Tag: Investment

Det tyske valg

Det tyske  valg.

Hvad betyder det for Danmark  – overvejelser i november 2021 

Det tyske valg.

Søren Rytoft, CSO MEGATREND INVEST – nov. 2021

Hvilken betydning har det tyske valg for Danmark, og hvad kendetegner holdningerne i de koalitioner, der lige nu i november 2021 står som mulige regeringer i Tyskland? Meget kan nå at ændre sig endnu, så dette er et foreløbigt bud på, hvilken vej det ser ud til at gå.

Tyskland gik til valg i september måned, og for første gang i mange år, var der ingen tvivl om, at der i hvert fald skulle vælges en ny forbundskansler. Efter 16 år genopstillede Angela Merkel ikke. Efter en så lang periode med den samme koalition i regeringen, var der da også trukket op til en tæt valgkamp imellem de førende partier i tysk politik og ikke overraskende med De Grønne som mere synlige end tidligere.

Foreløbig status på valgresultatet

Resultatet blev en tilbagegang for Merkels CDU/CSU anført af Armin Laschet og en pæn fremgang for Olaf Scholz fra Socialdemokratiet. Men der var ikke et klart flertal til nogen af blokkene, så i lighed med tidligere bliver der også denne gang tale om en koalitionsregering. Spørgsmålet er indtil videre blot hvilken? En regering bestående af flere partier er ikke nyt i Tyskland, hvor der er en stærk tradition for flertalsregeringer, som ofte består af større koalitioner. Der er derfor som udgangspunkt 2 koalitionsmuligheder, og i tysk stil angives de efter farvekombination, hvor vi i Danmark blot taler om rød og blå blok:

Ampel koalition (Lyssignal koalition)

Denne konstellation består af SPD (rød), FDP (gul) og De Grønne

Jamaica koalition (henviser til farverne i Jamaicas flag)

Her er partierne CDU/CSU (sort), FDP (gul) og De Grønne

Ampel-koalitionen (den mest sandsynlige løsning)

De Grønne og FDP har allerede forhandlet nogle af de store forskelle mellem de to partier på plads, og det er en stor styrke. De kalder det en socialøkonomisk markedsøkonomi, men hvad det præcis betyder, mangler stadig at blive defineret og konkretiseret.

  • En række økonomiske/finansielle punkter står helt klart først på agendaen:
  • Pension ser ud til at være et område, der allerede er fundet en løsning på ved at man tilfører 10 milliarder Euro til systemet allerede i 2022
  • Radikal ændring af allokering af midler til klima og digitalisering. Baerbock fra De Grønne taler om 50-60 milliarder euro, og Lindner fra FDP har været fremme med endnu større tal. Tyskland halter klart bagefter på digitaliseringsfronten, så det er interessant.
  • De videre økonomiske forhandlinger afhænger meget af forudsigelser for den økonomiske vækst i de kommende år
  • En af udfordringerne bliver uden tvivl at skabe enighed om SPD´s største krav i valgkampen – indførelse af højere skatter. Det er et område, som specielt FDP er stærkt imod.

Jamaica koalitionen (hvis ikke SPD kan finde løsninger)

Laschet, som er valgets taber, har erkendt, at det ikke er ham, der har første krav på at danne en regering. CDU må derfor se sig selv som kommende oppositionsparti, hvis forhandlingerne mellem Ampel partierne fortsætter i den indtil videre positive ånd.

Hvad betyder dette for Danmark?

Tyskland er klart vores største samhandelspartner, og et skift til en socialdemokratisk ledet koalition vil ikke ændre det store. Tyskland vil fortsat være den sikre klippe i EU med stor stabil eksport af danske varer og services, fordi vi har et godt renommé og står stærkt i Tyskland.

Digitalisering

Forventningerne til større allokeringer til digitalisering kan betyde en forøgelse af vores eksport til Tyskland, fordi Danmark som udgangspunkt har de produkter og ydelser, som Tyskland længe har haft brug for. Det betyder med den viden vi lige nu har (med begrænsning til Ampel-koalitionen alene), at øgede midler til digitalisering kan medføre nogle betydelige eksportmuligheder.

Samhandel

Danmarks samhandel med Tyskland omfatter især beklædning, industrielle komponenter og medicinske produkter, og de er vores største samhandelspartner med en eksport i 2020 på 150 milliarder kr. Det er således ikke utænkeligt, at det vil kunne stige yderligere.

Nye holdninger

Et regeringsskifte betyder også en række ukendte faktorer. Merkel har siddet på posten som kansler i 16 år og har naturligvis præget retningen, og det er derfor helt naturligt, at der vil komme betydelige ændringer, holdninger og fokus. Hvad det kan komme vil at betyde for Danmark, er dog ikke til at sige på nuværende tidspunkt.

Læs videre

Digitalisering af det danske sundhedsvæsen

Digitalisering af det danske sundhedsvæsen.

Lad digitalisering hjælpe med at spare tid og penge.

Digitalisering af det danske sundhedsvæsen.

Søren Rytoft, CSO, MEGATREND INVEST – Nov. 2021

I DK er vi langt fremme indenfor digitalisering sammenlignet med andre EU-lande. I en måling fra 2020 foretaget af DESI (The Digital Economy and Society Index) ligger Danmark på en tredje plads, og er kun overgået af Finland og Sverige. Danmark ligger på et indeks 69 sammenlignet med totalbilledet af et samlet EU (28 lande), der har et indeks på 52 (Kilde: DESI-indeks fra 2020).  

Det betyder at Danmark er ganske pænt placeret på digitaliseringsområdet. Tænk bare på nemID, e-boks og mobile pay. Bevæger man sig udenfor det nordiske område ser digitaliseringen noget anderledes ud. Men der er også områder i Danmark, hvor digitalisering halter bagefter, og hvor der er muligheder for forbedringer. Et af dem er sundhedsområdet.

Vi har masser af tilgængelige data

Udnyttelse af digitaliseringsmulighederne kræver dataindsamling. Det handler om at skabe sammenhæng imellem indsamling af data om borgernes sygdomsforløb og på baggrund af de indsamlede data være i stand til at optimere og strukturere informationerne. Så kan de bidrage til at forbedre den generelle helbredstilstand.

Det er ikke muligheden for at indsamle data, der mangler. Man kan høste en enorm mængde data til gavn for, hvordan de forskellige sygdomsforløb skal behandles. DI Digital mener, at man i sin livstid indsamler 1 million GB-data omkring sin sundhed. Til sammenligning indeholder en computer normalt 512GB i sin hukommelse. Det er ganske meget. Men hvordan anvender vi alle disse data?

Kan det så ikke gøres smartere?

Hvis jeg kigger på antallet af sundheds apps på min egen telefon, er der overraskende mange. Jeg talte 6 apps rangerende fra Min Sundhed over Sundhedskortet og til Corona relaterede tjenester. Det ville være oplagt at foretage en sammenlægning af flere af disse. Så vil hver borger have et mindre antal apps på sin telefon, der indeholder data om den enkelte persons sundhed. Det vil ikke bare skabe et bedre overblik. Det vil også give større muligheder for at udnytte data, herunder at reducere tidsforbruget i forbindelse med at fremsøge data.

