Hvad skal man især være opmærksom på i forbindelse med udvælgelse af investeringer.

Hvad skal man især være opmærksom på  i forbindelse med udvælgelse af investeringer.

Selvom der næppe findes en fast opskrift, så er der en række vigtige punkter, som MEGA på baggrund af mange års erfaring lægger særligt vægt på. Det er innovation, kundepotentiale, team og økonomi. Derudover arbejder MEGA med en 17 pkt. investeringsproces, men i det følgende har vi valgt at kigge lidt nærmere på de 4 områder.

I MEGATREND INVEST ligger det i firmaets DNA, at der er tale om innovative virksomheder. Vi investerer nemlig kun i startup og vækstvirksomheder inden for eksisterende megatrends og så stiller vi krav om bæredygtighed. Vores investeringer skal skabe et positivt aftryk på klima og ressourcer. Det betyder, at vi altid retter blikket mod innovative løsninger og forretningsmodeller, der både er bæredygtige og bevæger sig inden for vores 9 særligt udvalgte megatrends. Man kan sige, at det er fundamentet for vores forretning og vores udvælgelse, men der skal dog andet og mere til, for at man kvalificerer som investeringsselskab.

Kundepotentiale med skaleringsmuligheder

Intet produkt, service eller forretningsmodel giver mening, hvis der ikke er et tydeligt og veldokumenteret kundepotentiale. Når vi udvælger vores investeringsselskaber, er det derfor helt afgørende, at firmaet har gjort et stort forarbejde i form af grundige analyser af det totale marked for ydelsen eller produktet. Det gælder også potentielle muligheder i udlandet, så det er muligt at få et overblik over eventuelle skaleringsmuligheder.

Vi er nødt til at tænke langsigtet og forventer også, at dem vi investerer i har de lange briller på. De skal med andre ord have styr på deres grundkilder og deres beslutninger skal være datadrevne. Er det markedet uden for Danmark, der især fokuseres på, er det naturligvis vigtigt også at have en vis international erfaring. Det er nødvendigt, at man kan vise os et realistisk marked med et veldokumenteret potentiale for, hvor stor en andel af markedet, man vil kunne opnå – også selvom det ligger et stykke frem i tiden. Det er med andre ord muligheden for markedsandele, der er vigtig, og så er det ikke så afgørende, hvilke lande og geografiske områder, man ser potentialet i.

Det rette team og kompetencer er vigtigt

Vi ser altid på team´et, og hvor de befinder sig lige nu. Der skal frem for alt være proof of concept. Det betyder, at der skal være potentielle aftagere/kunder, og selvom en demo kan være ganske nyttig, er det ikke nok

Hvad er det så vi kigger på i teamet? Ja, vi ser på, hvilke kompetencer der er til stede i selskabet, og også hvordan de enkelte spiller sammen. En succes kræver, at hele teamet er med, og det er vigtigt med en kommerciel tilgang til hele forretningen. Alle kompetencer er vigtige, men efter vores opfattelse drives en virksomhed altid overordnet med henblik på salg.

Nogle har særlig fokus på udvikling – andre firmaer har særlig fokus på salg. For at de enkelte kompetencer i firmaet komplementerer hinanden så godt som muligt, er det vigtigt med nogen, som har den overordnede ledelse og overblik – ellers kører det meget hurtigt på bagsmækken.

I små virksomheder har man ofte rigtig mange småopgaver. Få ansatte skal nemlig dække både de små og store daglige opgaver, der helt naturligt findes i ethvert firma. I større firmaer har man derimod mulighed for at uddelegere meget af det, der i småfirmaer ofte typisk tager megen fokus fra det væsentlige. Det er ikke sådan man vækster. Det er derfor vigtigt på et tidligt tidspunkt at sikre, at man får outsourcet hensigtsmæssigt for at undgå at drukne i arbejde. Man skal slippe kontrollen og bruge tid på det, man er bedst til, og her er det vigtigt, at man ved præcis, hvad der er ens spidskompetencer. Det er næsten altid identisk med det, man brænder mest for, og begejstring og succes hænger nøje sammen.

De vigtigste kompetencer i alle mindre startup og vækstfirmaer, og vel i virkeligheden i alle firmaer, er administration, økonomi, marketing/salg og udvikling. For at sikre at disse er repræsenteret i vores investeringer, sørger vi for at teste hele teamet. De fleste startup-virksomheder er unge på enhver måde, og derfor er det også især de personlige forcer og kompetencer der skal testes.  Man skal kunne lytte og tage imod input – være nysgerrig og turde blive udfordret og se en sag fra andre vinkler. Det er sikkert vigtigt i alle jobs og i de fleste virksomheder, men det har en særlig betydning, når man er en ung virksomhed i opstartsfasen.

