget forbrugerne har brug for? At lave sin egen ”meningsmåling” blandt venner og bekendte er naturligvis ikke et statistisk udsagn, men giver alligevel nogle meninger og holdninger til det, man er ved at investere i. Tror man på teamet, hvor mange penge skal der rejses, hvem er eller vil ellers investere i dem, er nogle af de mange spørgsmål, der kan og bør stilles.

Hvis man ikke selv har en viden om vurdering af virksomheder, skal man overlade denne del til fagpersoner. Der skal udfærdiges en del juridiske dokumenter for at gennemføre en transaktion, og igen er det ofte nødvendigt at anvende fagpersoner. Om man gennemfører købet selv, eller køber af en professionel udbyder, beror helt på egen viden og erfaring. For at undgå fejl og misforståelser, der kan være dyre sidenhen, er det altid vigtigt at søge faglig assistance omkring punkter, hvor man ikke har konkret viden. 

Hvor aktiv/passiv skal jeg være?

Når man køber en andel af en virksomhed skal man gøre sig klart, om man ønsker at deltage aktivt i virksomhedens udvikling, eller blot ønsker at være passiv investor. I begge tilfælde skal man sikre sig mindst en kvartalsvis opdatering på virksomhedens udvikling således, at man i tide kan reagere, hvis noget ikke er, som det skal være. Ofte har investor en viden om den branche eller sektor, der investeres i. Det er en stor fordel at have det, idet man så bedre kan forudse eventuelle bump på vejen.

Personligt er jeg den aktive type. Det vil sige, at jeg gerne deltager i bestyrelses- eller advisory board arbejde. Jeg vil nemlig gerne være tæt på virksomheden for at kunne se, hvis der er mislyde i teamet, der sætter virksomhedens udvikling tilbage. Det er en meget personlig ting, og man skal naturligvis gøre det, der passer bedst med den tid, der er tilgængelig i forhold til arbejde og privatliv. 

Videresalg af andelen – hvornår og hvordan?

Venturefirmaer siger som regel, at en investeringscyklus er på 5-8 år. Ofte passer det godt ind i, hvor langt man kan tage en vækstvirksomhed i dens udvikling. Når virksomhedens kapitalbehov overstiger den økonomisk tilgængelige ramme fra investorkredsen, skal der ses på muligheder. Det kan være salg til en konkurrent, en kapitalfond eller en notering på Spotlight eller First North under Nasdaq paraplyen. Arbejdet med at sælge skal begynde i god tid for at gøre virksomheden klar. Hele virksomheden gennemgås, svage steder identificeres og styrkes, samtidig med at regnskabstal for det seneste år fremstår så gode som muligt.

Der er mange punkter at tage højde for, før man investerer i denne aktivklasse. Hos MEGATREND INVEST har vi udviklet en investeringsproces, der kommer igennem alle de væsentlige punkter. Ovenstående er derfor bare et uddrag af denne.

Jeg synes, at det er vigtigt at investere med hovedet og mindre med hjertet. Beslutningen skal bygges på et kvantificerbart grundlag, således at man kan evaluere sin investering og eventuelt foretage justeringer før næste gang. Når det er sagt er det en spændende proces, der giver en ny viden og nye perspektiver, samtidig med at ens netværk bliver udvidet med nye spændende personer.   

Søren Rytoft, CSO MEGATREND INVEST, September 2021