Lad digitalisering hjælpe med at spare penge og tid

Vi har således de nødvendige data og de digitale muligheder. Vi mangler bare at udnytte det optimalt, så vi kan få gavn af de mange muligheder for at spare både penge og tid. Formålet med strukturering af digitale sundhedsinformationerne vil kunne bidrage til:

  • Spare tid på hospitaler – mindre administration
  • Samfundsøkonomisk gevinst – frigørelse af midler til andre projekter, f.eks. forskning
  • Mindre vigtige/akutte ting på nærhospitaler suppleret med digital overvågning – samme behandlingskvalitet/mindre tidsforbrug
  • Større fokus på patienten – forbedret sygdomsforløb

Digitaliseringen tjener mange formål. Jo mere den enkelte borger eksempelvis kan overvåges fra sit hjem, jo mere tid vil der kunne spares for læger og sygehuse. F.eks. igennem en digital AI baseret logning af data. Regeringen har netop fremsat et forslag om etablering af nærhospitaler for at aflaste de kommende supersygehuse. Et skridt i den rigtige retning.

Den samfundsøkonomiske gevinst ved at overvåge udviklingen af et forløb for den enkelte borger må ikke negligeres. Selvom alt ikke kan måles i penge, betyder det dog, at der kan frigøres midler til andre projekter. Fælles for det hele er, at der skal være mere fokus på patienten og den rette behandling.

Caretag – et eksempel på digitalisering

Digitalisering kan også ske i baggrunden, og alligevel have stor effekt uden at det umiddelbart er synligt for os som brugere af sundhedsvæsenet. Et eksempel er Caretag, som MEGATREND INVEST har investeret i. Ved brug af software og AI sikrer Caretag overvågning af kirurgiske instrumenter.

En ny EU-forordning kræver at alle hospitaler i EU har en log over hvilke instrumenter, der er anvendt til hvilke operationer, og hvor mange gange de er anvendt. Det skaber en sikkerhed for, at en operation kan gennemføres forsvarligt. Man sikrer, at de rette instrumenter bruges, og man undgår endeløse manuelle processer og forsinkelser.

Dette er blot et eksempel på, hvordan digitalisering kan bidrage til en smartere måde at arbejde på. Samtidig er det med til at spare både tid og penge.

Hvis du vil vide mere om investering i Caretag, så kontakt mig gerne på tlf. 30511042.   

Læs videre

Insekter – en bæredygtig investering

Insekter – en bæredygtig investering.

Insekter – investering i fremtiden.

Fødevarer baseret på insekter kan bidrage til en mere klimavenlig og sund kost, uden at man går på kompromis med smagen. Det har firmaet Hey Planet for længst set, og de er godt i gang med at lancere flere spændende madvarer baseret på insekter. Læs mere her eller se hele interviewet med Hey Planet co-founder Malena Sigurgeirsdottir. Interview med Hey Planet

Hvorfor insekter

Der er 3 gode grunde til at vælge insektbaserede fødevarer. Det er frem for alt velsmagende og lækkert, og så er det yderst ernæringsrigt og fungerer som en komplet vitaminkilde. Du får dækket dit behov for bl.a. B12, jern og vitaminer, og det er noget man kan mærke, for det er netop det, du risikerer at komme til at mangle som vegetar. Sidst men ikke mindst er det bæredygtigt og udleder meget lidt CO2, kræver meget lidt vand i produktionen og kan dyrkes hvor som helst på meget lidt plads. Det giver en effekt på miljøet, der kan mærkes.

Verdens første bæredygtige kød

Hey Planet er en lille dansk fødevarevirksomhed, der ønsker at skabe en mere bæredygtig og innovativ madkultur ved at skabe et insektbaseret alternativ til traditionelt kød. Det er verdens første bæredygtige kød, som er baseret på proteiner fra insekter, der er tekstureret og derefter ender op som et pulver. Når pulveret herefter tilsættes vand og tryk, dannes en slags granulat, som blandes med vand.  Resultatet er en kødfars, der til forveksling ligner almindelig hakket kød, som det vi kender fra andre kødkilder.

Hvis man sammenligner med bæredygtige alternativer som plantefars, er den store forskel, at det insektbaserede sikrer det nødvendige indhold af jern og B12, som man normalt får fra kød. Med andre ord, du får det bedste fra begge verdener.

Kødspiser eller vegetar?

Når man spiser insekter, er man kødspiser, men insekter kan være interessante for de mange vegetarer, som har valgt kødet fra af hensyn til klimaet alene, og det er langt de fleste. De mange fleksitarere, som vælger kødet fra i ny og næ, vil nok også sætte pris på de insektbaserede produkter. Det antages, at der i dag er omkring 1 mill. Flexitarer i Danmark.

Dyrkning og produktion

Hey Planets insekter dyrkes på farme i Holland i et sterilt lukket miljø i skuffer. Det er næsten helt automatiseret, og der er derfor meget lidt menneskelig kontakt.

Når insekterne er klar til slagtning, køles de ned, så de går i en slags dvale. Den efterfølgende slagtning og pulverisering af insekterne er helt anderledes, end det vi kender fra traditionelle slagterier. Insekter er nemlig koldblodede dyr, og indeholder meget lidt blod og indvolde, og det gør muligheden for pulverisering nemmere.

Bæredygtigt

Verdens befolkning forventes at være i omegnen af 10 mia. i 2050. Vi står overfor en potentiel fødevarekrise, fordi vi får brug for at øge fødevareproduktionen med 70%. Vores produktion af kød i dag er ikke særligt bæredygtigt. Det kræver store mængder vand, og dyrkning af foder kræver store landarealer, som kunne være brugt mere hensigtsmæssigt på f.eks. skove, der er med til at optage CO2. Til eksempel bruges typisk 20 kg soya som foder for at producere 1 kg kød. Derfor er det en meget ineffektiv måde at opdyrke fødevarer på, og dertil kommer, at store mængder landarealer herudover bruges til opdræt af dyr. Insekterne derimod, kræver ikke meget land og vand og udleder heller ikke meget CO2.

Tallene taler for sig selv. Sammenligner man produktion af 1 kg insektprotein med produktion af 1 kg hakket oksekød ser forbruget af arealer, vand og udledning af CO2 således ud:

Insektprotein:

1 m2 land, 5 l vand, 1 kg CO2

Hakket oksekød:

250 m2 land, 15500 l vand, 33 kg CO2      

Sundhed

Som ung studerende rejste Malena til Tanzania og boede i den forbindelse hos en lokal familie. Her smagte hun for første gang et typisk måltid bestående af majsgrød og stegte græshopper. Efter i årevis at have lidt af blodmangel og mangel på B12, som muligvis stammede fra en konsekvent vegetarkost, viste et lægecheck pludselig, at alt var i orden. Selvom lægen troede det skyldtes, at hun var begyndt at spise kød, var årsagen faktisk insekterne.

Også i Afrika har man set eksempler på forbedret sundhed. I årevis har kvinder i Tanzania og Kenya spist termitter, da de ikke havde adgang til kød. Undersøgelser viste, at en håndfuld om dagen betød at de fik de vitaminer, de skulle have, og det gav sundere fødsler og bedre helbred generelt med tilstrækkelig B12, jern og vitaminer.

Desværre er den traditionelle domesticering af insekter i Afrika ved at forsvinde til fordel for sukker producenter fra Indien. Det påvirker biodiversiteten, og i Afrika er der ikke tilstrækkelig viden om, hvordan man evt. kan dyrke dem vertikalt.