Den rette bestyrelse og kompetencer er også vigtigt

Mange starter op med en ”tantebestyrelse” som det allerførste. D.v.s. en bestyrelse bestående af de nærmeste som f.eks. familie eller venner. Nogle af dem er måske også identiske med dem, der har hjulpet med den første finansiering. Men en bestyrelse bestående af investorer kan vise sig at være en ulempe, for i sagens natur har de ofte et snævert formål med bestyrelsesposten. I en bestyrelse er det ligesom i selve virksomheden vigtigt, at man har medlemmer, som kan hjælpe med nogle af de forskellige specifikke områder – altså besidder kompetencer, hvor de kan hjælpe virksomheden, og det gælder især på de områder, hvor virksomheden eventuelt er svag.

I bestyrelsen skal der være god kemi, for man skal arbejde tæt sammen. Bestyrelsen skal også helst være mangfoldig og alsidigt sammensat både i forhold til køn, alder og evt. geografi. Det giver den største alsidighed, og det, man er med til at signalere via bestyrelsen, skaber nogle rammer og en kultur, der skinner igennem i det, man møder markedet med. Bliver det for ensartet og ikke bredt nok, bliver det meget nemt opfattet negativt af markedet.

Ofte er det ejeren der sidder i bestyrelse. Egentlig er det fint nok, men ikke altid nødvendigvis en fordel. Har man en ren ejer-ledet bestyrelse, risikerer man hurtigt at komme til at mangle input udefra, og det giver udfordringer og kan blokere for innovationen. Konsekvensen kan være, at man nogle gange træffer de forkerte beslutninger.

I MEGA stiller vi krav om at have en bestyrelsespost ude i de enkelte selskaber. Det gør vi for at styrke bestyrelserne, og her bruger vi professionelle organisationer til at sikre de bedste bestyrelsesmedlemmer. Vores egen bestyrelsespost har selvfølgelig til formål at bidrage til forretningsmæssigt at hjælpe med at udvikle virksomheden, men vi fungerer også som investorernes vagthund. Vi er der for at holde styr på, at det der sker, også bliver effektueret. Det er jo MEGA´s mål at få solgt en virksomhed. Det er vigtigt, at vi tager hensyn til det, og derfor skal vi også forme/skabe rammerne for, at den er så attraktiv som muligt.

Økonomi

På økonomiområdet er det vigtig med en afdækning af de præcise kapitalkrav og ønsker for at realisere sin forretning. Også her er det vigtigt at have de lange briller på, for det duer ikke at investere ind og se, at alle pengene er brændt af i løbet af de første 6 måneder. Når vi investerer ind i en virksomhed, skal vi vide, om der er behov for at rejse penge en eller flere gang, så vi har mulighed for at være proaktive. Kapitalgrundlaget skal også være stort nok til at drive virksomheden. Ellers bliver der brugt alt for meget tid på fundraising og alt for lidt på udvikling af selve forretningen.

Sådan arbejder MEGA med de udvalgte virksomheder

I MEGA har vi vores kompetencer inden for det investeringsmæssige og ikke inden for den enkelte investeringsvirksomheds fagspecifikke områder. Det overlader vi til virksomheden og eksterne rådgivere og specialister. MEGA arbejder proaktivt med firmaerne i hele investeringsperioden, og det vi især kan tilbyde, er vores omfattende netværk, evt. at indgå i advisory boards og at assistere i forbindelse med soft funding og rådgivning.

Ulrik Falkenstrøm, Vicepresident & COO

September 2021

De vigtigste punkter man bør have med i sine overvejelser.

De vigtigste punkter man bør have med i sine overvejelser omkring unoterede investeringer.

Unoterede aktier er typisk investeringer i vækstvirksomheder. Det vil sige, at man køber en ide, produkt eller service, som man mener kan blive en succes og derigennem skabe en værdistigning.

I det følgende har jeg beskrevet nogle af de vigtigste punkter, som man bør have med i sine overvejelser, inden man giver sig i kast med et sådant forehavende. Det er vigtigt at forstå, at det tager både tid og koster nogle penge at foretage en investering, men gjort rigtigt giver det også en tilfredshed, fordi man har været med til at bringe et selskab videre, bidraget til at skabe arbejdspladser og forhåbentlig også tjent nogle penge.

I det følgende er 5 hovedpunkter, der altid skal indgå i processen. Brug gerne en rådgiver, hvis du ikke er tryg ved hele eller dele af processen.

Passer unoterede aktier ind i min portefølje?

Unoterede aktier bør være en del af en portefølje af forskellige aktivklasser. Det vil typisk være obligationer, aktier og fast ejendom, men der er rigtigt mange forskellige investeringer at vælge imellem. Som hovedregel plejer jeg at anbefale, at unoterede aktier bør udgøre 10% af porteføljen. Det er selvfølgelig et generelt udsagn, som altid kan øges eller reduceres alt efter erfaring og risikoprofil.

Investeringen er typisk ikke omsættelig i en del år, og det bør derfor overvejes, hvor stor en del af ens investeringsportefølje, man ønsker at gøre illikvid. Hvis man har en likvid portefølje af aktier og obligationer på 50-70% af de samlede investérbare midler, mener jeg, at unoterede aktier bør være et attraktivt alternativ.   

Hvordan finder jeg en virksomhed at investere i?

Der findes investor netværk, eget netværk og muligheder igennem bankerne, hvor man kan blive involveret i investering i vækstvirksomheder. Netværk som f.eks. Keystones, accelerator programmer eller MEGATREND INVEST er blot nogle få eksempler på, hvor man kan lokalisere virksomheder at investere i.

Due diligence og selve investeringen

Denne del af processen er altafgørende for at finde en succesfuld investering. Er produktet eller servicen salgbar, er det noget forbrugerne har brug for? At lave sin egen ”meningsmåling” blandt venner og bekendte er naturligvis ikke et statistisk udsagn, men giver alligevel nogle meninger og holdninger til det, man er ved at investere i. Tror man på teamet, hvor mange penge skal der rejses, hvem er eller vil ellers investere i dem, er nogle af de mange spørgsmål, der kan og bør stilles.

Hvis man ikke selv har en viden om vurdering af virksomheder, skal man overlade denne del til fagpersoner. Der skal udfærdiges en del juridiske dokumenter for at gennemføre en transaktion, og igen er det ofte nødvendigt at anvende fagpersoner. Om man gennemfører købet selv, eller køber af en professionel udbyder, beror helt på egen viden og erfaring. For at undgå fejl og misforståelser, der kan være dyre sidenhen, er det altid vigtigt at søge faglig assistance omkring punkter, hvor man ikke har konkret viden. 

Hvor aktiv/passiv skal jeg være?

Når man køber en andel af en virksomhed skal man gøre sig klart, om man ønsker at deltage aktivt i virksomhedens udvikling, eller blot ønsker at være passiv investor. I begge tilfælde skal man sikre sig mindst en kvartalsvis opdatering på virksomhedens udvikling således, at man i tide kan reagere, hvis noget ikke er, som det skal være. Ofte har investor en viden om den branche eller sektor, der investeres i. Det er en stor fordel at have det, idet man så bedre kan forudse eventuelle bump på vejen.

Personligt er jeg den aktive type. Det vil sige, at jeg gerne deltager i bestyrelses- eller advisory board arbejde. Jeg vil nemlig gerne være tæt på virksomheden for at kunne se, hvis der er mislyde i teamet, der sætter virksomhedens udvikling tilbage. Det er en meget personlig ting, og man skal naturligvis gøre det, der passer bedst med den tid, der er tilgængelig i forhold til arbejde og privatliv. 

Videresalg af andelen – hvornår og hvordan?

Venturefirmaer siger som regel, at en investeringscyklus er på 5-8 år. Ofte passer det godt ind i, hvor langt man kan tage en vækstvirksomhed i dens udvikling. Når virksomhedens kapitalbehov overstiger den økonomisk tilgængelige ramme fra investorkredsen, skal der ses på muligheder. Det kan være salg til en konkurrent, en kapitalfond eller en notering på Spotlight eller First North under Nasdaq paraplyen. Arbejdet med at sælge skal begynde i god tid for at gøre virksomheden klar. Hele virksomheden gennemgås, svage steder identificeres og styrkes, samtidig med at regnskabstal for det seneste år fremstår så gode som muligt.

Der er mange punkter at tage højde for, før man investerer i denne aktivklasse. Hos MEGATREND INVEST har vi udviklet en investeringsproces, der kommer igennem alle de væsentlige punkter. Ovenstående er derfor bare et uddrag af denne.

Jeg synes, at det er vigtigt at investere med hovedet og mindre med hjertet. Beslutningen skal bygges på et kvantificerbart grundlag, således at man kan evaluere sin investering og eventuelt foretage justeringer før næste gang. Når det er sagt er det en spændende proces, der giver en ny viden og nye perspektiver, samtidig med at ens netværk bliver udvidet med nye spændende personer.   