Mere end 2 millioner spiser dog stadig mere end 200 forskellige insektarter i dag, men de går væk fra det, fordi det betragtes som fattigmandsmad – så hellere kopiere Vesten. Det er derfor vigtigt at forsøge at booste selvtilliden omkring insekter som daglig kost, og her kan man håbe på, at det vil lykkes, hvis vi også får øjnene op for mulighederne med insekter i den vestlige del af verden.

Udfordringer

Det er dog ikke helt uden udfordringer at introducere insekter. Det er en ny fødevare og en ny smag, og forestillingen om insekter påvirker os. Derfor er det svært at sælge ind til en typisk dansk familie. Insekter har været fjenden. Vi ser det som en pest, og noget der smager ulækkert. Men det er faktisk slet ikke en ny smag. Det smager nemlig nøddeagtigt – lidt som ristede peanuts.

Det meste ligger derfor i hovedet på os og i vores kultur. I pulveret kan du jo slet ikke se insekterne, og hvad de færreste måske tænker på er, at den røde farve i pølser faktisk også kommer fra insekter. Men det er svært, og derfor har Hey Planet også valgt at kalde det bæredygtigt kød og fremstille det, så det ligner traditionelt kød. Det gør nemlig overgangen lidt nemmere og man føler sig mere tryg.

Klimadatabasen

Med de mange åbenlyse fordele, kan man undre sig over, at vores danske klimadatabase ikke indeholder et ord om insekter. Heller ikke et produkt som tang indgår. Det er ganske vist vidt forskellige produkter, men de har det tilfælles, at de begge repræsenterer et godt bæredygtigt alternativ. Men årsagen er, at klimadatabasen medtager de produkter, der sælges mest af. Vil man slå op i klimadatabasen, kan man derfor blive klog på, hvad eksisterende produkter udleder af CO2, men intet om, hvad man kunne gøre ved at afprøve helt nye fødevarer.

Hvor køber man

Hey Planet producerer knækbrød og barer, som kan købes i Irma og i udvalgte SuperBrugser. Kødalternativet forventes at være tilgængeligt i Coop og i øvrige dagligvarebutikker snart.

Indtil videre kan man få det serveret på både restaurant Sanchez og La Neta i København. Måske kan dygtige kokke være med til at få insekterne på tallerkenen hos den danske forbruger.

 

Læs videre

Sådan udvælger MEGA investeringsselskaber

Sådan udvælger MEGA sine investeringsselskaber.

Hvad skal man især være opmærksom på i forbindelse med udvælgelse af investeringer.

Sådan udvælger MEGA sine investeringsselskaber.

Hvad skal man især være opmærksom på  i forbindelse med udvælgelse af investeringer.

Selvom der næppe findes en fast opskrift, så er der en række vigtige punkter, som MEGA på baggrund af mange års erfaring lægger særligt vægt på. Det er innovation, kundepotentiale, team og økonomi. Derudover arbejder MEGA med en 17 pkt. investeringsproces, men i det følgende har vi valgt at kigge lidt nærmere på de 4 områder.

I MEGATREND INVEST ligger det i firmaets DNA, at der er tale om innovative virksomheder. Vi investerer nemlig kun i startup og vækstvirksomheder inden for eksisterende megatrends og så stiller vi krav om bæredygtighed. Vores investeringer skal skabe et positivt aftryk på klima og ressourcer. Det betyder, at vi altid retter blikket mod innovative løsninger og forretningsmodeller, der både er bæredygtige og bevæger sig inden for vores 9 særligt udvalgte megatrends. Man kan sige, at det er fundamentet for vores forretning og vores udvælgelse, men der skal dog andet og mere til, for at man kvalificerer som investeringsselskab.

Kundepotentiale med skaleringsmuligheder

Intet produkt, service eller forretningsmodel giver mening, hvis der ikke er et tydeligt og veldokumenteret kundepotentiale. Når vi udvælger vores investeringsselskaber, er det derfor helt afgørende, at firmaet har gjort et stort forarbejde i form af grundige analyser af det totale marked for ydelsen eller produktet. Det gælder også potentielle muligheder i udlandet, så det er muligt at få et overblik over eventuelle skaleringsmuligheder.

Vi er nødt til at tænke langsigtet og forventer også, at dem vi investerer i har de lange briller på. De skal med andre ord have styr på deres grundkilder og deres beslutninger skal være datadrevne. Er det markedet uden for Danmark, der især fokuseres på, er det naturligvis vigtigt også at have en vis international erfaring. Det er nødvendigt, at man kan vise os et realistisk marked med et veldokumenteret potentiale for, hvor stor en andel af markedet, man vil kunne opnå – også selvom det ligger et stykke frem i tiden. Det er med andre ord muligheden for markedsandele, der er vigtig, og så er det ikke så afgørende, hvilke lande og geografiske områder, man ser potentialet i.

Det rette team og kompetencer er vigtigt

Vi ser altid på team´et, og hvor de befinder sig lige nu. Der skal frem for alt være proof of concept. Det betyder, at der skal være potentielle aftagere/kunder, og selvom en demo kan være ganske nyttig, er det ikke nok

Hvad er det så vi kigger på i teamet? Ja, vi ser på, hvilke kompetencer der er til stede i selskabet, og også hvordan de enkelte spiller sammen. En succes kræver, at hele teamet er med, og det er vigtigt med en kommerciel tilgang til hele forretningen. Alle kompetencer er vigtige, men efter vores opfattelse drives en virksomhed altid overordnet med henblik på salg.

Nogle har særlig fokus på udvikling – andre firmaer har særlig fokus på salg. For at de enkelte kompetencer i firmaet komplementerer hinanden så godt som muligt, er det vigtigt med nogen, som har den overordnede ledelse og overblik – ellers kører det meget hurtigt på bagsmækken.

I små virksomheder har man ofte rigtig mange småopgaver. Få ansatte skal nemlig dække både de små og store daglige opgaver, der helt naturligt findes i ethvert firma. I større firmaer har man derimod mulighed for at uddelegere meget af det, der i småfirmaer ofte typisk tager megen fokus fra det væsentlige. Det er ikke sådan man vækster. Det er derfor vigtigt på et tidligt tidspunkt at sikre, at man får outsourcet hensigtsmæssigt for at undgå at drukne i arbejde. Man skal slippe kontrollen og bruge tid på det, man er bedst til, og her er det vigtigt, at man ved præcis, hvad der er ens spidskompetencer. Det er næsten altid identisk med det, man brænder mest for, og begejstring og succes hænger nøje sammen.

De vigtigste kompetencer i alle mindre startup og vækstfirmaer, og vel i virkeligheden i alle firmaer, er administration, økonomi, marketing/salg og udvikling. For at sikre at disse er repræsenteret i vores investeringer, sørger vi for at teste hele teamet. De fleste startup-virksomheder er unge på enhver måde, og derfor er det også især de personlige forcer og kompetencer der skal testes.  Man skal kunne lytte og tage imod input – være nysgerrig og turde blive udfordret og se en sag fra andre vinkler. Det er sikkert vigtigt i alle jobs og i de fleste virksomheder, men det har en særlig betydning, når man er en ung virksomhed i opstartsfasen.

Den rette bestyrelse og kompetencer er også vigtigt

Mange starter op med en ”tantebestyrelse” som det allerførste. D.v.s. en bestyrelse bestående af de nærmeste som f.eks. familie eller venner. Nogle af dem er måske også identiske med dem, der har hjulpet med den første finansiering. Men en bestyrelse bestående af investorer kan vise sig at være en ulempe, for i sagens natur har de ofte et snævert formål med bestyrelsesposten. I en bestyrelse er det ligesom i selve virksomheden vigtigt, at man har medlemmer, som kan hjælpe med nogle af de forskellige specifikke områder – altså besidder kompetencer, hvor de kan hjælpe virksomheden, og det gælder især på de områder, hvor virksomheden eventuelt er svag.