Søren Rytoft, CSO MEGATREND INVEST, September 2021

Hvilke muligheder er der og hvorfor investere i startup og vækstvirksomheder?

Hvilke muligheder er der og hvorfor investere i startup og vækstvirksomheder?

For at forstå iværksætternes vigtige rolle i investeringssammenhæng, er det vigtigt, at man kender det typiske forløb for startup og vækstvirksomheder. Og lad det så være sagt med det samme: Der er ikke tale om en lige linje fra A til B, når man starter en virksomhed op. Der er næsten altid forhindringer undervejs, men det er med til at styrke de bedste og på rette tidspunkt gøre dem interessante for investorerne. Endda meget interessante.

Opstartsmiljøet

En iværksættervirksomhed er typisk kendetegnet ved at være ung og som oftest max. 3 år gammel. Det er en ung og agil virksomhed, hvor alt naturligt nok endnu ikke er på plads, og hvor man heller ikke har fundet sit ståsted endnu. Det kan være, at produktet, løsningen eller servicen endnu ikke er helt færdigudviklet. Der kan være tale om alle brancher og teknologier – klassiske eller helt nye moderne up-to-date teknologier, som vi knap har kendskab til endnu.

Rigtig mange af disse opstartsvirksomheder starter i ”hjemme i kælderen”, når de er i den spæde start og udvikler sig derfra. Der er selvfølgelig forskel på, hvor virksomheden er på sin rejse, men for dem, der bliver til noget, er der et ønske om at komme fra ”kælder til stueetage”. Selvom man skal passe på med at generalisere, er der typisk tale om ingeniør og founder typer, når virksomheden starter op.

De har den gode ide og en detaljeret viden, men er langt fra altid dem, der kan bringe virksomheden videre til næste niveau, hvor eksekvering, salg og markedsføring er nøglen til videre succes. Det skyldes  ganske enkelt, at der kræves forskellige kompetencer afhængig af, hvor man er i virksomhedens livsforløb.

Man kan have verdens bedste ide uden at komme over rampen, men man kan også have et produkt eller en idé, der kun ligger på en 3. plads og så alligevel formå at komme på markedet med succes. Alt sammen fordi de rette kompetencer på det rette tidspunkt er helt afgørende.

Somme tider kan det også være, at produktet ikke på plads. Derfor skal man være parat til at omstille sig. Måske vil kunderne noget andet, end det man havde forestillet sig. Rejsen fra A til B er aldrig en lige linje, og de bedste viser, at de kan tage en ny kurs. Det er et krav, der gælder alle i virksomheden og også de eventuelle rådgivere, der er omkring virksomheden.

Noget andet der er helt afgørende for videreudvikling og succes hos en virksomhed er selvfølgelig, at man har adgang til den nødvendige kapital.  

Jagten på kapital

For de fleste iværksættervirksomheder starter kapitalrejsningen med det mest nærliggende – de 3 F´er. Det står for Family, Friends og Fools. Det er dem du først rækker ud til, og man skal ikke på nogen måde undervurdere den første hjælp fra de nærmeste, men som regel rækker pengene ikke så langt. Nå man forgæves har set sig om efter den rige onkel fra Amerika, er tiden inde til at tænke i professionel kapitalrejsning.

Der er en række miljøer, som er med til at skabe det forum, som skal tage firmaet på den næste del af rejsen – f.eks. DanBan, Keystones m.fl., og det er også her, at man begynder at lede efter de rette business angels til at gøre det muligt at finansiere den efterfølgende del af rejsen.

At jagte kapital er tidskrævende, og typisk bruger mange tre fjerdedele af deres tid på det. Det er et voldsomt problem, fordi det går ud over produktiviteten. Derfor er der et stort behov for at etablere et investeringsmiljø, som gør det muligt for iværksætterne fortsat at være i stand til at fokusere på at udvikle virksomheden. 

Netværk

Kapital er så vigtigt for startups, fordi det koster noget at bygge en organisation op, for at den kan blive kommerciel.

I den forbindelse er netværk yderst vigtigt. Der er mange muligheder for at få nye kompetencer ind i firmaet via bestyrelsesnetværk, hvor man kan rekruttere folk, der har erfaring fra tidligere. Ofte er der en vis forståelse for den begrænsede økonomi fra disse. En stærk bestyrelse er vigtig, og det handler om at sikre forskellige kompetencer, så man får et fornuftigt mix af kvalifikationer, der dækker de områder, der eventuelt mangler.

Der findes også mange acceleratornetværk, der kan hjælpe med at klæde iværksættere på til de rette roller, så det kan kun anbefales at kigge på det. Der er meget læring at hente dér, og det er et positivt signal, hvis man kan sætte et flueben ved deltagelse i et af disse acceleratornetværk.

Investeringsmuligheder for iværksættere

Rent samfundsmæssigt er det vigtigt for fremtidens velfærd, at der kan skabe nye arbejdspladser. Mange af dem skal komme fra små virksomheder, for det er netop dem, der må forventes at have den største vækst og går hen og bliver store engang. Det er vigtigt at huske, at alle de store firmaer, vi kender, som i dag har mange ansatte, også er startet småt.

Miljøet til at nurse startups er dog ikke helt så godt i DK som i mange andre lande. Bankerne i Danmark kan ikke få dig hurtigt nok ud af butikken, hvis du er en mindre iværksætter.

Ser vi derimod på vores nabolande, findes der en noget stærkere iværksætterkultur. Det gælder eksempelvis både i Sverige og især i Finland, hvor der er langt bedre muligheder for at rejse kapital via gode låne- og garantiordninger. Der er ganske enkelt i de lande et miljø for vækstvirksomheder med rigtig mange forskellige muligheder.

Muligheder for investorer

Overvejer man at investere i startup- og iværksættervirksomheder, bidrager man til en sikker jobskabelse, og det er en vigtig parameter.

Ved sammenligning med investering i børsnoterede aktier, giver unoterede aktiver et noget højere afkast. Deler man det yderligere op, er det især i startup-miljøet, at der er den største værditilvækst. Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at et højt afkast går hånd i hånd med en større risiko, men vil man med på den rejse, kan man forsøge at sprede sin risiko på flere startup-virksomheder og på den måde forsøge at få det bedste fra begge verdener.

Både iværksættervirksomheder og etablerede selskaber kan med fordel søge om soft funding for at få tilstrækkelig likviditet til nye innovationsprojekter og ideer. Heldigvis er der inden for visse rammer gode muligheder for at få bevilget midler. Det har stor betydning for små vækstvirksomheder, for det kan være den døråbner, de har brug for på vejen til den videre traditionelle finansiering.

Af Søren Rytoft, CSO MEGATREND INVEST

Soft funding er en betegnelse for midler, der gives som tilskud til at igangsætte en start-up eller til nye projekter i en etableret vækstvirksomhed. Uanset hvilken type der bevilges, er der naturligvis en række krav til den virksomhed, der ansøger og som regel er et af kravene direkte relateret til størrelsen af egenkapitalen. At søge om denne type funding ses ofte som det første step i finansieringsprocessen, og følges herefter op af en mere traditionel investering.

Mulighederne er mange og når der ansøges, er det ofte en kombination af f.eks. statslige tilskud, fonde, crowdfunding og EU-midler.

Fælles for dem alle er, at midlerne ikke skal betales tilbage, men det betyder også at der stilles krav om, at pengene anvendes efter en godkendt plan for det, der søges midler til. Det kan f.eks. være, at formålet er at bruge dem til udviklingsaktiviteter. Det kan også være test af prototyper eller innovative løsninger på kendte problemer. Mulighederne er mange.

Fordelen for en tidlig vækstvirksomhed er, at soft funding kan være med til at skaffe en form for proof of concept af deres ide eller service, uden at virksomheden behøver at afgive aktier i selskabet eller at stifte gæld. Det betyder, at den institution, der bevilger en soft funding til et givet projekt, ikke forventer noget økonomisk til gengæld – ingen krav om return on investment. Ydermere bevirker en tildeling af soft funding, at ens virksomhed får et vigtigt kvalitetsstempel, der kan anvendes i senere finansieringsrunder overfor business angels og venture selskaber. Soft funding bevillingen fungerer ganske enkelt som en blåstempling af virksomheden i forhold til yderligere investering, fordi den er med til at give en accept af, at produktet eller servicen har en fremtid.

I Danmark er der et bredt felt af statslige institutioner og private fonde, hvor man kan ansøge om midler. Normalt er processen meget struktureret, og derfor er der, som tidligere nævnt en række krav om, at man som minimum skal beskrive det innovative i servicen eller produktet, opstille et budget med passende milestones samt beskrive virksomheden og teamet nøje.