I bestyrelsen skal der være god kemi, for man skal arbejde tæt sammen. Bestyrelsen skal også helst være mangfoldig og alsidigt sammensat både i forhold til køn, alder og evt. geografi. Det giver den største alsidighed, og det, man er med til at signalere via bestyrelsen, skaber nogle rammer og en kultur, der skinner igennem i det, man møder markedet med. Bliver det for ensartet og ikke bredt nok, bliver det meget nemt opfattet negativt af markedet.

Ofte er det ejeren der sidder i bestyrelse. Egentlig er det fint nok, men ikke altid nødvendigvis en fordel. Har man en ren ejer-ledet bestyrelse, risikerer man hurtigt at komme til at mangle input udefra, og det giver udfordringer og kan blokere for innovationen. Konsekvensen kan være, at man nogle gange træffer de forkerte beslutninger.

I MEGA stiller vi krav om at have en bestyrelsespost ude i de enkelte selskaber. Det gør vi for at styrke bestyrelserne, og her bruger vi professionelle organisationer til at sikre de bedste bestyrelsesmedlemmer. Vores egen bestyrelsespost har selvfølgelig til formål at bidrage til forretningsmæssigt at hjælpe med at udvikle virksomheden, men vi fungerer også som investorernes vagthund. Vi er der for at holde styr på, at det der sker, også bliver effektueret. Det er jo MEGA´s mål at få solgt en virksomhed. Det er vigtigt, at vi tager hensyn til det, og derfor skal vi også forme/skabe rammerne for, at den er så attraktiv som muligt.

Økonomi

På økonomiområdet er det vigtig med en afdækning af de præcise kapitalkrav og ønsker for at realisere sin forretning. Også her er det vigtigt at have de lange briller på, for det duer ikke at investere ind og se, at alle pengene er brændt af i løbet af de første 6 måneder. Når vi investerer ind i en virksomhed, skal vi vide, om der er behov for at rejse penge en eller flere gang, så vi har mulighed for at være proaktive. Kapitalgrundlaget skal også være stort nok til at drive virksomheden. Ellers bliver der brugt alt for meget tid på fundraising og alt for lidt på udvikling af selve forretningen.

Sådan arbejder MEGA med de udvalgte virksomheder

I MEGA har vi vores kompetencer inden for det investeringsmæssige og ikke inden for den enkelte investeringsvirksomheds fagspecifikke områder. Det overlader vi til virksomheden og eksterne rådgivere og specialister. MEGA arbejder proaktivt med firmaerne i hele investeringsperioden, og det vi især kan tilbyde, er vores omfattende netværk, evt. at indgå i advisory boards og at assistere i forbindelse med soft funding og rådgivning.

 

Ulrik Falkenstrøm, Vicepresident & COO

September 2021

 

Læs videre

Investeringsområder lige nu

Investeringsområder lige nu.

Disse 3 Investeringsområder skal du holde særligt øje med i den nærmeste fremtid.

Investeringsområder lige nu.

Disse 3 investeringsområder skal du holde særligt øje med i den nærmeste fremtid.

Indenfor hvilke områder ser MEGA især mange nye muligheder for investeringer, og hvorfor er det netop disse områder, der lige nu er interessante? Det kan du læse mere om her, når CEO Steen Egsdal deler sit synspunkt på 3 særligt interessante investeringsområder for MEGA.

En vis afgrænsning er nok på sin plads, hvis vi skal komme med et bud på de mest iøjnefaldende områder lige nu. Det er ikke alle potentielle investeringscases, der ender på vores bord, for vi ser helst, at vores fremtidige investeringscases er blevet anbefalet af partnere som f.eks. banker, Vækstfonden og lignende. Så der er en vis filtrering fra start, for vi er nødt til at være selektive. Vi adskiller os jo fra mange andre ved, at vi går ind og er med til at modne vores investeringscases, og det tager både tid og stiller krav om økonomi. Derfor vælger vi naturligvis også de særligt interessante og relevante ud.

De områder vi lige nu får en del henvendelser om, er typisk indenfor medtech, fødevarer og også forskellige typer investeringscases, der overordnet set har fokus på social impact.

 Medtech

Medtech er et område, hvor der i øjeblikket sker en stor demokratisering. Nok har vi kæmpestore sygehuse og flere på vej, men med meget af den nye teknologi, er det også blevet muligt at foretage en hel del decentralt.

Tænk blot på ny teknologi som operationsrobotter. Konsultationer er også blevet mulige via mobil. Tidligere var man altid afhængige af brug af store servere. Teknologien har således åbnet op for masser af muligheder, og måske har en lang periode med Corona også været med til holdningsmæssigt at rykke os i den decentrale retning.

Meget af den ny teknologi gør det derfor også økonomisk nemmere at starte en virksomhed op indenfor området og dermed mere interessant for en række iværksættere.

 Fødevarer

Fødevarer er en gigantisk megatrend og har allerede været det i et stykke tid. Mange retter lige nu blikket mod den traditionelle landbrugs- og fødevarekultur, og alle er klar over, at der skal ske en væsentlig ændring. Det handler om sundhed, og det handler om miljø. Men sociale faktorer spiller også ind. Tænk blot på de mange tiltag rundt omkring i verden, hvor der opstår cooperativer indenfor kaffedyrkning, citroner og andet.

Måske er netop fødevareområdet blevet så interessant – og stort – fordi det er noget vi alle kan forholde os til og et langt stykke af vejen også forstår i modsætning til mere komplekse områder.

Derfor er der også på dette område mulige økonomiske rammer for små startup firmaer. En overvejende del af startupfirmaerne er forholdsvis unge mennesker, og selvom interessen for ny, sund og bæredygtig kost er stor overalt, er der nok en særlig stor interesse for at sætte en forandring i gang blandt de yngre. Det er derfor ikke så mærkeligt, at vi indenfor fødevareområdet ser mange startups med spændende nye alternative fødevareprodukter.

Social impact

Lad det være sagt med det samme. Det er ingen hemmelighed, at vi er her for at tjene penge, men kun hvis det også er en god (læs: etisk/social/bæredygtig) forretning. Hos MEGA ligger det i vores DNA. Vi har endda defineret vores egen definition af impact investering: Ved impact investering forstår vi økonomisk attraktive og bæredygtige investeringer, hvis primære formål er at gøre en mærkbar forskel for sårbare grupper.

Det helt afgørende er at drive en forretning, hvor både impact og det at tjene penge indgår med samme vægt. Den holdning ser vi tydeligt hos vores investorer, som mere end nogensinde ønsker, at deres investeringer både skal være økonomisk attraktive, men også skal gøre en mærkbar forskel både på det miljømæssige og lige nu især også på det sociale område. Det er det, investorerne efterspørger, og det er det vi kan levere.

Men hvorfor er der så mange iværksættere indenfor netop social impact området? Alt tyder på, at der er ved at være en bevidsthed om, at det kan lade sig gøre at drive virksomheder, som er ansvarlige, og at der derfor også skabes en gradvis større efterspørgsel.