Nogle af de mest toneangivende danske soft funding formidlere er:

• Innovationsfonden (Innobooster)
• Lundbeck og Novo Nordisk fonden

Listen er langt fra udtømmende. Mulighederne er nemlig mange, og der findes programmer, som går meget specifikt på ideens beskaffenhed. Som eksempel kan nævnes innovationsfonde, der medfinansierer investeringer i netop innovative nye produkter. Her kigger man af indlysende grunde særligt på projekter, der omhandler vedvarende energi, energibesparelser og ressourceeffektivitet. Det gode ved en sådan specialisering er, at man som virksomhed kan fokusere på nogle få programmer, der ligger indenfor lige netop det, man udvikler.  

EU har også en lang række programmer, hvor man som virksomhed kan søge om støtte til udvikling af forskellige projekter. Igen er programmerne specifikke med hensyn til, hvad pengene skal anvendes til.

Det overordnede støtteprogram for innovationsvirksomheder hedder Horizon Europe. Programmet har et budget på EUR 85 milliarder for perioden 2021 – 2027. Der er dog mange underprogrammer under Horizon Europe, og de oftest anvendte er:

• EIC Accelerator for meget tidlige ideer og projekter
• EIF – European Investment Fund
• EUDP – Energiteknologi (Dansk baseret afdeling)

Der er som tidligere nævnt mange fordele ved soft funding for innovationsvirksomheder – ikke mindst fordi midlerne ikke skal tilbagebetales, men også fordi man ikke er forpligtet til at afgive nogen aktier som modydelse. Det kan være vigtigt på dette tidspunkt i virksomheden udvikling. Det kan nemlig være vanskeligt for en iværksættervirksomhed at gå i banken og bede om en kredit, når man endnu ikke har et historisk materiale eller endda et produkt eller service. Det vigtigste på det tidspunkt er teamet og en kort periode til skalering.

Soft funding kan være døråbneren og blåstemplingen til yderligere finansiering, som stort set alle brug for. Det er her den traditionelle investering f.eks. venture kapital kommer i spil, uanset hvilken form man nu vælger.

Hos MEGATREND INVEST hjælper vi dig med denne yderligere investering, men vi bidrager også gerne med professionel hjælp og facilitering i forbindelse med ansøgning om soft funding, hvis man ikke selv har erfaringen. Ræk ud til os her.

Eksempler på vores investeringer.

Af Søren Rytoft, CSO i MEGATREND INVEST, juni 2021.

En bred investeringsportefølje giver investor den bedste mulighed for at reducere den overordnede risiko på hele porteføljen. Generelt sagt vil en portefølje indeholde obligationer, børsnoterede aktier, lidt kontanter og sikkert noget fast ejendom. Derudover findes der et stort udvalg af andre muligheder som f.eks. unoterede aktier, kryptovalutaer og derivater, der alle er gode alternativer alt efter interesse og risikovillighed.

I denne artikel vil jeg lave en sammenligning af investering i børsnoterede papirer og unoterede aktier. Hvad er den reelle forskel, og hvilke overvejelser skal man gøre sig?

Det mest indlysende er, at man kan købe og sælge aktier, når de er noteret på en børs. Det kan man ikke med unoterede aktier, bl.a. fordi man her som oftest i denne del af investeringsporteføljen har en noget mere langsigtet investeringshorisont. Det er derfor vanskeligere at skifte mening med de unoterede selskaber, da der ofte er tale om en 5-8 års horisont på disse investeringer.

Der kan argumenteres for, at unoterede aktier ofte kan købes billigere end de noterede. Det er for det meste sandt, da unoterede aktier som regel findes i mindre iværksætter- og vækstvirksomheder. Jo mindre færdigudviklet produktet eller servicen er, jo større er risikoen, og en større risiko vil som regel medføre en lavere pris. Jeg hører ofte købere af unoterede aktier sige, at der er en stor glæde og motivation ved at se, at produktet eller servicen udvikler sig frem mod de første salg og en skalering, der gør, at virksomheden eventuel bliver børsnoteret. Det er jeg helt enig i, og det er det, vores investorer ofte fremhæver. At have været med tidligt i et selskab og følge det hele vejen skaber både stolthed og er et godt emne at tale om over middagsbordet med gode venner, der har samme interesse.

Jeg vil argumentere for, at initial information og den løbende opdatering af investorer ofte er bedre ved køb af unoterede aktier. Hos MEGATREND INVEST udfører vi et omfattende due diligence arbejde som lægges frem til potentielle investorer. Derudover følger en løbende månedlig opdatering, der svarer til at kigge os over skuldrene med hensyn til referater fra bestyrelsesmøder, produktudviklinger og den generelle finansielle fremdrift. Det skaber stor transparens og tryghed i investeringsperioden.

Læs mere om investeringsprocessen hos os.

Selvfølgelig kommer der også analyser af børsnoterede aktier, men de er ofte vanskelige at få fat i for private investorer. Det historiske regnskabsmateriale for vækstvirksomheder er i sagens natur ofte begrænset. Det vil derfor sige, at det ofte er teamet bag virksomheden, ideen, skalerbarheden og patentrettighederne, der er i særlig fokus ved udvælgelsen af den rette virksomhed. Børsnoterede virksomheder derimod, kan ofte vise både 5 og 10 års regnskabstal og har også nøgletal, man kan sammenligne med andre tilsvarende virksomheder fra samme branche.

Unoterede aktier har en højere minimumsinvestering end børsnoterede papirer. Det betyder at investors krav til due diligence skal være ekstra grundig og skarp, inden man foretager en stor investering. I investeringsperioden får man sjældent et udbytte af sin investering. Det er derimod ved frasalg af investeringen, at den store gevinst venter. Hos MEGATREND INVEST har vi en maksimal ejerskabsperiode på 8 år. Det er den tid, som vi mener, det tager at bringe en virksomhed frem til deres næste udviklingsskridt, som for eksempel kunne være en børsnotering på Nasdaq First North eller andre. Der er således særdeles gode muligheder for at opnå et højt og ofte højere udbytte af sin investering i unoterede aktier, men udbyttet kommer blot senere i forløbet. Det er vigtigt at tage det med i overvejelserne og betragtningerne i forhold til den samlede portefølje.

Der er fordele og ulemper ved alle investeringer. Når alt kommer til alt, er det en investering i fremtiden. Ofte ønsker jeg mig en krystalkugle, så jeg kunne se et par år ind i fremtiden. Derfor er det så meget desto vigtigere, at unoterede aktier er i hænderne på kompetente og erfarne mennesker, der kan supplere med viden, rådgivning og indsigt på både det finansielle område og i forhold til opstart af virksomheder med investeringspotentiale. Det er med til at gøre investeringer i unoterede papirer interessante som et supplement til andre investeringer i investeringsporteføljen.

MEGATREND INVEST er ikke selv en business angel eller angel investor, men vi gør det nemt og overskueligt for dig at investere i unoterede virksomheder.

En angel investor, eller business angel som de også kaldes, er en privatperson, som investerer i unoterede virksomheder med personens egen risikovillige kapital. Ofte har angel investoren optjent sine midler gennem en lukrativ karriere eller ved en succesfuld drift eller salg af en eller flere af sine egne virksomhed. Midlet fra salget ønsker angel investoren så at geninvestere og han/hun finder derfor virksomheder, hvor kapitalen kan gøre nytte og vokse.

Angel investorer kaldes også for business angels, forretningsengle, engleinvestor, uformelle investorer eller bare engle. Men hvorfor gør de egentlig det?

Termen ”angel” opstod på New Yorks Broadway scene, hvor producere som ville lancere et nyt show, modtog risikovillig kapital fra velhavende ”up-town” individer. Individerne steg fra ”up-town” og ned til ”down-town”-teatrene for at investere deres risikovillige kapital, og blev derfor kendt som engle. I 1978 satte forskeren William Wetzel begrebet sammen med den type angel investor, som vi ser i dag.

Business angels investerer ofte i virksomheders spæde start. De investerer altså i startups og vækstvirksomheder, og denne type investering kendes som seed eller early stage investeringer. De findes altså i investeringsrummet mellem friends, foe and family og venture kapital.

Det er der flere grunde til. Når de investerer så tidligt, som de gør, sikres de en større andel i virksomheden med et mindre krav til kapitalens størrelse. En mindre investering har altså større købekraft i små virksomheder. Det gør, at angel investoren kan komme med på virksomhedens rejse, men samtidig sprede sin risiko ved at investere i flere virksomheder. Hvis noget går galt med en eller flere af investeringerne, kan en business angel altså klare sig på sine andre gode investeringer.

Endnu en grund til at angel investors investerer på dette stadie, er at de ofte lægger deres egne kompetencer i virksomheden for dermed at hjælpe den fremad. De investerer altså ofte både deres kapital, deres tid og deres kompetencer.

Angel investorer kommer i forskellige former. Den aktive investor tilfører sin investering værdi ved aktivt at påvirke virksomheden. Det kan være i form af bestyrelsesarbejde eller forretningsudvikling, hvor der trækkes på investorens eksisterende netværk, erfaring og kompetencer. Den aktive investor vil altså ofte investere i en industri, hvor vedkommende selv har dybdegående erfaring og netværk, som kan hjælpe til investeringens vækst.