Ser vi på en typisk investering hos MEGA, er der tale om exit efter 6-8 år. I betragtning af, hvor meget der har ændret sig indenfor det bæredygtige og på social impact området i de senere år, er det ikke svært at forestille sig, at netop disse områder vil være afgørende for, at vi i MEGA kan få skabt en fordelagtig exit for alle parter, når investeringsperioden er slut. Det er derfor, både investorerne og MEGA selv lægger så meget vægt på det.

Steen Egsdal, CEO, MEGATREND INVEST

01.10.2021

 

 

Læs videre

Det skal du vide om unoterede investeringer

UNOTEREDE INVESTERINGER – DET SKAL DU VIDE.

De vigtigste punkter man bør have med i sine overvejelser.

UNOTEREDE INVESTERINGER – DET SKAL DU VIDE.

De vigtigste punkter man bør have med i sine overvejelser omkring unoterede investeringer.

Unoterede aktier er typisk investeringer i vækstvirksomheder. Det vil sige, at man køber en ide, produkt eller service, som man mener kan blive en succes og derigennem skabe en værdistigning.

I det følgende har jeg beskrevet nogle af de vigtigste punkter, som man bør have med i sine overvejelser, inden man giver sig i kast med et sådant forehavende. Det er vigtigt at forstå, at det tager både tid og koster nogle penge at foretage en investering, men gjort rigtigt giver det også en tilfredshed, fordi man har været med til at bringe et selskab videre, bidraget til at skabe arbejdspladser og forhåbentlig også tjent nogle penge.

I det følgende er 5 hovedpunkter, der altid skal indgå i processen. Brug gerne en rådgiver, hvis du ikke er tryg ved hele eller dele af processen.

Passer unoterede aktier ind i min portefølje?

Unoterede aktier bør være en del af en portefølje af forskellige aktivklasser. Det vil typisk være obligationer, aktier og fast ejendom, men der er rigtigt mange forskellige investeringer at vælge imellem. Som hovedregel plejer jeg at anbefale, at unoterede aktier bør udgøre 10% af porteføljen. Det er selvfølgelig et generelt udsagn, som altid kan øges eller reduceres alt efter erfaring og risikoprofil.

Investeringen er typisk ikke omsættelig i en del år, og det bør derfor overvejes, hvor stor en del af ens investeringsportefølje, man ønsker at gøre illikvid. Hvis man har en likvid portefølje af aktier og obligationer på 50-70% af de samlede investérbare midler, mener jeg, at unoterede aktier bør være et attraktivt alternativ.   

Hvordan finder jeg en virksomhed at investere i?

Der findes investor netværk, eget netværk og muligheder igennem bankerne, hvor man kan blive involveret i investering i vækstvirksomheder. Netværk som f.eks. Keystones, accelerator programmer eller MEGATREND INVEST er blot nogle få eksempler på, hvor man kan lokalisere virksomheder at investere i.

Due diligence og selve investeringen

Denne del af processen er altafgørende for at finde en succesfuld investering. Er produktet eller servicen salgbar, er det noget forbrugerne har brug for? At lave sin egen ”meningsmåling” blandt venner og bekendte er naturligvis ikke et statistisk udsagn, men giver alligevel nogle meninger og holdninger til det, man er ved at investere i. Tror man på teamet, hvor mange penge skal der rejses, hvem er eller vil ellers investere i dem, er nogle af de mange spørgsmål, der kan og bør stilles.

Hvis man ikke selv har en viden om vurdering af virksomheder, skal man overlade denne del til fagpersoner. Der skal udfærdiges en del juridiske dokumenter for at gennemføre en transaktion, og igen er det ofte nødvendigt at anvende fagpersoner. Om man gennemfører købet selv, eller køber af en professionel udbyder, beror helt på egen viden og erfaring. For at undgå fejl og misforståelser, der kan være dyre sidenhen, er det altid vigtigt at søge faglig assistance omkring punkter, hvor man ikke har konkret viden. 

Hvor aktiv/passiv skal jeg være?

Når man køber en andel af en virksomhed skal man gøre sig klart, om man ønsker at deltage aktivt i virksomhedens udvikling, eller blot ønsker at være passiv investor. I begge tilfælde skal man sikre sig mindst en kvartalsvis opdatering på virksomhedens udvikling således, at man i tide kan reagere, hvis noget ikke er, som det skal være. Ofte har investor en viden om den branche eller sektor, der investeres i. Det er en stor fordel at have det, idet man så bedre kan forudse eventuelle bump på vejen.

Personligt er jeg den aktive type. Det vil sige, at jeg gerne deltager i bestyrelses- eller advisory board arbejde. Jeg vil nemlig gerne være tæt på virksomheden for at kunne se, hvis der er mislyde i teamet, der sætter virksomhedens udvikling tilbage. Det er en meget personlig ting, og man skal naturligvis gøre det, der passer bedst med den tid, der er tilgængelig i forhold til arbejde og privatliv. 

Videresalg af andelen – hvornår og hvordan?

Venturefirmaer siger som regel, at en investeringscyklus er på 5-8 år. Ofte passer det godt ind i, hvor langt man kan tage en vækstvirksomhed i dens udvikling. Når virksomhedens kapitalbehov overstiger den økonomisk tilgængelige ramme fra investorkredsen, skal der ses på muligheder. Det kan være salg til en konkurrent, en kapitalfond eller en notering på Spotlight eller First North under Nasdaq paraplyen. Arbejdet med at sælge skal begynde i god tid for at gøre virksomheden klar. Hele virksomheden gennemgås, svage steder identificeres og styrkes, samtidig med at regnskabstal for det seneste år fremstår så gode som muligt.

Der er mange punkter at tage højde for, før man investerer i denne aktivklasse. Hos MEGATREND INVEST har vi udviklet en investeringsproces, der kommer igennem alle de væsentlige punkter. Ovenstående er derfor bare et uddrag af denne.

Jeg synes, at det er vigtigt at investere med hovedet og mindre med hjertet. Beslutningen skal bygges på et kvantificerbart grundlag, således at man kan evaluere sin investering og eventuelt foretage justeringer før næste gang. Når det er sagt er det en spændende proces, der giver en ny viden og nye perspektiver, samtidig med at ens netværk bliver udvidet med nye spændende personer.   

Søren Rytoft, CSO MEGATREND INVEST, September 2021

 

Læs videre

Hvorfor investere i vækstvirksomheder?

Investering i startup og vækstvirksomheder

Hvilke muligheder er der og hvorfor investere i startup og vækstvirksomheder?

Investering i startup og vækstvirksomheder

Hvilke muligheder er der og hvorfor investere i startup og vækstvirksomheder?

For at forstå iværksætternes vigtige rolle i investeringssammenhæng, er det vigtigt, at man kender det typiske forløb for startup og vækstvirksomheder. Og lad det så være sagt med det samme: Der er ikke tale om en lige linje fra A til B, når man starter en virksomhed op. Der er næsten altid forhindringer undervejs, men det er med til at styrke de bedste og på rette tidspunkt gøre dem interessante for investorerne. Endda meget interessante.

Opstartsmiljøet

En iværksættervirksomhed er typisk kendetegnet ved at være ung og som oftest max. 3 år gammel. Det er en ung og agil virksomhed, hvor alt naturligt nok endnu ikke er på plads, og hvor man heller ikke har fundet sit ståsted endnu. Det kan være, at produktet, løsningen eller servicen endnu ikke er helt færdigudviklet. Der kan være tale om alle brancher og teknologier – klassiske eller helt nye moderne up-to-date teknologier, som vi knap har kendskab til endnu.