Den netværksorienterede angel investor investerer på baggrund af anbefalinger og vurderinger fra personer i investorens netværk, og selvfølgelig egen vurdering. Han investerer gerne i syndikater, altså sammen med flere andre angel investors. Den netværksorienterede business angel har ikke nødvendigvis indsigt i den branche personen investere ind i. Det betyder også, at investoren ikke nødvendigvis tilbyder virksomhederne deres kompetencer.

Læs mere om investering i startups her

Business angels kan findes flere steder. Den nemmeste og mest oplagte måde at finde dem på er via netværk. Enten sit eget netværk eller via business angel netværk såsom DanBan eller Keystones.

Har man ikke angel investorer i sit netværk, kan man finde dem ved hjælp af mange online medier i dag. LinkedIn har bl.a. ganske fine muligheder for at søge angel investorer frem.

Man kan også finde business angels til fysiske konferencer, pitch days eller andre investeringsorienterede events. Det er bl.a. til events som Seedster, Århus Investor summit, Odense Investor Summit m.m.

Typisk vil en business angel falde ind i følgende kategorier:

• Den succesfulde iværksætter der har skaffet sin kapital via et salg af sin virksomhed.
• Direktøren som har opbygget sin formue i topposter i erhvervslivet
• Ejerlederen hvis nuværende drift af en virksomhed, giver afkast nok til yderligere investeringer.
• Den rene business angel, som lever af at investere i virksomheder
• Arvingen som har sin kapital fra sin herkomst og evt. forvalter en familiefond.
• Den velhavende pensionist som har overskud af tid og penge, og ønsker at gøre noget godt med sin tid.

Typisk investerer angel investorer beløb mellem 50.000 og 1 million i unoterede virksomheder. Beløbet er pr. virksomhed, da en business angel gerne vil sprede sin risiko og investere i flere virksomheder.

Alle bør følge dette gængse investeringsråd om risikospredning. Du kan læse mere om risikospredning i artiklen her.

Det betyder, at de gerne investerer i 4-6 virksomheder for at have en spredning på deres investering. Men er man en angel, der tilbyder sine kompetencer og tid, kan det lige pludseligt blive en arbejdstung opgave at have for mange investeringer. Derfor investerer mange angel investorer i syndikater, hvor man investerer sammen med flere andre business angels og med større beløb, typisk 1-10 mio.

Fordi risikoen ved investering i unoterede virksomheder, er højere end mange konventionelle investeringer, så som value aktier, forventer angel investorer også et tilsvarende højere afkast. Det er derfor ikke unormalt at forvente et afkast på 10-20 gange den oprindelige investering inden for 5-7 år.

Udover økonomisk afkast, får en business angel også gavn af personlig og professionel udvikling, følelsen af at gøre en forskel ved at skabe arbejdspladser og et større netværk.

Business angels investerer i unoterede virksomheder og køber ofte unoterede aktier i virksomhederne. Det er altså ikke aktier, som man kan købe på Børsen. Du kan læse mere om unoterede aktier her.

• Tidslinjen er ofte kortere, end ved mere etablerede kapital anskaffelser, da angel investorer ofte træffer hurtigere beslutninger.
• Due diligence er ofte mindre omfattende.
• Risikovilligheden kan være i top
• De er ofte fleksible og villige til at hjælpe.
• Du får mulighed for at trække på deres kompetencer, tid, netværk og erfaringer.

• Vigtigheden af et godt personligt match kan ikke underspilles. I en investor-ejer relation er det utroligt vigtigt med en god kemi og en fælles vission for fremtiden. Er denne ikke tilstede, kan der opstå problemer.
• De holder sig ofte til investeringer i deres egen region.
• Forhandlinger kan være hårde, da angel investoren investerer med egne midler.
• De kan være svære at finde, da ikke alle angel investorer aktivt søger investeringer.
• Skal virksomheden bruge yderligere kapital, kan en business angel ikke altid følge op på den første investering.

Det er tidskrævende og kræver specifikke kompetencer at være en god business angel. Hvis du ikke har tiden eller kompetencerne, men stadigvæk synes, at investeringer i unoterede virksomheder lyder spændende. Så kan du igennem MEGATREND INVEST investere i prækvalificerede bæredygtige danske virksomheder. Vi klarer alt det praktiske, sørger for rapportering og gør det nemt for dig at få adgang til en fantastisk aktivklasse.

Se hvilke virksomheder du kan investere i hos MEGATREND INVEST