Rigtig mange af disse opstartsvirksomheder starter i ”hjemme i kælderen”, når de er i den spæde start og udvikler sig derfra. Der er selvfølgelig forskel på, hvor virksomheden er på sin rejse, men for dem, der bliver til noget, er der et ønske om at komme fra ”kælder til stueetage”. Selvom man skal passe på med at generalisere, er der typisk tale om ingeniør og founder typer, når virksomheden starter op.

De har den gode ide og en detaljeret viden, men er langt fra altid dem, der kan bringe virksomheden videre til næste niveau, hvor eksekvering, salg og markedsføring er nøglen til videre succes. Det skyldes  ganske enkelt, at der kræves forskellige kompetencer afhængig af, hvor man er i virksomhedens livsforløb.

Man kan have verdens bedste ide uden at komme over rampen, men man kan også have et produkt eller en idé, der kun ligger på en 3. plads og så alligevel formå at komme på markedet med succes. Alt sammen fordi de rette kompetencer på det rette tidspunkt er helt afgørende.

Somme tider kan det også være, at produktet ikke på plads. Derfor skal man være parat til at omstille sig. Måske vil kunderne noget andet, end det man havde forestillet sig. Rejsen fra A til B er aldrig en lige linje, og de bedste viser, at de kan tage en ny kurs. Det er et krav, der gælder alle i virksomheden og også de eventuelle rådgivere, der er omkring virksomheden.

Noget andet der er helt afgørende for videreudvikling og succes hos en virksomhed er selvfølgelig, at man har adgang til den nødvendige kapital.  

Jagten på kapital

For de fleste iværksættervirksomheder starter kapitalrejsningen med det mest nærliggende – de 3 F´er. Det står for Family, Friends og Fools. Det er dem du først rækker ud til, og man skal ikke på nogen måde undervurdere den første hjælp fra de nærmeste, men som regel rækker pengene ikke så langt. Nå man forgæves har set sig om efter den rige onkel fra Amerika, er tiden inde til at tænke i professionel kapitalrejsning.

Der er en række miljøer, som er med til at skabe det forum, som skal tage firmaet på den næste del af rejsen – f.eks. DanBan, Keystones m.fl., og det er også her, at man begynder at lede efter de rette business angels til at gøre det muligt at finansiere den efterfølgende del af rejsen.

At jagte kapital er tidskrævende, og typisk bruger mange tre fjerdedele af deres tid på det. Det er et voldsomt problem, fordi det går ud over produktiviteten. Derfor er der et stort behov for at etablere et investeringsmiljø, som gør det muligt for iværksætterne fortsat at være i stand til at fokusere på at udvikle virksomheden. 

Netværk

Kapital er så vigtigt for startups, fordi det koster noget at bygge en organisation op, for at den kan blive kommerciel.

I den forbindelse er netværk yderst vigtigt. Der er mange muligheder for at få nye kompetencer ind i firmaet via bestyrelsesnetværk, hvor man kan rekruttere folk, der har erfaring fra tidligere. Ofte er der en vis forståelse for den begrænsede økonomi fra disse. En stærk bestyrelse er vigtig, og det handler om at sikre forskellige kompetencer, så man får et fornuftigt mix af kvalifikationer, der dækker de områder, der eventuelt mangler.

Der findes også mange acceleratornetværk, der kan hjælpe med at klæde iværksættere på til de rette roller, så det kan kun anbefales at kigge på det. Der er meget læring at hente dér, og det er et positivt signal, hvis man kan sætte et flueben ved deltagelse i et af disse acceleratornetværk.

Investeringsmuligheder for iværksættere

Rent samfundsmæssigt er det vigtigt for fremtidens velfærd, at der kan skabe nye arbejdspladser. Mange af dem skal komme fra små virksomheder, for det er netop dem, der må forventes at have den største vækst og går hen og bliver store engang. Det er vigtigt at huske, at alle de store firmaer, vi kender, som i dag har mange ansatte, også er startet småt.

Miljøet til at nurse startups er dog ikke helt så godt i DK som i mange andre lande. Bankerne i Danmark kan ikke få dig hurtigt nok ud af butikken, hvis du er en mindre iværksætter.

Ser vi derimod på vores nabolande, findes der en noget stærkere iværksætterkultur. Det gælder eksempelvis både i Sverige og især i Finland, hvor der er langt bedre muligheder for at rejse kapital via gode låne- og garantiordninger. Der er ganske enkelt i de lande et miljø for vækstvirksomheder med rigtig mange forskellige muligheder.

Muligheder for investorer

Overvejer man at investere i startup- og iværksættervirksomheder, bidrager man til en sikker jobskabelse, og det er en vigtig parameter.

Ved sammenligning med investering i børsnoterede aktier, giver unoterede aktiver et noget højere afkast. Deler man det yderligere op, er det især i startup-miljøet, at der er den største værditilvækst. Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at et højt afkast går hånd i hånd med en større risiko, men vil man med på den rejse, kan man forsøge at sprede sin risiko på flere startup-virksomheder og på den måde forsøge at få det bedste fra begge verdener.

Læs videre

Soft funding og traditionel investering

Soft funding og traditionel investering

Både iværksættervirksomheder og etablerede selskaber kan med fordel søge om soft funding for at få tilstrækkelig likviditet til nye innovationsprojekter og ideer. Heldigvis er der inden for visse rammer gode muligheder for at få bevilget midler. Det har stor betydning for små vækstvirksomheder, for det kan være den døråbner, de har brug for på vejen til den videre traditionelle finansiering.

Af Søren Rytoft, CSO MEGATREND INVEST

Hvad er soft funding?

Soft funding er en betegnelse for midler, der gives som tilskud til at igangsætte en start-up eller til nye projekter i en etableret vækstvirksomhed. Uanset hvilken type der bevilges, er der naturligvis en række krav til den virksomhed, der ansøger og som regel er et af kravene direkte relateret til størrelsen af egenkapitalen. At søge om denne type funding ses ofte som det første step i finansieringsprocessen, og følges herefter op af en mere traditionel investering.

Mulighederne er mange og når der ansøges, er det ofte en kombination af f.eks. statslige tilskud, fonde, crowdfunding og EU-midler.

Fælles for dem alle er, at midlerne ikke skal betales tilbage, men det betyder også at der stilles krav om, at pengene anvendes efter en godkendt plan for det, der søges midler til. Det kan f.eks. være, at formålet er at bruge dem til udviklingsaktiviteter. Det kan også være test af prototyper eller innovative løsninger på kendte problemer. Mulighederne er mange.

Fordele

Fordelen for en tidlig vækstvirksomhed er, at soft funding kan være med til at skaffe en form for proof of concept af deres ide eller service, uden at virksomheden behøver at afgive aktier i selskabet eller at stifte gæld. Det betyder, at den institution, der bevilger en soft funding til et givet projekt, ikke forventer noget økonomisk til gengæld – ingen krav om return on investment. Ydermere bevirker en tildeling af soft funding, at ens virksomhed får et vigtigt kvalitetsstempel, der kan anvendes i senere finansieringsrunder overfor business angels og venture selskaber. Soft funding bevillingen fungerer ganske enkelt som en blåstempling af virksomheden i forhold til yderligere investering, fordi den er med til at give en accept af, at produktet eller servicen har en fremtid.

Vejen til soft funding

I Danmark er der et bredt felt af statslige institutioner og private fonde, hvor man kan ansøge om midler. Normalt er processen meget struktureret, og derfor er der, som tidligere nævnt en række krav om, at man som minimum skal beskrive det innovative i servicen eller produktet, opstille et budget med passende milestones samt beskrive virksomheden og teamet nøje.

Nogle af de mest toneangivende danske soft funding formidlere er:

Listen er langt fra udtømmende. Mulighederne er nemlig mange, og der findes programmer, som går meget specifikt på ideens beskaffenhed. Som eksempel kan nævnes innovationsfonde, der medfinansierer investeringer i netop innovative nye produkter. Her kigger man af indlysende grunde særligt på projekter, der omhandler vedvarende energi, energibesparelser og ressourceeffektivitet. Det gode ved en sådan specialisering er, at man som virksomhed kan fokusere på nogle få programmer, der ligger indenfor lige netop det, man udvikler.  

EU har også en lang række programmer, hvor man som virksomhed kan søge om støtte til udvikling af forskellige projekter. Igen er programmerne specifikke med hensyn til, hvad pengene skal anvendes til.

Det overordnede støtteprogram for innovationsvirksomheder hedder Horizon Europe. Programmet har et budget på EUR 85 milliarder for perioden 2021 – 2027. Der er dog mange underprogrammer under Horizon Europe, og de oftest anvendte er:

  • EIC Accelerator for meget tidlige ideer og projekter
  • EIF – European Investment Fund
  • EUDP – Energiteknologi (Dansk baseret afdeling)

Soft funding og traditionel investering

Der er som tidligere nævnt mange fordele ved soft funding for innovationsvirksomheder – ikke mindst fordi midlerne ikke skal tilbagebetales, men også fordi man ikke er forpligtet til at afgive nogen aktier som modydelse. Det kan være vigtigt på dette tidspunkt i virksomheden udvikling. Det kan nemlig være vanskeligt for en iværksættervirksomhed at gå i banken og bede om en kredit, når man endnu ikke har et historisk materiale eller endda et produkt eller service. Det vigtigste på det tidspunkt er teamet og en kort periode til skalering.

Soft funding kan være døråbneren og blåstemplingen til yderligere finansiering, som stort set alle brug for. Det er her den traditionelle investering f.eks. venture kapital kommer i spil, uanset hvilken form man nu vælger.

Hos MEGATREND INVEST hjælper vi dig med denne yderligere investering, men vi bidrager også gerne med professionel hjælp og facilitering i forbindelse med ansøgning om soft funding, hvis man ikke selv har erfaringen. Ræk ud til os her.

Eksempler på vores investeringer.

Læs videre

Unoterede aktier – et supplement til noterede aktier

Unoterede aktier – et supplement til noterede aktier

Af Søren Rytoft, CSO i MEGATREND INVEST, juni 2021.

Den brede investeringsportefølje

En bred investeringsportefølje giver investor den bedste mulighed for at reducere den overordnede risiko på hele porteføljen. Generelt sagt vil en portefølje indeholde obligationer, børsnoterede aktier, lidt kontanter og sikkert noget fast ejendom. Derudover findes der et stort udvalg af andre muligheder som f.eks. unoterede aktier, kryptovalutaer og derivater, der alle er gode alternativer alt efter interesse og risikovillighed.

I denne artikel vil jeg lave en sammenligning af investering i børsnoterede papirer og unoterede aktier. Hvad er den reelle forskel, og hvilke overvejelser skal man gøre sig?

Tidshorisonten

Det mest indlysende er, at man kan købe og sælge aktier, når de er noteret på en børs. Det kan man ikke med unoterede aktier, bl.a. fordi man her som oftest i denne del af investeringsporteføljen har en noget mere langsigtet investeringshorisont. Det er derfor vanskeligere at skifte mening med de unoterede selskaber, da der ofte er tale om en 5-8 års horisont på disse investeringer.

Prisen på unoterede aktier

Der kan argumenteres for, at unoterede aktier ofte kan købes billigere end de noterede. Det er for det meste sandt, da unoterede aktier som regel findes i mindre iværksætter- og vækstvirksomheder. Jo mindre færdigudviklet produktet eller servicen er, jo større er risikoen, og en større risiko vil som regel medføre en lavere pris. Jeg hører ofte købere af unoterede aktier sige, at der er en stor glæde og motivation ved at se, at produktet eller servicen udvikler sig frem mod de første salg og en skalering, der gør, at virksomheden eventuel bliver børsnoteret. Det er jeg helt enig i, og det er det, vores investorer ofte fremhæver. At have været med tidligt i et selskab og følge det hele vejen skaber både stolthed og er et godt emne at tale om over middagsbordet med gode venner, der har samme interesse.

Information og transparens

Jeg vil argumentere for, at initial information og den løbende opdatering af investorer ofte er bedre ved køb af unoterede aktier. Hos MEGATREND INVEST udfører vi et omfattende due diligence arbejde som lægges frem til potentielle investorer. Derudover følger en løbende månedlig opdatering, der svarer til at kigge os over skuldrene med hensyn til referater fra bestyrelsesmøder, produktudviklinger og den generelle finansielle fremdrift. Det skaber stor transparens og tryghed i investeringsperioden.

Læs mere om investeringsprocessen hos os.

Selvfølgelig kommer der også analyser af børsnoterede aktier, men de er ofte vanskelige at få fat i for private investorer. Det historiske regnskabsmateriale for vækstvirksomheder er i sagens natur ofte begrænset. Det vil derfor sige, at det ofte er teamet bag virksomheden, ideen, skalerbarheden og patentrettighederne, der er i særlig fokus ved udvælgelsen af den rette virksomhed. Børsnoterede virksomheder derimod, kan ofte vise både 5 og 10 års regnskabstal og har også nøgletal, man kan sammenligne med andre tilsvarende virksomheder fra samme branche.

Minimumsinvestering og udbytte

Unoterede aktier har en højere minimumsinvestering end børsnoterede papirer. Det betyder at investors krav til due diligence skal være ekstra grundig og skarp, inden man foretager en stor investering. I investeringsperioden får man sjældent et udbytte af sin investering. Det er derimod ved frasalg af investeringen, at den store gevinst venter. Hos MEGATREND INVEST har vi en maksimal ejerskabsperiode på 8 år. Det er den tid, som vi mener, det tager at bringe en virksomhed frem til deres næste udviklingsskridt, som for eksempel kunne være en børsnotering på Nasdaq First North eller andre. Der er således særdeles gode muligheder for at opnå et højt og ofte højere udbytte af sin investering i unoterede aktier, men udbyttet kommer blot senere i forløbet. Det er vigtigt at tage det med i overvejelserne og betragtningerne i forhold til den samlede portefølje.

Fordele og ulemper

Der er fordele og ulemper ved alle investeringer. Når alt kommer til alt, er det en investering i fremtiden. Ofte ønsker jeg mig en krystalkugle, så jeg kunne se et par år ind i fremtiden. Derfor er det så meget desto vigtigere, at unoterede aktier er i hænderne på kompetente og erfarne mennesker, der kan supplere med viden, rådgivning og indsigt på både det finansielle område og i forhold til opstart af virksomheder med investeringspotentiale. Det er med til at gøre investeringer i unoterede papirer interessante som et supplement til andre investeringer i investeringsporteføljen.

Læs videre

Din guide til Angel Investorer

Din guide til Angel Investorer

MEGATREND INVEST er ikke selv en business angel eller angel investor, men vi gør det nemt og overskueligt for dig at investere i unoterede virksomheder.

Hvad er en Angel Investor?

En angel investor, eller business angel som de også kaldes, er en privatperson, som investerer i unoterede virksomheder med personens egen risikovillige kapital. Ofte har angel investoren optjent sine midler gennem en lukrativ karriere eller ved en succesfuld drift eller salg af en eller flere af sine egne virksomhed. Midlet fra salget ønsker angel investoren så at geninvestere og han/hun finder derfor virksomheder, hvor kapitalen kan gøre nytte og vokse.

Kært barn har mange navne – hvorfor hedder de business angels?

Angel investorer kaldes også for business angels, forretningsengle, engleinvestor, uformelle investorer eller bare engle. Men hvorfor gør de egentlig det?

Termen ”angel” opstod på New Yorks Broadway scene, hvor producere som ville lancere et nyt show, modtog risikovillig kapital fra velhavende ”up-town” individer. Individerne steg fra ”up-town” og ned til ”down-town”-teatrene for at investere deres risikovillige kapital, og blev derfor kendt som engle. I 1978 satte forskeren William Wetzel begrebet sammen med den type angel investor, som vi ser i dag.

Hvilket stadie investerer business angels på?

Business angels investerer ofte i virksomheders spæde start. De investerer altså i startups og vækstvirksomheder, og denne type investering kendes som seed eller early stage investeringer. De findes altså i investeringsrummet mellem friends, foe and family og venture kapital.

Det er der flere grunde til. Når de investerer så tidligt, som de gør, sikres de en større andel i virksomheden med et mindre krav til kapitalens størrelse. En mindre investering har altså større købekraft i små virksomheder. Det gør, at angel investoren kan komme med på virksomhedens rejse, men samtidig sprede sin risiko ved at investere i flere virksomheder. Hvis noget går galt med en eller flere af investeringerne, kan en business angel altså klare sig på sine andre gode investeringer.

Endnu en grund til at angel investors investerer på dette stadie, er at de ofte lægger deres egne kompetencer i virksomheden for dermed at hjælpe den fremad. De investerer altså ofte både deres kapital, deres tid og deres kompetencer.

Angel investorer findes i forskellige typer

Angel investorer kommer i forskellige former. Den aktive investor tilfører sin investering værdi ved aktivt at påvirke virksomheden. Det kan være i form af bestyrelsesarbejde eller forretningsudvikling, hvor der trækkes på investorens eksisterende netværk, erfaring og kompetencer. Den aktive investor vil altså ofte investere i en industri, hvor vedkommende selv har dybdegående erfaring og netværk, som kan hjælpe til investeringens vækst.

Den netværksorienterede angel investor investerer på baggrund af anbefalinger og vurderinger fra personer i investorens netværk, og selvfølgelig egen vurdering. Han investerer gerne i syndikater, altså sammen med flere andre angel investors. Den netværksorienterede business angel har ikke nødvendigvis indsigt i den branche personen investere ind i. Det betyder også, at investoren ikke nødvendigvis tilbyder virksomhederne deres kompetencer.

Læs mere om investering i startups her

Hvor finder man en Angel Investor?

Business angels kan findes flere steder. Den nemmeste og mest oplagte måde at finde dem på er via netværk. Enten sit eget netværk eller via business angel netværk såsom DanBan eller Keystones.

Har man ikke angel investorer i sit netværk, kan man finde dem ved hjælp af mange online medier i dag. LinkedIn har bl.a. ganske fine muligheder for at søge angel investorer frem.

Man kan også finde business angels til fysiske konferencer, pitch days eller andre investeringsorienterede events. Det er bl.a. til events som Seedster, Århus Investor summit, Odense Investor Summit m.m.

Hvordan ser profilen på en typisk angel investor ud?

Typisk vil en business angel falde ind i følgende kategorier:

  • Den succesfulde iværksætter der har skaffet sin kapital via et salg af sin virksomhed.
  • Direktøren som har opbygget sin formue i topposter i erhvervslivet
  • Ejerlederen hvis nuværende drift af en virksomhed, giver afkast nok til yderligere investeringer.
  • Den rene business angel, som lever af at investere i virksomheder
  • Arvingen som har sin kapital fra sin herkomst og evt. forvalter en familiefond.
  • Den velhavende pensionist som har overskud af tid og penge, og ønsker at gøre noget godt med sin tid.

Hvor meget investerer en Angel Investor?

Typisk investerer angel investorer beløb mellem 50.000 og 1 million i unoterede virksomheder. Beløbet er pr. virksomhed, da en business angel gerne vil sprede sin risiko og investere i flere virksomheder.

Alle bør følge dette gængse investeringsråd om risikospredning. Du kan læse mere om risikospredning i artiklen her.

Det betyder, at de gerne investerer i 4-6 virksomheder for at have en spredning på deres investering. Men er man en angel, der tilbyder sine kompetencer og tid, kan det lige pludseligt blive en arbejdstung opgave at have for mange investeringer. Derfor investerer mange angel investorer i syndikater, hvor man investerer sammen med flere andre business angels og med større beløb, typisk 1-10 mio.

Hvad får business Angels ud af at investere?

Fordi risikoen ved investering i unoterede virksomheder, er højere end mange konventionelle investeringer, så som value aktier, forventer angel investorer også et tilsvarende højere afkast. Det er derfor ikke unormalt at forvente et afkast på 10-20 gange den oprindelige investering inden for 5-7 år.

Udover økonomisk afkast, får en business angel også gavn af personlig og professionel udvikling, følelsen af at gøre en forskel ved at skabe arbejdspladser og et større netværk.

Hvad investerer Angel Investors i?

Business angels investerer i unoterede virksomheder og køber ofte unoterede aktier i virksomhederne. Det er altså ikke aktier, som man kan købe på Børsen. Du kan læse mere om unoterede aktier her.

Fordele ved at skaffe kapital via business angels

  • Tidslinjen er ofte kortere, end ved mere etablerede kapital anskaffelser, da angel investorer ofte træffer hurtigere beslutninger.
  • Due diligence er ofte mindre omfattende.
  • Risikovilligheden kan være i top
  • De er ofte fleksible og villige til at hjælpe.
  • Du får mulighed for at trække på deres kompetencer, tid, netværk og erfaringer.

Ulemper ved at skaffe kapital via business angels

  • Vigtigheden af et godt personligt match kan ikke underspilles. I en investor-ejer relation er det utroligt vigtigt med en god kemi og en fælles vission for fremtiden. Er denne ikke tilstede, kan der opstå problemer.
  • De holder sig ofte til investeringer i deres egen region.
  • Forhandlinger kan være hårde, da angel investoren investerer med egne midler.
  • De kan være svære at finde, da ikke alle angel investorer aktivt søger investeringer.
  • Skal virksomheden bruge yderligere kapital, kan en business angel ikke altid følge op på den første investering.

Bliv angel investor uden alt arbejdet.

Det er tidskrævende og kræver specifikke kompetencer at være en god business angel. Hvis du ikke har tiden eller kompetencerne, men stadigvæk synes, at investeringer i unoterede virksomheder lyder spændende. Så kan du igennem MEGATREND INVEST investere i prækvalificerede bæredygtige danske virksomheder. Vi klarer alt det praktiske, sørger for rapportering og gør det nemt for dig at få adgang til en fantastisk aktivklasse.

Se hvilke virksomheder du kan investere i hos MEGATREND INVEST

Se investeringsmuligheder

Læs videre